Vaccination i Syd-Indien (Trankebar-området)
og Nord-Indien.
Det er vigtigt at blive vaccineret inden man rejser til Indien.
I Indien findes en række alvorlige sygdomme, som man sjældent
ser i Danmark. Nogle vaccinationer tilrådes at få uanset hvor i
Indien man rejser og hvornår man rejser. Disse vacciner inkluderer
Difteri/Tetanus. Disse bakterier findes i jorden og kan smitte ved
en almindelig hudafskrabning. Vaccination mod difteri/tetanus
gives i det almindelig børnevaccinationsprogram, men man skal
have en ”booster-vaccination” en gang hvert 10 år for at vaccinen
er effektiv. Når man bliver vaccineret virker vaccinen umiddelbart
med det samme.
Vaccination mod hepatitis a bør også foretages uanset rejselængde
og rejseaktivitet. Hepatitis A kaldes også smitsom leverbetændelse
type a og smitter gennem fødevare. Der er størst risiko for at blive
smittet gennem madvarer fra lokale markeder, men også på fine
restauranter kan man blive smittet. Du kan blive vaccineret
umiddelbart inden afrejse mod Hepatitis A.
Hepatitis
B smitter ved seksuel kontakt og via blod.
Ofte bliver rejsende smittet i forbindelse at de bliver
tatoveret på rejsen. Hepatitis B er en mere alvorlig
type leverbetændelse end Hepatitis A. Der findes en
effektiv kombinationsvaccine mod Hepatitis A og
Hepatitis B. Vær dog opmærksom på at vaccinationsprogrammet
skal startes i god tid inden afrejse da der skal gives
to vacciner inden
afrejse.
Malaria findes i hele landet, og det anbefales at man tager
malariabeskyttelse under og efter rejsen. Malariabeskyttelsen
gives som piller, som skal tages under og efter rejsen.
Tyfus er en alvorlig type af salmonella-bakterien, som
kan give alvorlige mave-tarm symptomer med blodig diare.
Vaccinen er ikke obligatorisk, men lider man i forvejen
af en mave-tarm-sygdom, eller ønsker man bare ikke
at blive syg, kan det være en god ide at blive vaccineret.
Rabies, eller hundegalskab, som det også hedder, smitter
ved bid fra dyr. Man ser relativt sjældent at rejsende bliver bidt,
men omvendt kan efterfølgende behandling være meget svær.
Skal man rejse i lang tid, eller har man tæt kontakt til dyr,
kan det anbefales at blive vaccineret mod rabies.
Japansk hjernebetændelse smitter via bid fra myg. Sygdommen
er relativ sjælden, til gengæld sygdommen alvorlig, og der
findes ingen behandling imod den. Japansk Hjernebetændelse
er sæsonbetinget, dvs. I nogle dele af landet smitter den ikke hele året.
I Syd-Indien har man dog set eksempler på smittede året rundt.
Vaccinen er relativ dyr, og det er derfor op til patienten selv at
vurdere om de vil tage den. Vaccinen holder i 2 år.
*****************************************
Vaccination i Nord-Indien
Inden afrejse til Nord-Indien skal du sørge for at være
vaccineret. Der er flere vacciner der kan overvejes inden
rejsen til Nord-Indien. Nogle anbefaler Lægernes
Vaccinations Organisation som ”obligatoriske,”
andre afhænger af hvilken grad af ekstrabeskyttelse,
den rejsenede ønsker at opnå.
Stivkrampevaccination (vaccination mod difteri/tetanus)
er obligatorisk. Vaccinationen indgår i børnevaccinations
programmet, men man skal have en vaccination hvert
10 år for at vaccinen er effektiv.
Det kan altid anbefales at få en:
http://sikkervaccination.dk/vacciner/hepatitis-a
Hepatitis A er en smitsom leverbetændelse, som
smitter via forurenede fødevarer og drikke. Man
kan vaccinere mod Hepatitis A alene eller i en
kombinationsvaccine med Hepatitis B. Vælger
man kombinationsvaccinen skal man være opmærksom
på at vaccinationsprogrammet skal påbegyndes helst
6 uger inden afrejse. Hepatitis B er en alvorligere,
men dog sjældnere, smitsom leverbetændelse, der
smitter ved seksuel kontakt og via blod. Ofte ser man at
rejsende smittes i forbindelse med en tatovering, der har
fået lavet hos en lokal tatovør. Vaccination mod Hepatitis A
g Hepatitis B gælder i mindst 25 år og formentlig hele livet.
Malaria er et problem i hele Indien, og det anbefales at man
tager malariaforebyggende medicin under og efter opholdet.
Malaria findes i Indien året rundt. Der findes desværre ingen
vaccine mod malaria endnu, men der findes findes flere typer
af medicin, som alle giver en god beskyttelse mod malaria.
Medicinen gives som piller, der skal tages under opholdet og i
varierende perioder efter afrejsen afhængig af hvilken type
malariabeskyttelse man vælger. Medicinen kan have forskellige
bivirkninger og priser. Vores læger vil finde den medicin,
der passer bedst til dig.
Japansk Hjernebetændelse smitter ligeledes gennem myg.
Japansk Hjernebetændelse er en relativ sjælden, men potentielt
meget alvorlig sygdom, som man ikke kan behandle.
Der rapporteres om Japansk Hjernebetændelse i Nord-Indien i
perioden maj-oktober, og skal du rejse til Nord-Indien i denne
periode, kan det anbefales at blive vaccineret mod Japansk
Hjernebetændelse.
Tyfus er en alvorlig maveinfektion, man kan vaccinere imod.
Man ser ikke mange danske rejsende, der bliver smittet, men
lider man i forvejen af en mave-tarm sygdom, eller ønsker
man at beskytte sig ekstra god, kan vaccination mod tyfus
være en god ide.
Hundegalskab kaldes også rabies, og smitter via bid fra
inficerede dyr. Rabies er en meget alvorlig sygdom, som
er svær at behandle. I Danmark ses relativt sjældent
patienter, der er smittede, men skal man have kontakt
til dyr, eller ønsker man at beskytte sig ekstra godt,
kan vaccination mod rabies være en god ide.
Du kan læse mere på Lægernes Vaccinations Organisations
specifikke anbefalinger for rejser til Indien her: