Standardside

Ove Gjedde

Ove gjedde var ikke guvernør, men ham der var med til at starte Trankebar historie.

Ove Gjedde, 17/12 1594 - 19/12 1660. Han blev født i Tommerup 
Skåne på Tomarp -  Kviddinge.  Han  døde i København, Hans sakofat står i  Roskilde Domkirke. Den 1/9 1622 blev han påKronborg gift med Knud Urne til Aasmarks datter, Dorthe Knudsdatter Urne, 19/7 1600 og † 1/9 1622 på Kronborg. De fik datteren Dorte Gjedde  23/3 1625, sønnen Brorstrup Gjedde (opkaldt efter farfaren), der blev direktør ved sølvminen, samt sønnen Frederik Eiler
Gjedde, 1641-1717.

Uddannelse

Gjedde gik først i Sorø Adelige Skole og studerede ved
flere universiteter i Tyskland i perioden 1612-1614. Han vendte hjem i 1616 og
fik stilling i Danske Kancelli, men allerede i 1618 fik han ny kommando.

Ekspeditionen til Indien
Ostindisk Kompagni

Det Ostindiske Kompagni var oprettet i 1616 med en aktiekapital på 188.000
rigsdaler, og af denne sum indskød kongen selv de 16.700. Lovgrundlaget var et
åbent brev af 16/3 1616. En del af incitamentet til at begynde at handle på
Østen kom fra hollændere som var kommet til Danmark med fortællinger om
mulighederne for gevinst: i 1615 Jan de Willem og Hermann Rosenkrantz, og i
1617 var det Marchelis Boshouwer = Marchelis Michielsz Boschouver, der kaldte
sig selv prins af Migomme = Negombo, geheimeråd til den ceylonesiske kejser,
Senarat Adassin. Det viste sig senere, at Boshouwer havde pyntet vældigt på sin
indflydelse, men da han døde, før det blev klart, kom han aldrig til at stå til
regnskab for sine overdrivelser.

For at få gang i Kompagniets handel blev Ove Gjedde i 1618, da han var 24 år og
uden særlig søerfaring, af kong Christian IV sendt
af sted på en ekspedition til Indien. Formålet var at oprette
handelsforbindelse med Indien og få etableret en dansk koloni på stedet.

Ekspeditionens afvikling

Gjeddes flagskib var ELEPHANTEN på 500 tons, og derudover bestod flåden af
orlogsskibet, fløjten, DAVID på 400 tons, hvor Boshouwer var om bord, og to
koffardiskibe, CHRISTIAN og KIØBENHAVN = KIØBENHAFFN på hhv. 16 og 27 kanoner.
Begge orlogsskibe var tidligere priser taget fra svenskerne under Kalmarkrigen.
ELEPHANTENS oprindelige navn var MALKEPIGEN, men det blev udskiftet med det
noget mere imponerende navn. DAVIDs oprindelige navn havde været LYBSKE DAVID,
og her slettede man fornavnet. Den 25. oktober 1618 fik Peder Nielsen søpas for
ELEPHANTEN og Niels Rosenkrans som kaptajn for DAVID. [8058 p.119]

Tilsammen kunne skibene laste omkring 1.000 tons. På udturen var lastrummene
dog ikke fyldte, idet man efter Boshouwers forklaringer ville få 85.000
rigsdaler fra kejseren på Ceylon for det ene skib og dets udrustning, nemlig
DAVID, så man medbragte kun billigt handelsgods og brændevin. Resten af
returladningen kunne man købe for kejserens penge.

Som fortrop blev jagten ØRESUND sendt af sted fra Kronborg 16. august 1618.
Dens fører var Roland Crappé, der af egne midler havde indskudt 7.185 rigsdaler
i Kompagniet [H&S Årbog 1988 p.87]. Han skulle forberede kejseren på
hovedstyrkens fremkomst. Selve hovedstyrkens afgang blev først i november 1618.

Rejsen ud til Indien blev meget besværlig, og man nåede først i 1620 frem til
Ceylon. Først og fremmest havde man slet ikke styr på skørbugen, der kraftigt
decimerede besætningen allerede inden flåden nåede Kap Det Gode Håb; 100 døde
mænd var da kastet overbord, for så vidt oplysningen i Fra Sejl til Diesel,
mens det i Fjernt fra Danmark står endnu værre til, for i den kilde har
de lempet 200 mand over siden, mens der er 240 døde i Vore gamle
Tropekolonier side 53. Efter ankomsten til Sydafrika i juli 1619 - efter
syv måneders sejlads - blev de overlevende sat i land for vitaminfodring.

Sejladsens gennemførelse var heller ikke let. Der eksisterede ingen gode kort.
Selv om hollændere spanier og portugisere havde opmålt, hvor de var kommet frem
under deres opdagelsesrejser, så havde de ikke offentliggjort noget af
navigatorisk betydning. Kompassernes misvisningsforandring var ukendt for
navigatørerne, og observationerne skulle foretages med jakobsstaven eller daviskvadranten,
og længden kunne de ikke fastslå, da kronometre ikke var opfundet og
beregninger ved hjælp af månen ikke var hvermands kost.

Flåden ankom den 16. maj 1620 til Ceylons østkyst ved Batticaloa på ca. 7° 40'
N bredde. Fyrsten Senarat Adassin var vanskelig at forhandle med, men det
lykkedes at få overladt en station på Trinkonomalé, der ligger omkring en grad
nordligere end Battocaloa. Aftalen blev underskrevet 22. august 1620.

Fra Ceylon fortsattes rejsen den 7/9 til Indiens østkyst. Herfra havde Roland
Crappé, der var ankommet til Ceylon i december 1619, men i mellemtiden ved
nogle kampe mod portugiserne havde mistet sit skib, meddelt Gjedde, at der var
mulighd for en aftale med fyrsten i Tanjore.

Tanjore var et len under kongeriget Vijayanagar, der dækkede den sydlige del af
den Indiske Halvø. Tanjorenayken havde gjort oprør og var interesseret i støtte
fra mulige koloniriger til at sikre sin fortsatte eksistens. Der blev den 19/11
sluttet aftale med fyrsten, nayk Ragnato, om, at danskerne kunne oprette fort
og handelsstaion i Tarangambadi ved et floddelta; stedet kom på dansk til at
hedde Trankebar. Gjedde ankom til Trankebar den 13. sep. 1620 og gik den 7.
december i gang med at bygge fortet Dansborg. Crappé blev i kolonien og beholdt
til sit brug skibene KIØBENHAVN og PATIENTIA, der var en prise taget fra
franske kapere ved Cap Verderne på udturen. Ved samme lejlighed havde man
erobret skibet JAGEREN. Sørøverne fra de kaprede skibe havde man fordelt mellem
de øvrige skibe i flåden, der altid manglende ny tilgang af levende sømænd.

Da rejsens formål således var delvis lykkedes, begyndte han hjemturen den 1/7
1621. Forinden var Henrik Hess blev kommandant over Dansborg. På Ceylon måtte
Gjedde konstatere, at CHRISTIAN var sunket med alt udstyr, og der var ingen
mulighed for at bjærge skibet. DAVID var i mellemtiden uden ordre selv begyndt
hjemrejsen. Gjedde fortsatte derfor rejsen hjem med ELEPHANTEN, og
ekspeditionens rester nåede til Norge i februar 1622. De anløb Kobbervigen på
Karmø, hvorfra Gjedde selv rejste over land til København, hvortil han ankom
den 4. marts 1622. Han var efterfølgende skuffet over manglen på anerkendelse
fra Ostindisk Kompagnis side.

Efter hjemkomsten

Efter ekspeditionen blev Gjedde udnævnt til lensmand i Brunla og Numedalen
i Norge, og han blev inspektør ved Kongsberg Sølvmine i Norge og forestod
opbygningen af minedriften. Han var sammen med kongen og statholder Jens Juel
parthaver i foretagendet med hver en fjerdedel og havde også ved siden af
interesser i jernværker i Norge. Gjedde byttede senere sit len ud med Tønsberg
i 1637 og med Bratsberg Len i 1640. Han var også chef for det norske galejkorps
og fra 1641 var han chef for Akerhusregimentet.

Krigsperioden

Under krigen 1643-1645 brugte kongen ham som flådeofficer,
fra 1/1 1644 med rang af admiral. Gjedde førte fra marts 1644 orlogsskibet
NORSKE LØVE med 70 mand og sammen med resten af kystdefensionsflåden sejlede de
i årets løb rundt i Skagerak og Kattegat og blokerede flere gange Göteborg.
Senere på året skiftede Gjedde flagskibet ud med PHØNIX og senere igen med DEN
GRAA ULV [H&S Årbog 1948 p.119].

Fra marts 1645 blev Gjedde rigsadmiral og rigsråd. De sidstnævnte udnævnelser
menes at være sket på anbefaling af den norske statholder, Hannibal Sehested.

Som rigsadmiral ledede han i maj 1645 et togt mod Göteborg, der skulle
blokeres. De stod Sundet ud den 16/5, og løb straks ind i en voldsom storm.
Rigsadmiralen var på rejsen om bord på SANCTE SOPHIA, der ved ankomsten til
skærgården ved Vinga ankrede for tre ankre, men drev for dem og gik på grund og
forliste med al udrustning og alle kanonerne. Tre dage efter var flåden tilbage
i København. Denne hændelse gjorde kong Christian olm, men der kom aldrig nogen
afslutning på sagen, hvor kongen havde krævet Gjedde for tabet på 70.000
rigsdaler. Gjedde kom dog ikke til søs igen det år - rigsadmiralen blev sat til
at afregne aftakkende søofficerer og andet bogholderiarbejde. Måske var det på
grund af sit brækkede ben, han havde fået under forliset.

Under og efter krigen førte han en noget urolig tilværelse med skiftende len og
godser, bl.a. Jungshoved på Sjælland og Herrevadskloster i Skåne, men hans
helbred var ikke længere stærkt, og i 1648 blev han alvorligt syg og måtte afgå
som flådechef. I stedet blev han udnævnt til lensmand i Hälsingborg. Denne post
blev dog af kort varighed, for Skåne blev annekteret af Sverige ved freden i
1658, og da Gjedde ikke flyttede til Vestdanmark, men blev boende, så blev han
senere på året sat i fængsel i Hälsingborg Slot og derefter i Malmö, og først i
1660 blev han udvekslet med svenske borgere i dansk fangenskab, og i slutningen
af året døde Ove Gjedde to dage efter sin 66-års fødselsdag.

Trankebar var dansk til den første Galatheaekspedition ankom i 1845, hvor
Dannebrog blev strøget, og kolonien overgik til englænderne gennem East India
Company.