Leopold von Lutter
Ansatte 22.jan 1794 som voloutør ved de Ostindiske tropper, meddelte ham 1. feb.94. - afsejlede fra KBH samme år som kgl. Passeger med ass. Komps. ”Juliane Marie” og kom ca den 28 sep. 94 til Trankebar - Guvernør Anker ansatte ham (fra) 1. jan. 95 som sekljnt. A la snit ved Frs. Garnison, og 25 marts 95 blev han virk. Sekljnt. – 31 dec. 95 Cherf for IV Sipkomp . ( 200 Rdlr. Årlig) – 1. dec 1799 Premljt. Og cherf bfor I Sip. Komp.
Gift i Zionskirken i TR. 20 nov. 1800 med Harriet Stevenson, en uægte datter af en Englænder soldat, og en ”halvkastepige. Et barn begravet 19 aug 1801, en søn døbt i Zionskirken 3 sep 1802
2 børn døbtes i zions 22. juni 1804 og en søn 30 april 1810 ?? Indgik 12 dec 1802 ægteskabskontrakt med sin hustru, deri toges der bestemmelser om hvorledes de skulle forholde sig i tilfældet af skilsmisse. Ægteskabet var ikke særlig lykkeligt. Hun skulle ofte havde prylet ham, ” have jaget ham på gaden og kastet sengeklæder efter ham ” – lagt hestehår i hans seng osv 1806 hjemsendte Premljnt. Helmich på hans vegne en ansøgning om skilsmisse. Lutter omtaltes som ” en skikkelig Tysker”. –Datteren Elisabeth Henriette L. blev 1827 g.m. Horstmann.brev 15 juni 1804 premljnt. Ved I sipokomp.( europæisk) Ved komgelig Reserve af 30 jan 1805 v. premljnt. Ved artellerikomp. ( dengang I europ. Komp. ) med reglm. Gage 240 rdlr. I.C. (med 18 % tillæg efter 5 års tjerneste = 43 rdlr.) ’24 april 1805 virk. Stabskapt. Og cherf for II sipoj.komp. kgl. Approb. 24. april 1806.
Under den eng. Okkupation 1808 – 11 blev han i Trankebar og nød i den tid gage som de ligestillede off. I den engelske hær. Genindsættes 20 sep. 1815 som kapt. Ved ganisionen. 6.okt 1816 Major og chef for artilleriets komp. – Ved kgl. Recker. Af 18. feb. 1818 blev han kommandant for garnisonens, meddelt ham af Guvermentet 6.aug. 1818 ved kgl . res. Af 26 april 1818 fik han ligesom de andre danske –Ostindiske off. 50 % Lommepenge tillæg.
Fratrådte 4 april1821 Døde 12 dec 1821 i Trankebar. Enken ansøgte 1836 om pension.
Datter:
Elisabeth Henriette Lutter
Døbt i Zionskirken i TR. 22.juni 1804 – Datter af Major Leopold v. Hæren ( 5:division) og Henriette Steveson.
Datteren Elisabet Henriette skilsmisse i 1806.
Opdroges hos en fransk søofficer, der var flygtet fra Isle de France og fra ca. 1806 havde boet i TR ( Trankebar) sammen med sin hustru. ( på Isle de France havde han været i strid men sin Cherf og var blevet dømt til at skydes.) Hans franske frue var en meget smuk og intrigant Dame. – og meget løsagtig, efter sigende med hendes mands samtykke, han skal have ”Tjern en formue ved hende”.
En af hendes elskere skal Løjtnan J.B. v. Horstmann havde været. Han blev imidlertid forelsket i PLEJEDATTEREN, E.H.L. gengældte hans følelser, skønt hun skal havde vidst besked med hans forhold.
Gift i TR. 21 juli 1827 med J.B.v.Horstmann .
Harriet Stevenson
Uægte datter af englænderen Major Stevenson i Trankebar og en halvkastpige - Gift 1. ca. 1792 i TR. Med en fordruken Ljnt. J.H.v. Scholten ( død 11.nov.1799) gift 2. 20 nov. 1800 med major L.v.Lutter
Datteren Elisabet Henriette skilsmisse i 1806.
Fik 5. dec. 1822 udbetalt 8819 rup. Ved en veksel fra Danmark – levede endnu i Trankebar i 1827.
Lutter Friderich E.
Ostindienrejser 1803-05 som lærling på Ass.K .” Danmark” --- 6 rdr. Mld. Jeg kan ikke se om de er i familie.
*********************************************************
Jens Bernholdt v. Horstmann.
Født på Asnæs 1. marts i 1794 -( Søn af Søkapt. Friderich Julius Christian Horstmann .) – Landkadet 1.januar 1812-
Ansættes som sekløjnt ved de Ostindiske Tropper 28.januar 1818. Afsejler kort efter fra København. Med ”Nymphen” of kom 28. aug. 18 til Trankebar – han havde ansøgt om at komme videre til Frederiksnagore i Bengalen, men kaptajnen sejlede om Natten fra ham, vidende, at han helst var fri for ham i FrederiksGR.
Ansattes 27 augt ved II. Sipojkompani med kvarter på Dansborg. ( sipore er Indiske eller portugisiske soldater) Fik på ansøgning af 3. sept. 1818 et lån på 50 rigsdaler. Samt 18 rigsdaler i diætpenge for rejserne, men afslag om ekviperings penge, da han havde fået 100 rigsd. Ved afrejse. Allerede 10 sep. Ansøgte han om 50 Rigd. Tillåns mod en veksel på sin svogers Oberstljnt. Overadjudant v. Lûtssen i KBH.
Og fik det samme dag .
Fik 1824 hjemmefra tilladelsen til at patricere for sit helbred skyld.—Skønt helbredet da var ganske tilfredsstillende fik han på gentagne ansøgning 13 aug. 24 tilladelse bekræftet af guvermentet og afsejlede Fra Trankebar 14 aug. Med ” Johanne Marie” der først skulle anløbe Frederiksnagore. Der boede han fra 1.. sep. 24 en tid hos Værtshusholder King. På Rådets regning og hjemgik med skibet 28.nov. nåede til KBH 28 .maj 1825 .
Blev 29.jan 26 prmljnt. Med 900 rdlr. Årligt. Skulle tillige fungere som Rustmester. – fik 2. juli 100 Rdlr. Til hjælp til dækning, af gæld ( og var ved ellers næppe kommet afsted.)
Han skyldte dog endnu Vinhandleren. Hattemageren ectr. ectr . ectr.
Afsejler fra KBH 14 juli 1826 med ” Alexander” På Maritius måtte han forlade skibet, og 19 dec. 26 afgik han derfor sammen med J.C.Boeck og Peter Hansen med en kystfarer og kom 30. jan 27 til Madras. Drog over land i Paldakin ( Bærestol) of nåede Trankebar 12 feb. 27
Fik vielsesbrev 19.juli 1827 og holdt hjemmebryllup i Trankebar 21. juli med frøken Elisabeth Henriette Lutter .
En hæderlig samtidig kalder ham en ”NAR” og hans hustru en ”DONNA” . Hun var datter af Major Leopold v. Lutter Og hans ”farvede” kone, men opdroges hos en fransk familie , der havde et meget slet ry på sig – Han skulle have stået i forhold til sin hustrus Plejemoder, men forlovede sig omsider med E:H:L: (Litty), en enfoldig, ret SKIKKELIG ung pige, der dog skal have kendt hans forhold til plejemoderen.. Hornemann , der havde flere tusind dalers gæld, ville låne til udstyr af plejeforældrenes , joges på døren , kom igen – og blev omsider gift. -- Et halvt år efter giftemålet tog parret et 11 års barn ” Ane, datter af en sergent Holm til sig.
Næppe to måneder efter, - 15. Maj 1828 har han forsøgt - eller beskylder alvorligt for at have forsøgt – Voldtægt mod den lille pige , næste dag søgte han ly hos sin fader, Pigen var dog i en ynkelig forfatning og han gik straks til lægen med hende. Horstmann ville nu tvinge faderen til at udlevere hende for at få sagen dysset hen, men serg, Holm ( Den rigtige fader) havde da allerede overleveret hende ” hende til sin Cherfs families værge. ( private breve fra Trankebar) Horstmann fik endda ordentlige grovheder af sin ” inferiør” og da han om aftnen ville forsøge at få sergeanten til at makke ret, havde denne undgået ham ved at lade sig arrestere til næste morgen, Guvernøren måtte da måtte da forordne en krigsret, men sagen blev holdt nede.
De danske embedsmænd blev dog oprørte derover, og der fremkom kort efter i det bengalske Blad.” The Hurkaru” et stærkt angreb på de danske autoriteter i denne sag. – og til forfatteren heraf udlagtes Premljnt. P.S.Kierulff , sagen måtte da atter frem, men Horstmann tilbød til sine venner at fralægge sig beskyldningen ved ed og skød skylden på sin tjener, der havde forladt hans hjem. – han udlover 200 rdler for tjerneren tilveje bringes og var så snild, at avertere derom i ”The Hurkaru” – hvis han ikke blev fundet , barnet have pengene.
” hans stakkels kone, som er enfoldig og god, har med eder og besværgelser ville erklære ham uskyldig og hun har været svag nok til at gå omkring og fortælle hendes mand uskyldighed, som noget han aldrig kunne gøre, såsom han elskede hende alt for højt. Krigsretten frifandt ham, men han fik pålæg om at betale de 200 rigsdaler inden 6. månede.
Voldssagen dukkede gang på gang op på ny og den 6. maj 1831 ansøgte han om at få taget sagen op igen, for at han enten kunne blive straffet eller blive ganske frikendt.- Fra 1. jan. 31 havde han ligesom de øvrige officerer fået 20 % gagetillæg . Og han levede nu en roligere, ret arbejdsom liv , 15 dec 31 fik han 100 rigsdaler i Gratifikations for kopiering af 16 tegninger fra Nikobarerne.
''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''
Marts 1832 afgik han med Guvernør L. Christensen med ”Ceninbria” til Naukouvry kolonien på Nikobarerne, hvor han ankom 19 april, og begyndte nogle kort- tegninger og udførte nogle
skitser – Guvernør Christensen. Tillod Resident D. ROSEN at Horstmann skulle afløse ham., men denne modtog ikke Horstmann s tilbud. På hjemrejsen blev Horstmann syg af nikobarfeberen,
Guvernør C døde, men Horstmann nåede til Trankebar 15. maj og kom sig snart. Samme år udførte han et kort over Trankebars distrikt. Fårte en smuk hånd.
Nokobarfeberen kom igen, og han måtte 1832 til Nagapatnam for at søge lægehjælp I jan. 33 kom han til TR. Og overtog da tillige Adjudant og vagtmestertjerneste, foruden at han fungerede som Rustmester og cherf for Labolatoriet. Blev ved KGL. RESKR. Af 10 feb. 1833 Kapt. Og cherf for I infkomp. – Blev 1834 cherf for ganisonen og fik 22 feb. 1835 kgl.approle. ( 1500 m.r. årligt ) – Indsættes som virk. Ganisionskommandant samt cherf for I komp. 1. aug. 1835 Major. – Fik 3 jan 1836 pas til en rejse til Madras og tilbage.3. marts 1837 fik han hjemrejse over Madras – london og kriditbrev , og hjemgik kort efter sammen med Guvernør Hansen.
Kilder:
Tranquebar Kirkegård og gravminder: Karin Kryger og Lisbeth Gasparski
Kay Larsens kartotek på nettet.
Zionskirkens kirkebog.