Poul Krisk Panck (1692 i Aalborg - 15. juli 1750 i Trankebar) var en dansk handelsmand og guvernør i Trankebar.
Poul Krisk Panck blev født i 1692 i Ålborg som søn af Jacob Panck og Anne Hardingsdatter (s.d.). Drog til Trankebar omkring 1705-06 sammen med faderen Jacob Panck. Ansattes som assistent ca. 1706 i Trankebar. Var også en tid i Danmarknagore, men vendte tilbage til Trankebar. I 1716 blev han sekretær ved Det sekrete Råd og skulle have været optaget som medlem deraf, hvis ikke fordi faderen allerede var medlem, og man blev bange for at det hele blev for "pancksk". 1718 blev han kasserer efter sin far, 1723 overbogholder, 1733 guvernør og 1738 fik han titel af kommandant og guvernør. I 1729 nedlages Ostindisk Kompagni. Et nyt kompagni blev stiftet og den 12. april 1732 satte Christian VI sit navn under Asiatisk Kompagni.Kompagniet fik overladt brugen af den befæstede by Trankebar samt 40 års monopol på handel med Asien. Den daglige ledelse i København bestod af 5 personer: en af høj stand, en lovkyndig og 3 købmænd, hvoraf en var Wilhelm Edinger (s.d.). Denne direktion udnævnte Poul Krisk Panck (ham kendte W. Edinger) som den første guvernør (stadfæstet 1732, overtog posten 1733). PKP, der jo havde boet i Trankebar det meste af sit liv, indvilligede noget uvillig i at betræde stillingen. Han nægtede dog at tage bolig på Dansborg, som var i slem forfatning, men ville bo i Kommandantens Gård, som han endte med at måtte købe for 1200 rd. og selv sætte i stand. Han havde indtil da levet som købmand med lokal handel. I øvrigt blev privat handel nu forbudt, nu skulle alle arbejde for kompagniet. Forbuddet blev dog ikke overholdt, man havde altid handlet og var nødt til det for at opretholde en ordentlig levestandard, og det var jo også noget svært at kontrollere for Direktionen derhjemme.
I 1739 meddelte P.K.P. om Trankebars militære besætning (normalt 50 mand (danskere)), som han ikke kunne få forstærkninger til hjemmefra og derfor blev nødt til at ansætte indfødte, at "størsteparten af de gemeene (dvs. de menige) består af sorte, der visselig er et slet folk og af hunger gjort værre til at have gavn af, som man burde"
Trods alt dette var der faktisk i PKP's tid et overskud på handelen, og han må siges at have været en god guvernør under vanskelige betingelser for kolonien. Der var heller ingen stridigheder med det omkringliggende indiske samfund i hans tid. Dette ændrede sig under de næste guvernører! I 1740 søgte PKP om afsked p.g.a. af sygdom, og denne blev bevilliget i 1741. Poul dør den 14. december 1747 og begravedes d. 15.. "til jorden bestædiget ved Fakler om Aftenen under Løsning af 3de salver ved militien over Graven samt 21 Canoner efter Menut Glass(?) fra Castellet."
Poul var gift med Karen Werming, der døde 1768. De fik to døtre: Wendela Elisabeth Panck, f. 1732 i Trankebar, gift med Ole Bie 1757, død 1783 i Trankebar (blev stammor til den engelske premierminister Anthony Eden), og Alhed Viveke, død 1783 i Trankebar.
Kilde: Vore gamle Tropekolonier, bind 6, Kamma Struwe, 1967 (hendes kilder er for en stor del, Aisatisk Kompagnies arkiv) og www.ddd.dk (Kay Larsens Ostindiske Personalia og Data), Rigsarkivet.