Foreningen Trankebar

2 beretninger om samme mand.

David Isaac Hanson

Hanson blev født i England, blev engelsk kaptajn og sejlede i de indiske farvande. På et tidspunkt besluttede han at slå sig ned i Trankebar og at blive dansk. Han var velhavende og blev gift med den danske guvørnørs datter. De fik en søn, senere døde Hansons kone, og på et tidspunkt besluttede Hanson at rejse til Danmark med sønnen for at give ham en dansk opdragelse.

Det var jo en lang rejes, undervejs, i Aachen i Tyskland, døde David Isaac Hanson, i 1797.

Sønnen var 10 år gammel, og rejste videre til Danmark med sin "Hovmester". Han nåede frem, fik en uddannelse, blev officer i den Danske Hær, og grundlagde den danske slægt. Derefter fulgte flere officerer og mindst mindst to postmestre, og min kones far, der i mange årvar præst i Pedersborg og Kindertofte ved Sorø.

Der findes et håndskrevet beretning om slægten, som vi desværre ikke har ved hånden i øjeblikket . 

Harald Hess  vil gerne skriver om sin hustrus slægt

Denne slægt kan føres tilbage til stamfaderen Isaac Hanson, der blev født på San Domingo omkring 1680. Antagelig har han som sømand og kaptajn sejlet rundt på havene, indtil han blev handelsmand i Madras i Indien, hvor han boede "i lang tid".

Her må han have tjent en del penge, thi den 4. Maj 1723 danner han sammen med en Spanier, Dom Thomas Gusmann, og en Portugiser, Fransisco Mendes Pereira, et handelskompagni og rederi og køber et stort skib, hvormed de vil sejle omkring og handle. Hanson ejede halvdelen af skibet, og de to andre hver en fjerdedel. Skibet blev kaldt "Santa Maria".

De sejlede i farvandet fra Manila til Kina og videre til Batavia (Java). I Manila fratrådte Spanieren rederiet i Oktober 1723, idet han solgte sin fjerdepart til Hanson.

Portugiseren måtte i September 1727 gå til køjs mrd Vattersot, hvoraf han var meget syg. Den 31. Januar 1728 døde han, mens de passerede Malakkastrædet.

Derefter besluttede Hanson at gå til den lidt sydligere liggende danske plads Trankebar, da han af flere grunde ikke ønskede at vende tilbage til Madras.

Han ankommer den 27. Februar 1728, og melder sig til Kommandanten Attrup, {Guvrnør Rasmus Hansen Attrup, 12. okt.1726 - 8. aug. 1730} og begærer sig betragtet som dansk undersåt, og sig selv og sin formue sat under Kongens og denne Fæstnings beskyttelse. Han hævder at være af dansk afstamning, men kan dog ikke tale dansk, og han er katolik.

Fra nu af kan vi følge Isaac Hanson gennem de officielle Trankebar Dokumenter.

Man er klar over, at han har en del penge, og man tager imod ham med kyshånd, da man i Trankebar ikke har noget skib. Man trænger til hans penge og hans skib, som Trankebar Compagniet købte sammen med en del nye 8 punds kanoner og skibets last. Gouvernementet indberetter: "Hand for sin Persohn har begivet sig efter sit skibs afhendelse til et roligt levned her i Byen og sat sig Boe-fast. Hand er en douce og stille Mand, og for Stedet gavnlig med de midler hand eyer."

Året efter, den 7. September 1729, holdt han bryllup i den protestantiske Zions Kirke med Ellen Christine Fischer. Hvor gammel hun var, ved man ikke, men unge Piger giftede sig normalt i 16-års alderen. Hun må være født i Trankebar.

Hendes Far – Isaac Hansons Svigerfader - Friederich Friederichsen Fischer var født i Danmark i 1682. Han avancerede gennem graderne og blev efterhånden kaptajn på "Friedericus Quartus", som førhen var Hansons skib. Derefter blev han beordret til at overtage en stilling som Stykjunker, da der ikke var andre, der var kvalificerede. Dermed havde han ansvaret for artilleriet og fyrværkeriet, og han var kanonér og krudtmager. Dog beholdt han sin tidligere rang af kaptajn og sin gage. Han døde 23/8 1760 i Trankebar. Ved begravelsen var der et anseeligt følge, og der blev affyret 7 kanonskud.

Isaac Hanson var en betydelig mand i Trankebar: Bankier, storkøbmand og skibsreder, opkøber til Kompagniet og han havde et skib i fast fart mellem Trankebar og Madras. Han handlede blandt andet med kinesiske købmænd.

Isaac Hanson boede en fjerdingvej udenfor Trankebars mure i landsbyen Kottrupaliiam (?), hvor han ved floden havde "en rummelig Hauge" og en stor ejendom. Han førte stort hus og var en meget gæstfri vært.

Isaac Hanson begyndte omkring 1740 at blive svagelig. Han var "incommoderet med en haard Svaghed, bestaaende af en stærk Rystelse udi Hænder og Arme, hvilken siden har udbredt sig over hele Kroppen."

Hanson bestemte sig i 1742 til at tage til Europa for der at søge den helbredelse, han i saa lang Tid forgæves havde søgt i Trankebar. Han indsendte derfor den 10/12 1742 - som man maatte i de Tider - en Ansøgning om Rejsetilladelse til Kommandanten i Trankebar. To dage senere blev den bevilget.

Hansons Svigerfader - Stykjunker Fred. Fischer - benyttede sig af denne lejlighed til at sende en af sine Sønner, Christian, med til Danmark.

Den 31/1 1743 gik Hanson ombord i Skibet Princesse Charlotte Amalie sammen med "sin liden Søn David Isaac Hanson", der var 10 år, Svogerens Christian og den sorte Tjenerdreng Florentin.

Den 17/8 1743 ankrede de op i København, efter en god og munter Rejse uden større Tildragelser.

Isaac Hansons helbred bliver ikke bedre, nu kan han ikke længere skrive sin underskrift, men hans forstand er god nok. Han beslutter at rejse til Hamborg og derfra til Aachen sammen med sin Søn David, den sorte Tjener og sin gode Ven Charles Kersting. I Aachen var der berømte svovlholdige varme kilder.

Badene hjalp ikke, Hanson blev dårligere og dårligere, og den 8. Oktober 1744 døde Isaac Hanson i Aachen.

(Isaac Hanson levede omtrent samtidig med Ludvig Holberg 1684-1754)

Fhv. Skibskaptajn, Frimand og Storkøbmand i Trankebar

Isaac Hanson 1679 (?) - 8/10 1744

der den 7/9 1729 giftede sig i Trankebar med

Ellen Christine Fischer 17?? - 22/7 1771

De fik 7 børn - 3 sønner og 4 døtre - hvoraf 4 Børn døde som små.

De, der overlevede, var:

1. David Isaac Hanson 10/2 1733 - 3/11 1797

Han blev Stabskaptajn ved Oldenburgske Regiment, og senere Pakhusforvalter;

gift 2/2 1765 med Frederikke Louise Ingwersen 26/4 1743 - 21/8 1811. 10 Børn.

2. Anna Abigael Hanson 173? - 18/9 1762.

Gift 1.Gang 7/12 1751 med Rudolph Nicolay Panck 1716 - 24/3 1756

Underbogholder i Trankebar.

Gift 2. Gang 5/7 1758 med Johan Friderich Götling 9/11 1729 - 24/5 1776

Kaptajn ved Hæren i Trankebar 1+2 Børn.

3. Johanne Anna Christine Hanson 173? - 4/8 1758.

Gift 4/2 1754 med Hans Helmuth Castonier 19/2 1722 - 14/2 1761.

Major og Chef for Tropperne i Trankebar. 2 Børn.

Isaac Hanson

Skulle der være læsere der har flere oplysninger vil vi gerne høre om dem.  Sendes de til karin

 

Med tilladelse fra Torben Hanson. 

"Stamfader til familien Hanson er Isaac Hanson, en eventyrlig skikkelse, der efter en stormfyldt tilværelse som skibskaptajn i de urolige kinesiske farvande slog sig ned som storhandelsmand i Trankebar, hvor hans fortjenester gjorde ham til en af Danmarks rigeste mænd.

 27. februar 1728 ankommer han til Trankebar, den lille danske koloni på Indiens østkyst, syd for Madras, og fra dette tidspunkt følges hans livsbane let gennem de officielle Trankebardokumenter, der findes endnu. Men hvem han egentlig var, og hvorfra han stammede, er for os en gåde. Ganske vist oplyste Isaac Hanson selv ved sin ankomst til Trankebar, at han var "født på Sydlandet St. Domingo udi Amerika, værende på Fædrene Side af Dansk Attraktion". Efter dette skulle han således være født (omkr. 1680) på øen St. Domingo, det nuværende Haiti i Mellemamerika, men det er klart, at man ikke der har mulighed for at undersøge rigtigheden af hans oplysninger. At han påberåber sig en dansk afstamning, passer - som vi senere skal se - alt for godt i hans kram, da han søger om dansk indfødsret, til at man behøver fæste lid dertil.

Om Isaac Hanson, der i 1728 ikke kunne et ord dansk, men som talte portugisisk og som hele livet var katolik, virkelig var af dansk, engelsk eller måske endda portugisisk eller spansk afstamning, ved vi intet. Derimod vides, at han efter en tid som sømand rundt om på havene boede en tid i Madras i Indien som handelsmand. Han dannede her i 1723 sammen med en spanier, Don Thomas Gusman, og en portugiser, Francisco Mendes Pereira, et  handelskompagni og købte et stort skib, Santa Maria, af hvilket Hanson ejede halvdelen og de to andre hver en fjerdedel. Hanson var kaptajn på skibet, der iflg. lønningslisten var bemandet med 50 mand og armeret med flere 8-punds kanoner. De drev handel på Manila (hvor spanieren fratrådte), Macao, Batavia, Canton m.v. Ganske dygtige til handel må de have været, thi i de tider var handelen derude meget vanskelig. Snydt blev der overalt og bestikkelse hørte til dagens orden. Alene at holde rede på det meget indviklede pengevæsen må have været svært, ider der regnedes i mange forskellige slags penge. Og foruden mønter måtte man modtage checks - obligationer eller forskrivninger - betalbare hos de forskellige købmænd; et tvivlsomt betalingsmiddel i disse svindlertider. Kunne man ikke få dem indfriet, tog man ganske roligt repressalier. Derom beretter Hanson (for rettens skranke og uden at nogen finder det mærkeligt), at han på følgende måde får indfriet en obligation, som en kineser ikke kunne eller ville betale: "Da et kinesisk fartøj passerede Bantastrædet, blev vor styrmand beordret til at borde det og fordre af kaptajn Lim Gigwam en sum på 2694 Thail imod at udlevere ham en obligation, som Ong Puia Olly Elly Coqva, købmand på Cantam, ikke ville indfri. Da han ikke frivilligt ville udlevere pengene, blev disse efter Hansons instruks taget med magt." 

 I Batavia udlejede de i 1725 skibet for 2 år til et par kinesere, men da disse ikke betalte, overtoges skibet igen og "for at søge repressalier for deres resterende krav" udplyndredes adskillige kinesiske fartøjer i Bantastrædet, og de fik på denne måde "med good og onde" 33500 Perdou.

 Efter denne udplyndring af kineserne besluttedede to kompagnoner sig til at lægge op og leve af handel i land. På hjemrejsen døde imidlertid portugiseren, og i stedet for som påtænkt at vende tilbage til Madras besluttede Hanson sig til at gå til den lille danske koloni, Trankebar. Og fra nu af kan vi i de officielle Trankebardokumenter følge Isaac Hanson lige fra den dag, da han med sit skib Santa Maria, der i øvrigt tonede engelsk flag, ankrede op i Trankebars havn. Her meldte han sig til kommandant Attrup og begærede sit skib sat under den danske konges beskyttelse, idet han henviste til sin danske herkomst. Man tager med stor glæde imod denne "Engelske Søe-Captain", som man betegner ham, thi dels medfører han en stor formue, dels har man hårdt brug for hans skib, da kompagniet netop havde måttet skille sig af med sit gamle skib Gyldenløve. Man købte derfor Hansons skib, der nu fik navnet Fredericus Quartus. Hanson angav følgende grunde for at han nu ønskede at tage ophold i Trankebar, dels havde han lånt penge og fået varer i kommission på Manila, men havde mistet disse på grund af forlis, hvorfor hans kreditorer sikkert ville kræve ham i Madras, dels var han kommet i unåde hos englænderne her for hans udplyndring af kineserne, og endelig var han også bange for at skulle betale sin afdøde kompagnons gæld - og der var endda noget med en obligation, som Hanson ved ed svor på ikke var undertegnet. Der var således gode grunde for Hanson til at søge ly i Trankebar.

 Fra Madras søgte englænderne at få Hanson til at betale, men det var tydeligt, at han blev hjulpet af danskerne. Kontoret i København blev forsigtigt spurgt, om man havde hjulpet Hanson "ud over Loven", men myndighederne i Trankebar siger god for de foretagne dispositioner. Dog kom der snart nye vanskeligheder, denne gang fra hans afdøde kompagnons broder, Lucas da Crava Costa, der var katolsk præst nær Madras. Denne, der følte sig bedraget for arven efter broderen, forfulgte i mange år Hanson med anmeldelser og processer. I alle uregelmæssigheder blev Hanson frikendt, men skulle dog betale pateren en større sum, som kompagnonens bo havde til gode. Hanson slap dog også for dette. En pludselig meddelelse fra København, hvorved det gamle Oostindiske Kompagni omdannedes til Asiatisk Kompagni, bevirkede en ny retspraksis, hvorved alle appeller skulle behandles i København. Hanson var derfor ikke længe om at appellere, hvorefter pateren rasende opgav at forfølge sagen. At rejse til danmark var for meget for ham; alene rejsen ville tage 2 år.

Under alt dette var Hanson vokset fast i det  lillle danske samfund. Han betjente sig dog fortsat af det portugisiske sprog, ses det af retsdokumenterne. Han blev hurtigt en stor forretningsmand. Allerede året efter sin ankomst giftede han sig i den protestantiske Zions Kirke med Ellen Christine Fischer. Hun var født i Trankebar omkring 1713 som datter af  stykjunker Friderich Fischer. Denne var født i danmark i 1682, men om hans herkomst vides intet. Han kom til Trankebar som konstabel, blev senere styrmand på Gyldenløve og derpå skipper på Fredericus Quartus. Han døde 23/8-1760 og blev fuldt til graven af et anseligt følge.

 Af Trankebars dokumenter ses, at Hanson var blevet en betydelig mand. Han var storkøbmand, bankier, skibsreder, og med i al handel. Var opkøber til kompagniet eller mellemmand mellem dette og de indfødte købmænd og havde eget skib i fast fart til Madras. Han blev hurtigt en pengefyrste, cer af og til måtte forstrække myndighederne med lån og til gengæld herfor fik monopoler på hansdelen med tobak, betel og andre ting.  Han indrettede sig bolig i den lille by Kottupaleiam, en fjerdingsvej uden for Trankebar, hvor han ved floden havde en ejendom, stor og rummelig med plads til den store gæstfrihed og det meget selskabelige liv han førte. Som sømand var anset som ekspert, hans søkort over de farlige farvand var ligefrem berømte, og han var en slags skønsmand i sager, der angik søfarten. Isaac Hanson og hustru havde 7 børn, hvoraf kun 3 overlede, deriblandt David Isaac Hanson(født 1733), vores forfader.

Omkring 1740 begyndte hos Hanson den sygdom, som skulle ødelægge resten af hans liv og føre til hans død. Det var den såkaldte "rystesyge", Paralysis agitans, der begyndte med rysten af hænder og arme og breder sig til hele legemet. Han fattede nu den store beslutning at rejse til Europa for at gennemgå en kur for sin lidelse. 31. januar 1743 gik Hanson derfor om bord i skibet Princesse Charlotte Amalie, ledsaget på rejsen af sin søn, den 10-årige David og en sort tjenerdreng, Florentin Hanson. Efter rejsen rundt om Kap Det Gode Håb når de august København. Her boede de nær Triangelen og førte større hus, og her afviklede Hanson sine forretninger  med det Asiatiske Kompagni. Og han forsøgte forgæves at oprette et testamente, væsentligt til fordel for sønnen David.

 For at at søge helbredelse rejste Hanson i maj 1744 til den tyske kurby, Aachen, ledsaget af sønnen David, den sorte tjenerdreng og sin gode ven, skibsassistent Charles Kersting. Dog al behandling var forgæves. Isaac Hanson døde 8. oktober 1744 og blev begravet i Aachen, muligvis på den evangeliske kirkegård.

 Hanson havde i sit testamente bestemt, at en mr. Meyer i Trankebar skulle have 100 rigsdaler "for den omsorg og umage, han haver for min hustru udi min fraværelse". Denne mr. Meyer sørgede åbenbart  godt for Hansons enke, for i 1746 giftede hun sig med overkøbmand Peter Hendrich Meyer, der i 1759 blev udnævnt til guvernør i Trankebar, men døde samme år. Fru Ellen døde 22/7-1771 og begravedes i familiens murede begravelse på Trankebars gamle kirkegård."

Skulle der være andre der har mere om Isaac Hanson. Må I gerne kontakte  Karin -    kvknudsen@mail.dk