starten af kolonien

Ove Gedde:

Født den17.12.1594  

13 år gammel studerer han på Sorø akademi

1615 Rejser han til Holland for at studere fæstningsværk.

1617 rejste han til KB med sin hustru.
1618 starter han sin lange rejse til Indien. 

25.okt.1620 lander han på Trankebar.

Rejser hjem den 13.feb. 1621.     

1620.     

 den 7 december starter byggeriet af Dansborg.

I fortet er der Dronningebastionen, konge-  Frederik- og   Christian bastionen.

Ved vandet Strandporten   (mod nord )   Prins Carl bastion, store og lille  port Jylland / Fyn. Som dog ikke kan være fra 1624.

I 1651 kom bymuren omkring Trankebar. 

Sjælland   (den første  mod nord.)
Delmenhorst

Oldenborg*

Ditmarsken*

Holsten

Norge’

Danmark

Gyldenløve

Prins Jørgen (lige før Fortet)

På Paradepladsen  lå spinde og karte huse.

Der var 64 ”hvide” i byen.

Dansborg :     Gårdspladsen  var teglbelagt.  Der var langs med muren indkvarterings rum og forrådskamre. 

HESTESTALD  med smedje lidt ud foran  vandport

8 værelser til 7 mænd i hvert rum. Mod nord.

6 værelser til  mod vest, fængsel, rustkammer  og krudtrum.

4 værelser  mod  syd.+ Køkken og øl og vin rum.

Leyel byggede i hans tid en stenbro over voldgraven. Hvor S porten var. Senere blev den flyttet midt på.

Dansborg  var  helt færdig bygget i 1624
 

 Kalk af muslingskaller  / sort sukker og æggehvide bruges til afpudsning af væggene. De bliver glatte som et spejl.

For vinduerne brugte man fransk flet. (Som det man har på stolene)Også skodder til at lukke helt for vinduet.

Gedde havde efterladt 20 mand under kommandoren af løjtnant Henrik Hess  og CHR: Mohlen.

Mohlen  født i Holland

Hess  var søn af rådmand Anders Hess  i Helsingør og Dorthe Henriksdatter . Han var med på O.Geddes togt som Løjtnant på København  Under Erik Gruppe

1621 -  1636.

 Roland Crappe: 

Gjorde sine ungdomsrejser til Indien 5 gange, først som  kahytsdreng   senere som skibsassistent og skibskøbmand.  Blev skibskøbmand på   ”Øresund ” der forud  for Ove Geddes flåde forlod KB. 18 august 1618.

Ansattes  i indien af  O. Gedde 14 dec. 1620 som visitator og direktør for  komp. Etat i Indien  og aflagde samme dag ed.  O. Gedde og Crappe  var i konstant strid. D.10 feb. 1621 forlod Crappe ophidset Dansborg  og fortalte Gedde at han måtte se sig om efter en anden visitator. Gedde lod Crappe bringe tilbage ved hjælp af ” Elefanten”s skipper, og det kom til et forlig. Da O. Gedde forlod Dansborg overlod han Crappe som den øverstkommanderende.

Gik til KB. 1622  med ”Kiøbenhavn ” Blev udnævnt  d. 25 marts 1623  til General og Commendent.

Ved Crappes frahver. Er det Hess og Mohlen der har styringen på Dansborg.

½ år før  Perlen, tog  Vandhunden og Christianshavn fra KB 21 april 1622.  Præst om bord er  Hr. Mads, han førte en rejse journal. Som blev trykt i ”Dansk magasin” I:R:I:B side 104

Rejser  Crappe tilbage Indien igen 27. marts med ”Perlen” ledsaget af ”Jupiter” og kom til Dansborg 14.marts 

Der skulle havde været 80 om bord

På skibet var også Kaptj. Leonhardt Thomsen. Og Jon Olafson.

Skipper. Christopher Boye.  Faderen engelsk moderen norsk. (Boye var skipper på Ove Geddes togt)

Skipper  Peter Andersen

Konstabel.  Niels Dreyer ( Olsen)

Assistent        Søren Nielsen

Bøsse skytte:  Anders Olufsen ( eller Søren Olsen)

                       Bent Andersen’  30 år  han var oprindelig skrædder.

                       Niels Friis

                       Niels Skoster

                       Peter Alkmaar

                       Peter  Koning

                       Peder v Bergen (pedersen)

Proviant skriver      Peter Frandsen

Medhjælper            Christian Hansen

Styrmand               Claus Dirichen

Rorgænger             Frands  Hansen  (var  Smed)

Bartskæret              Henrik bartholomæus

Menig:                     Hans Namensen (Sønderborg)

                               Herman Rygaardsen

                               Jacob Roode  Fra Kønigsbjerg

                               Ivar Jensen (Hansen)

                                Stehen Andersen

                               Lars Simonsen

                               Peter Johansen

Trompeter              Jørgen

Oppasser                frands Mønnting  22 år

Tømmermænd       Tord Nielsen  KB

Overtømmermand  Claus From  (fromme)

Jungmand              Thomas Jensen  fra Flensborg

Jungmand              Peder  Jensen  KB

Bådsmand             Mickel Seiberg

Jon Olafson fortæller om sin tid i Trankebar.

De lå næsten 14 dage på skibet inden de blev kaldt til fæstningen.

De kunne meget tydeligt se en stor søslange, så de blev ved skibet i 3 timer inden de turde sejle iland. Han fortæller at den var mindst 900 alen lang.

 Alle kom i land, under trommer og trompeters  larm.

På mønstring pladsen blev vi råbt op, ved navn. I den første tid blev vi mønstret, hver eneste dag der blev  exercerede  og indøvet i våbenbrug, på krigsmanér. Vi skulle stå vagt hver 3de nat-

Vi blev inddelt i  grupper med 7 i hver. Der skulle vælges en gruppeformand for hver gruppe. Som skulle sørge for at alting gik rigtig for sig.. .. hver stue blev kaldt efter gruppeformanden. Vi fik uddelt bordstel, krus, kander, skåle, tallerkner  samt en vandkøler, som bestod af en stenkrukke, med en tynd hals. Den skulle nedgraves uden for vores stue, for at holde på køligheden. ( Rummene kan næsten kun havde været et rum på 4 gange 4  meter. Når man måler murens længde og inddeler den i de rum der skal være langs væggen)

  Der blev lejet ældre indiske kvinder, til at hente vand til hver gruppe.. Kvinderne bar vandet hjem i stenkrukkerne. Vi fik også en indfødt til at vaske vores tøj. Vi fik en FANO i vaskepenge, som blev trukket fra vores løn. 

Der blev ringet med kl. til hvert måltid som vi fik udleveret fra køkkenet.  Vi fik en pægl fransk rødvin, en kande øl, efter endt mad skulle vi på vagt.

Der var poster fordelt på hele fæstningen og i vagtporten. – Guvernøren gik selv en runde af og til, for at se om der var nogen der sov på posten.

Når der kom peber  fra Tanjore, måtte alle dem der ikke var på  vagt, hjælpe til med at bære  peberet til lagerrummene.

Vi afløste dem der skulle med skibet hjem til dk.  

 Der var mellem 80 – 90  kanoner på Dansborg. Kirkesalen blev bygget  efter dansk  mønster. Den fungerede også som domhus,  rådhus og skriverstue.

I kirkesalen hang billede af Naiken og hans søn, De var ikke utiltalende, skriver han.

Naiken havde 900 kvinder Friller  de 300 fik sønnen.

Uden for fæstningen var et særligt hvilested ( kirkegård)   omgivet med et højt stakit  og en jernlåge med en stærk hængelås !!!!

Præsten havde nøglen, når der var en død blev han fulgt af hele Fortets besætning. Æresfarvel  med trommer og trompeter. Der blev på militærvis  skudt 3 gange  i luften.

Der var ingen kirkeklokke på fæstningen.

 Der er en nat  3 mænd  der sover på deres vagt. – de kom alle tre i fængsel, Guvernøren var hos Naiken i Tanjore. Når han kom hjem skulle de straffes.

Der var dog så mange syge soldater så man ikke rigtig kunne undvære nogen. Så man ville ikke henrette dem alle tre. 

Der blev besluttet at i en hat skulle der være tre sedler . På den ene stod der død. Ham der fik den seddel skulle lade livet.  En pæl på paradepladsen var henrettelse pladsen.  

Man byttede altid mandskab når der kom et nyt skib hjemmefra..

Derpå var Henrik Hess  - han var gift med Dorthe Lucht. Datter af tolder i Helsingør (david lucht)

Også Søren Harrebo( harbo)  søn af Christen og Birgitte Mund.

Den daglige mad på Fortet;  Morgen ris kogt i mælk. Fersk, fisk, flæsk færsk gedekød  og forskellige fugle.  Der blev holdt geder på fæstningen 100 stk.

På et tidspunkt er Jon uenig med en soldat, han giver ham en lussing. Han talte ilde om Island. De kom begge på træhesten.

Jon Olafson  skriver også om en katolsk kirke på pladsen  gad vide om det er inde i gården eller om det er den lille katolske kirke der ligger bag ved Fortet. 

Han fortæller at det var en lille kirke som en katolsk præst havde bygget. Man holdt andagt der.

Jeg kan ikke se den kan forveksles med den oppe ved bymuren.

Da bymuren jo ikke var færdig bygget i 1624.  Hvorfor fortæller han om 100 mand på bastionerne?? Havde det været bymuren må der da havde været mange flere.

 Det sidste er, at den katolske kirke ikke var bygget dengang. Den blev først bygget i 1645-46. Altså må det havde været en lille kirke på mønstringspladsen. - der er også et rum på den sydlige side, som har en lille hvælving, måske kunne det være dette rum??? 

Crappes ankomst.

1624.   Var Dansborg helt færdig udbygget

Han bliver modtaget på stranden Dansholm, d. 15.  af Embedsmænd Talliarerne og Tempelpigerne

De ledsagede ham dansende til fæstningsporten. Da han betrådte  Dansborg drønede der 9 kanonskud  og Garnisonen, som var opstillet i gården, afgav salver.

Han overtog straks styret  efter overkøbmand  Chr. Mohlen. (Møller)  

Byen var belejret af Naikens  feltherre Calicut. Han begyndte dog fredsforhandling med Crappe.

Han tager til Tanjaur  med 2 nye kobberkanoner og et maleri af Chr. 4. m.m.  Crappe fik gaver igen til en værdi af 100.000 Rdlr.

Ufreden   gav de Chr. Mohlen   skylden for.   Ved denne gesandtskabsrejse   lykkes det Crappe at holde  englænderne ude af Tanjaur.

.Toldhus på Paradepladsen.  

På mønstrings pladsen er der mod syd  4 rum + køkken og hønsehus, depot rum for vin og øl.

Mod vest er der  6 rum, først tøjhus,  og sidst i rækken fængslet.

Mod nord 8 kammer og port indgang + vagtrum.

1624 lykkes det ham at genforhandle traktaten  30 juli ”Mod en årlig afgift til Naiken. 

1626  Posthesten kom til Trankebar.

Den var så dårlig i stand, at den ikke kom hjem til dk igen.

Naiken   Ragnato  dør  25 nov.  Sammen med ham brændes hans enker  119 

Hans søn overtage styret. Inden Naikens død havde faderen givet  nogle af sine yngre kvinder til sønnen .

1629     var der hungersnød, monsunen udeblev, mange fattige solgte deres børn for et mål ris.

Der blev bygget et Toldhus på Paradepladsen.

1636 ankommer  Præsten Storm  til Trankebar. Med orlovsskibet  ”  kom i fængsel  for slagsmål, han slap ud med løfte om bedring.

Land udvidelse 1670 –76  og 1715  1739.

                       Folk døde af dysenteri. (Mylderbæ)