Peter Hansens
Fra KB 14 juli 1826 - Trankebar 12 feb. 1827
Rehling Tog sig af P.Hansen da han kom til Dansborg. Han fik til huse i et hus der lå bagved Dansborg. (Kunne det være det store hus, som lå der hvor vandtårnene er??)
Han havde travlt med at være i retten hver dag, Og til tider, som dommer i stedet for Rehling.
Peter Hansen fortæller selv at folk ude i byen var bange for ham. Han fortæller om at en flavremus forstyrrede min søvn i nat i 4 timer. En nattesøvn er ikke almindelig her. Jeg har 112 måneder her i paradiset. Han mærkede ikke meget til paradiset.
Arbejds dagen var lang. Det tropiske klima var en stor belastning. Hos Guvernør Brinck- Seiderlin. 1828 mødte han den smukke Harriet.
Alle mænd i Trankebar kiggede efter denne smukke pige. Men jeg vandt hendes hjerte. Harriet
Forlovet 31 Aug. 1830 Peter Hansen med Herriet Smyth gift samme aften. Hun var 15 år. De blev gift i Zionskirken.
F. 5.juni 1830 Christine Charlotte Hansen 12 år
F.25.Aug. 1831 Thomas dødfødt.
F.20.dec. 1833 Emily Harriet Hansen 10 år
1835 Fanny Marie Hansen 7 år
1838 Agnes Petrine 5 år
1840 Caroline Amalie 2 år
1841 Peter Gullian ( guillamore) 1 år
Hele famileien rejser til Senapore
Harriet kommer tilbage 1842
1843 21 august bliver Harry Bonorie O’grady Hansen født.
På deres 14 år bryllupsdag 1843 31 august dør hun i barsel med en dreng. Hun blev 29 år. Drengen dør ni mdr. efter Indsat i moderens grav (tol 167) på ny kirkegård. Ved Zionskirken.
Konfirmeret 22 marts 1845 Christine Chalotte. Han
rejser 3 marts til Dk, sammen med sin søn ???
tilbage igen 13 nov.
Peter Hansen Siger;
”Vrissen og ærgerligt kan man da let bliver i dette forbandet hul.”
Hele den europæiske mennesker race seer ud som en forsamling reconvales centre i et hospital og som de var forpligtet til at æde et vist qvantum fårekyllinger om dagen.
Fruenzimmerne er uvidende og uopdragene. De har hoffærdige manerer som om hver af dem var en prinsesse, troen som svinet, at alting er til for deres skyld, kan ikke tale andet end lidt Malabarsk, er grå i huden, uden opdragelig blod i årene, sidder som skrædderne med benene over kors under sig, tygger Betel, holder sladdreklub med
deres sorte Aga’er om næstens fejl. Der er kun få undtagelser. Dø kan man ikke her
ovre, her går nogle nytteløse stabudser og tæver på deres pensioner kan få fat i deres sjæle.
Uddrag af bogen: Peter Hansen.
Peter Hansen var ansat som jurist i Trankebar. - Senere som Guvernør, og ham der "solgte Trangebar" . Han fortæller at det kunne tage op til !) mdr. for en sag at komme fra KBH til Trankebar. Så det kunne være svært at være embedsmand i Indien. Det kneb at være Loyale, deres lille løn kunne ikke række, så mange drev handel. Eks en dansker fik 300 rupi om året, hvor de engelske fik det samme, bare hver månede.
Under ( krigen) besættelsen 1807 Solgte Dk, sø og pas - til de franske skibe der blev opbragt af englænderne - blev solgt til de danske embedsmænd. Der så solgte dem tilbage til englænderne, og omvendt.
Efter 1815 - kom der igen orden i sagerne, englænderne havde lammet handlen.
fra 1841 - 45 blev han enevældens sidste Guvernør i Ostindien.
Fra 1848 - 51. Blev han generalguvernør på de dansk -vestindiske Øer.
Fra den 1854 Lod han sig opstille til Valgkreds i Ålborg den 1. dec.I de følgende seks og et halvt år var han Ålborgs repræsentant på tinget. Som 62 år gammel , han forlod i 1861 rigsdagsarbejdet.
Den 1. sep. 1880 efter et langt liv, døde han i Vedbæk, 82 år gammel.
Kilder: Verner Madsen - En dansk Koloniembedsmands historie.