1655-1669

Eskild Andersen Kongsbakke.

Kongsbakke, Eskil Andersen, o. 1610-o. 1670, Gouvernør i Trankebar. 

E. A. var af Herkomst en Almuesmand og af Oprindelse rimeligvis en Hallandsfar fra Byen Kongsbakke.  Efter egen Angivelse kom han o. 1634 i Tjeneste hos Kong Christian IV, og da Skibet «Christianshavn»1639   udsendes til Ostindien, tog E. A. Plads der om Bord. Skibet prisdømtes af Spanierne paa Teneriffa, men kom dog endelig 1642 til Trankebar. Her blev E. A. ansat som Konstabel og Kvartermester,  så at han blev Øjenvidne til Koloniens nedgang. Hans samtidige Landsmænd der paa Stedet forlod  det, eller døde, saa at E. A. var ene tilbage af dem alle, da Indbyggerne o. 1655 kårede ham til at forsvare  Pladsens Uafhængighed. Hvert Aar maatte der føres Krig mod Naiken af Tanjore, Landets Herre,  og med andre Fjender uden Mulighed for Støtte fra Hjemmet. Med Bistand af Portugiserne, der paa  de Tider trængtes ud fra Herredømmet af Hollænderne, og ved at drage indfødte til sig, opnaaede E. A. 

dog at hævde den danske Besiddelse. Af hans aarlig gjentagne Indberetninger nåede foreløbig kun  den fra 1656 til Hjemmet, hvor imidlertid Krigen gjorde enhver Hjælpesending til en Umulighed.  Endelig 1665 og 1668 naaede nye Skrivelser fra ham (af 1662 og 1665) til Kjøbenhavn, hvor man da først ret erfarede, at den Koloni, der havde været saa godt som opgivet, dog endnu bestod, takket være  E. A. Thi ham var det virkelig lykkedes med sine Hjælpere at udholde en Belejring paa 9 Maaneder,  at tilkæmpe sig en god Fred, at omgive Byen Trankebar med en regelmæssig Befæstning, at anskaffe 

14 Kanoner, at erobre et Fartøj fra det fjendtlige Bengalen, at istandsætte Koloniens eget, eneste Skib,  at drive en indbringende Handel, navnlig paa Sundaøerne, og at sidde inde med en fyldt Kasse. 

Brevene vare skrevne paa Portugisisk, hvilket vistnok antyder, at Skrivekunsten laa over E. A.s egen  Rækkeevne, men vare lige velkomne, saa at man 1669 endog dristede sig til at foreslaa Frankrig en  Kjøbesum af 2 Mill. for det Trankebar, der før havde været regnet for blot en besværlig Byrde. 

Ligeledes i 1669 udsendtes Fregatten «Færø» med Folk og fornøden Udrustning til Trankebar. 

Med Kommandanten Henrik Eggers i Spidsen indtoge nu de nye Folk de dem tildelte Pladser, medens 

E. A. var bleven bekræftet som Gouvernør. Men allerede inden Aarets Udgang beklager han sig i Brev  over sine undergivnes Vrangvilje og ikke mindst over den Ringeagt, de vise hans Kone, der altsaa sagtens har været en indfødt Kvinde.

Hermed forsvinder E. A., og ved sin Død 1674 nævnes Henrik Eggers som Gouvernør.  Man bebrejder sig siden her i Hjemmet, at man ikke tilstrækkelig har understøttet E. A.  mod Handelens Betjente, og B. G. Niebuhr siger om ham: «Ingen kjender hans Grav, faa  hans Navn; men saa længe det danske Flag vajer i Ostindien og i Ostindiens Havne, burde  vi erindre, at det er E. A., hvem vi skylde vore ostindiske Besiddelser og vor ostindiske Handel».  Siden da er Ostindien gaaet tabt for Danmark; men endnu mindes E. A.s Navn og skulde vel  nødig ganske glemmes, saa længe Danmark staar.

Skand. Lit. Selsk. Skrifter I.    Schlegel,

Samml. z. dan. Gesch. II, 3, 170 ff.

Fr. Krarup. 

Eskild Andersen Kongsbakke.

 Født i Halland Omkr. 1618  Kom til København i Kongens tjeneste, vistnok på Holmen. Antoges 1639 af Ostindisk Kompani, som konstabel på skibet ” Christianshavn” den 8. okt. Udgik til Ostindien – Ankom til Trankebar den 5. sept. Hvor han ansættes som konstabel og Kvartermester på Dansborg. – Af og til sendtes han dog på togt med skibene og var således konstabel på  skibet ” Christianshavn” på Kapertogtet I 1647. 

Avancerede ved sin kækhed  flinkhed rask til Garnisonen I. Underofficer. Lærte hurtigt Portug. Og Tamulsk og var snart en velset gæst hos de mest betydende Indere, Mohrer og Portugisere på det danske Territorium.  Menigmand beundrede ham – Kommandanten Wilhem Leyel satte megen pris på ham, medens han derimod, var på kant med den brave Leyels Sølle efterfølger : POUL Hansen Korsør. Da denne døde, var der ingen tilbage i kolonien af officers klassen. Udsendelsen af skibe hjemmefra var standset p.grund af krigen, Tanjorerne truede fra landsiden og  Mohrerne fra søsiden. Da koloniens beboere selv måtte vælge en Øverst faldt valget enstemmigt på E.A.K. som således d. 7 sep. 1655 blev kommandant og oppehoved i Trankebar. (Om hans gode styrelse i kolonien se:  Kay Larsens : De danske ostindiske koloni historie I side 38-40. Om handelens vedligeholdelse Frederiksnagores belejring og kaperkrigen mod Mohrerne )

Da der endelig 1669 igen kom  dansk skib til Trankebar, Orlovsfregatten ”Færøe” med forstærkning af mandskab og pengemidler, fandtes kolonien i god behold. Forbindelsen med moderlandet blev nu ret livlig, men E.A.K der if. Kongens ordre skulle vedblive at stå for styret, dog med H. Eggers ved sin side, blev mere og mere puffet til side af de nyankomne, fornemmere danske Officerer, men fandt sig ikke godvilligt deri  og kom derved  på  kant med de fleste overordnede. ( læs: dansk-Ostindisk kolonihistorie side 44  der står der at han var gift med  Grænse-Naikens datter, men det fremgår af efterfølgende, at han måske har haft en europ. Hustru. )

Efter at have fået meddelelse om tilstanden i Trankebar anordnede Kongen d. 8 dec. 1670, at E.A. og de andre officerer skulle udbetalt deres tilgodehavender af de Indiske midler og at for E.A.K.s Tro tjenestes skyld – hans hustrues Christine Anders ”al den penge straff. Som hun er tilfunden at betale”, skulle tilgives hende. – Hun har rimeligvis overfuset Henrik Eggers.

Ved kgl. Brev af 10. dec. 1670 dadledes både E.A.K. oh H.E. for deres splidagtighed, men E.A.K. ” confirmeres i Commendents charge”. Da de to vedblev at sende klager over hinanden, beordrede kongen d. 28. sep.1671 direkor- for Ostindisk kompani  til at nedsætte en kommission til at dømme i striden mellem E.A.K. og H.E    ---  død 1674 i Trankebar.

Kay Larsen

Han skulle havde boet på hjørnet af Spiritualcenter, mod Zionskirken. Dengang et lille hus, først i 1707 blev det til et missions hus.