Fredag d. 9 okt.
Blev ringet op på skybe. Sankar var alene på skybe. Merinal var kørt til Trithy sammen med Santhos og Preisy. Preisy skulle begynde på seminariet. - Merinal ville gerne besøge sine søskende, for at fortælle om turen til Danmark. Samtidig ville hun mødes med dem i TELC.
Sankar fortalte at hans PC. ikke kun skulle have en ny skærm, men også et ny Motherboor, tror jeg han sagde. Det ville koste 12.000.00 rupi. Vi snakkede om at han skulle få den tjekket i Trithy, da jeg mener ham PC manden i Kariakal, ikke kar ordnet den ok. - Hans PC. er en Dell, som skulle være ok.
I TMM regner det ned i bådehuset, der bliver set på det når Poul, Jan og Knud kommer derned til NOV.
Tidlig i morges kom Poul, for at hjælpe med, at køre den lille familie over til Hyllingeriis. Vi kørte afsted i 2 biler, hvor lige deres kufferter kunne være. Samt dem selv. Vi kørte ind til KBH, hvor vi havde en aftale med Asger Svane- Knudsen, det var guldblikket vi gerne ville se. Huset lå bag ved Postterminalen. Vi fik en dejlig snak og så de ting Asger arbejde på, Der har ligget nogle dokumenter fra 1670, som han er ved at "læse". Håber det engang kommer på nettet, så vi alle kan have glæde af dem. Guldblikket lå i en fin rød æske og så meget skrøbelig ud. Rarman har fået blikket oversat til Engelsk, det fortæller om en hilsen fra NAIKEN til, måske til Roland Crappe. Eller en anden embedsmand i Trankebar.
Derefter gik turen til Amalienborg, så på Garden foran slottene. . Derefter ud til Langelinie, hvor den lille havfrue jo sad. - Vi sluttede dagen af med at spise sammen, på en Indisk restaurant. Derefter kørte vi mod Langeland og de andre til Hyllingeriis.
Jan og Henning hentede familien i lufthavnen og kørte dem til Langeland. De fik mad og pakkede lidt ud. Godt trætte kom de til køjs.
Merinal med familien, har nu været i Danmark i 12 dage. De har været hos os (Viggo og karin) de første 4 dage, hvor de skulle vænne sig til klimaet. Det var lidt småkoldt for dem i begyndelsen.
En af dagene, var vi på Musikefterskolen Humble, hvor der blev afholdt en Interntional dag, med sang og musik, leg med børn og spisning. Der var lavet retter fra Ahganistand, Syrien og Somalia. - Som smagt fantastisk. Vi nød det alle, der var ingen, der følte sig fremmede den dag.
Derefter kom de til Vestfynsefterskole. Hvor Merinal og Preshy stod for madlavningen. Der kom en del gæster, som gerne ville hilse på dem. De var i klasserne og var en tur med sejlbåd til Birkholm.
Den 22. tilbage til os. Vi skulle lige en tur til Roskilde. Hvor Domkirken og Vikingemuseet, blev set. Raman og Kirsten viste rundt. Ramal kan jo tale Tamilsk, så det var virkelig godt. Vi fik Indisk mad, og en lang køretur.
23.sep. Var Merinal Preshy med på Humble centralskole. Hvor de fik en stor rundvisning og var med i klasserne. Sønnen var med vores barnebarn i hans skole i Rudkøbing.
24. sep. Stor rundvisning på Musikskolen, hvor Merinal også havde en time med fortælling om Indiens kultur og skole. - Sankar var med Kund Helles og Poul P. til Marstal, hvor de så Flaskemuseet.
25. okt. På Langelands største skole. Blev vist rundt og så klasserne, og skoletandlæge- klinikken. Derefter på hjemvejen ind på Plejehjemmet i Lindelse, hvor vi fik lov at gå rundt og som tiden var til det, fik vi fortalt om, hvordan hjemmet fungerede. Alle var rigtig imødekommende.
26.sep. Skal de til Lene Påske, som bor i midtbyen i Odense. Hun vil bruge week - enden til at vise dem rundt, hvor de vil se værdighederne.
28.sep. kører hun dem til Henning Olsen, hvor de ser på naturen og Ladbyskibet. Desværre har museerne lukket mandag. Jeg henter dem.
29.sep. Skal de se gymnasiet i Svendborg sammen med Knud Helles. Tilbage til os. Sankar vil gerne på Koldkrigsmuseet.
30.okt. Der skal damerne til Magleby friskole. Der blev vist rundt i friskolen. Kl. 16.00 Fik vi en visning på en gård med Yersey køer, hvor vi kunne se hvordan de blev malket. ( køerne blev lukket ind i boxen, 8af gangen i hver side af rummet.) Da vi skulle derfra, fik vi en ekstra oplevelse. En ko der kælvede.
1. okt. Er pakke dag. Alt skal i pakkes, da de skal til Sjælland de sidste dage de er i DK. Poul og jeg kører til Jan og Gitte . Samme dag skal vi dog til Rigsarkivet hvor de skal se "Guldblikket"
Derefter vil Jan vise dem rundt, kun kulturdage, ikke flere skoler.
Den lille familie i Chennai. De er helt klar til afgang. Turen til dk gik fint. Ingen var nervøse, selvom det var deres første tur ud af Indien.
Jan og Henning hentede dem i deres biler, og kørte dem til Humble. Det var rigtig ærgeligt, at det regnede da de kom til storebælt. De kunne dog fornemmede broen.
Endelig Humble. - 4 trætte indere kom ind, igennem den silende regn, de følte at det var lidt koldt. Med lidt varme i radiatorerne gik det. - Alle fik sat sig ned og fik noget mad. Derefter blev der pakket ud og så iseng. Merinal mente hun bestemt ville sove til kl. 12, hun var dog oppe kl.7 da hun frøs under dynen. I dag gå det lidt bedre med kulden.
Så er det helt sikkert.
Den 14 sep. ank. Merinal og Sankar til Danmark. ( kastrup 13.50)
fra den 14 - 17 skal de lige falde ind i dagligdagen hos Viggo og Karin
fra den 17 - 20 er de i Tommerup hos Poul .
Fra den 21. - 30 er de på Langeland. - Knud Tåsinge.
Fra den 1. okt- 6 okt.
den 6 okt skal de hjem.
Formålet med deres besøg er at: Merinal skal se en del skoler, Sankar skal se på museer. Praisy vil også gerne se skoler. Og så skal de alle opleve den danske kultur. Hvordan det Danske samfund hænger sammen.
Lidt om Familien.
Mor Merinal: Lærer på en lille skole, uden for Trankebar. Hun er en kvinde der altid går foran, og vil gerne prøve nye undervisnings materialer, meget dygtig lærer. Stort socialt menneske.- Er der gæster i "Flora" er det hende der tilbyder at lave maden.
Far Sankar: Han er uddannet smed, men bruger al sin tid på Trankebar Maritime Museum, ( TMM) fritiden på at være mønthandler, han sælger gamle Danske mønter. Han er bestyrer "Flora Cottage", når der skal foretages reperationer.
Søn Santos: 10 år. Han går i en Engelsktalende skole, hvor han er en meget dygtig elev.
Datter Praisy: 20 år. Hun er brordatter til Merinal. Hun mistede først sin mor, hvor Merinal og Sankar tog sig af hende. Senere mistede hun sin far. Herefter blev hun betragtet som datter af familien.
Poul Petersen har nu over lang tid, været i kontakt med Merinal og Sankar,med hensyn til deres rejse til Danmark.
Det er noget vi har håbet på i mange år. Og nu sker det.
Dejligt, dejligt.