muren rundt om byen
1651.
Byggedes bymuren rundt om byen. Indtil da, er der kun fæstningen der beskytter Trankebar beboerne i Trankebar.
Kongen sælger Trankebar til kurfyrsten af Brandenburg for 120.000 rigsdaler.
Kurfyrsten kunne ikke betale summen. Så Trankebar forbliver dansk.
1660 Udbygges bymuren
Kilder: Kay Larsen. W. Leyel. Jon Olafsson.
1655 - 1669
Eskild Andersen Kongsbakke
Kongsbakke, Eskil Andersen, o.
1610-o. 1670, Gouvernør i Trankebar.
E. A. var af Herkomst en Almuesmand og af Oprindelse rimeligvis en Hallandsfar fra Byen Kongsbakke.
Efter egen Angivelse kom han o. 1634 i Tjeneste hos Kong Christian IV, og da Skibet «Christianshavn»1639
udsendtes til Ostindien, tog E. A. Plads der om Bord. Skibet prisdømtes af Spanierne paa Teneriffa, men kom dog endelig 1642 til Trankebar. Her blev E. A. ansat som Konstabel og Kvartermester, saa at han blev Øjenvidne til Koloniens Nedgang. Hans samtidige Landsmænd der paa Stedet forlode det eller døde, saa at E. A. var ene tilbage af dem alle, da Indbyggerne o. 1655 kaarede ham til at forsvare Pladsens Uafhængighed. Hvert Aar maatte der føres Krig mod Naiken af Tandschor, Landets Herre, og med andre Fjender uden Mulighed for Støtte fra Hjemmet. Med Bistand af Portugiserne, der paa de Tider trængtes ud fra Herredømmet af Hollænderne, og ved at drage indfødte til sig opnaaede E. A. dog at hævde den danske Besiddelse. Af hans aarlig gjentagne Indberetninger naaede foreløbig kun den fra 1656 til Hjemmet, hvor imidlertid Krigen gjorde enhver Hjælpesending til en Umulighed.
Endelig 1665 og 1668 naaede nye Skrivelser fra ham (af 1662 og 1665) til Kjøbenhavn, hvor man da først ret erfarede, at den Koloni, der havde været saa godt som opgivet, dog endnu bestod, takket være E. A. Thi ham var det virkelig lykkedes med sine Hjælpere at udholde en Belejring paa 9 Maaneder, at tilkæmpe sig en god Fred, at omgive Byen Trankebar med en regelmæssig Befæstning, at anskaffe 14 Kanoner, at erobre et Fartøj fra det fjendtlige Bengalen, at istandsætte Koloniens eget, eneste Skib, at drive en indbringende Handel, navnlig paa Sundaøerne, og at sidde inde med en fyldt Kasse. Brevene vare skrevne paa Portugisisk, hvilket vistnok antyder, at Skrivekunsten laa over E. A.s egen Rækkeevne, men vare lige velkomne, saa at man 1669 endog dristede sig til at foreslaa Frankrig en Kjøbesum af 2 Mill. for det Trankebar, der før havde været regnet for blot en besværlig Byrde. Ligeledes i 1669 udsendtes Fregatten «Færø» med Folk og fornøden Udrustning til Trankebar.
Med Kommandanten Henrik Eggers i Spidsen indtoge nu de nye Folk de dem tildelte Pladser, medens E. A. var bleven bekræftet som Gouvernør. Men allerede inden Aarets Udgang beklager han sig i Brev over sine undergivnes Vrangvilje og ikke mindst over den Ringeagt, de vise hans Kone, der altsaa sagtens har været en indfødt Kvinde.
Hermed forsvinder E. A., og ved sin Død 1674 nævnes Henrik Eggers som Gouvernør.
Man bebrejder sig siden her i Hjemmet, at man ikke tilstrækkelig har understøttet E. A. mod Handelens Betjente, og B. G. Niebuhr siger om ham: «Ingen kjender hans Grav, faa hans Navn; men saa længe det danske Flag vajer i Ostindien og i Ostindiens Havne, burde vi erindre, at det er E. A., hvem vi skylde vore ostindiske Besiddelser og vor ostindiske Handel».
Siden da er Ostindien gaaet tabt for Danmark; men endnu mindes E. A.s Navn og skulde vel nødig ganske glemmes, saa længe Danmark staar.
Skand. Lit. Selsk. Skrifter I. Schlegel,
Samml. z. dan. Gesch. II, 3, 170 ff.
Fr. Krarup.