2016

Nyhedsbrev nov.

Onsdag ankom jeg til Trankebar.  Dagen efter, hvor lyset var kommet frem, kunne min nysgerrighed ikke holde mig længere i sengen. --  RED. Karin  

Kommandørgården blev besigtiget. 2 rum + indgangen+ 2toiletter skal være færdig senest 1 jan. 

Den store selling skal gerne flyttes, derefter alle de andre ting. Fra TMM hen til den nye plads.  Loft og mure er kalket.  Det ville jo være dejligt om vi havde penge til det andet rum, så hele huset kunne blive færdig.

Huset ser virkelig godt ud. Vi glæder os alle til det står klar til at rykke TMM ind i det nye hus.

En Artikel i The Hindu.

It’s time the Danes, the Germans, the local authorities and the Tamil Nadu Government got together to make Tranquebar/Tarangambadi a truly living heritage town Photo: M. Srinath

Tranquebar, Tarangambadi if you so wish, has two parts to its more recent history. From 1620 it has a history as a Danish settlement that, from 1845, became British till Independence, and from 1706 it has a history as a German mission settlement that had developed at the invitation of the Danes. You would think the Danes and the Germans would work together in preserving the heritage of Tranquebar, but 10 years ago, when the 300th anniversary of the arrival of Bartholomaeus Ziegenbalg and Hermann Plutschau to establish the Halle (Germany) Mission, the first formal Protestant missionary effort in Asia, was being commemorated, I found the Germans and the Danes each going their own way in marking their respective historic connections with the town.

And, as a member of INTACH’s then Tamil Nadu chapter I found myself trying, unsuccessfully, to get two languages to talk together and work together in a third one. Since then, the Danes have tried to work with INTACH’s Tamil Nadu and Pondicherry chapters and the Tamil Nadu Government, and have not got very far, while the promises made ten years ago by those interested in the German connection were put in cold storage. That is, until this year — when I’ve again been talking to the Francke Foundation of Halle that had from the first supported the Ziegenbalg mission.

Ten days ago there was formally inaugurated in Tranquebar a Halle Foundation project to establish a Ziegenbalg Museum in Ziegenbalg’s house after it has been restored. That will be a second restoration, for work had indeed started on it after the promises of 2006 but then petered out and the building was left to languish again. I hope that will not happen once more, three years from now, when Francke Foundation’s Jasmine Eppert hands over the Museum to the local Lutheran authorities after she has set it up.

Meanwhile, there are a couple of aspects of the historic German tenure in Tranquebar that I hope Jasmine and her colleagues will keep in mind. One, though Ziegenbalg and his successors came out as evangelists, Pietists that they were the search for indigenous knowledge became of greater interest to them and, long before, Max Müller, Indian, particularly South Indian, knowledge went back to Germany and is carefully preserved in the Halle Foundation. The Museum’s first priority should be to not only reflect this, by having digitised and stored in it all material available in this knowledge bank, but it should also develop the Museum as a study centre where an Indo-German cultural exchange can take place. An Indo-Danish study centre is what the Danish Museum had planned when it joined hands with INTACH Tamil Nadu and the Tamil Nadu Government to restore the Governor’s Bungalow. That’s an idea that remains in limbo.

Secondly, probably the most significant contribution of Ziegenbalg to India was reviving printing after it had died out in the Portuguese territories, the only areas where it had put down roots in the 16th Century. This needs to be commemorated not merely with an exhibition but with a live printery and demonstrations. Are there any printers out there with early 19th Century (I doubt whether you can find 18th Century machines today) equipment they might like to offer a Ziegenbalg Memorial Printing House?

And last but not least, it’s time the Danes, the Germans, the local authorities and the Tamil Nadu Government got together to make Tranquebar/Tarangambadi a truly living heritage town and a sought-after tourist destination where beaches will be an added attraction to heritage.

When the Post Knocked…

* Dr. N. Sreedharan writes: “You need not have said ‘Mea culpa’ for describing IRFCA as an anagram (Miscellany, July 11)… An anagram is a word formed by rewriting the letters of another word in a different order. An anagram of ‘Elvis’ is ‘lives’. Similarly ‘plum-lump’, ‘rasp-spar’, etc. IRFCA is not an anagram because it has not evolved in that manner.

IRFCA is an acronym, but is not fully-fledged. An acronym is a curtailed word formed by combining the initial letters of the words that make up the name of something. IRFCA does fulfil this condition but it does not meet another condition, a serious one, that the combination of initial letters should be pronounced as a single word — AIDS, Laser, NATO, UNESCO, etc. The combination of letters comes first and is called an abbreviation. It is an acronym in embryonic stage. Later, people pronounce the letters together as a single word and the birth of an acronym is complete. IRFCA fails to fulfil this second condition. Hence, it remains an abbreviation. Or, a not fully fledged acronym.”

My only question is whether Dr. Sreedharan is sure that the members of IRFCA do not use the letters as a single word, an acronym, in their conversation. I rather imagined they would, and had, so, meant ‘acronym’ and carelessly used ‘anagram’. So the ‘Mea culpa’.

Kulturrejsen bliver til noget.

     Den planlagte kulturrejse til Trankebar i  juli/august bliver gennemført

                                             som  planlagt.

 Vi er godt i gang med at bestille billetter. Det er med at være i god tid hvis vi skal have dem til  en fornuftig pris.

 Såfremt der er et par ekstra  af vores medlemmer som kunne tænke sig at komme med på turen,

             så kontakt Poul Petersen ( email: poul@vestfynsefterskole.dk)

                            Læs mere på "Højskole til Trankebar"  se i menulinien.

Trankebar Kulturrejse.         

Knud Helles og Poul Petersen.

Kulturrejse til Trankebar.

Læs i menuen "Højskole til Trankebar"

Poul var på Tv idag. 

http://www.tv2fyn.dk/ugens-gaester/fynske-ildsjaele-restaurerer-gammel-kolonibygning

Så er der lidt nyt fra Trankebar på TV 2.   Klik på Linket og se hvad Poul fortæller.

Jeg har lagt nye billeder ind på Guvernørboligen og Fortet.

Nyhedsbrev

Kære medlemmer.

Jeg er netop hjemkommet fra  3 spændende uger i Trankebar.

Når man kører gennem Landporten kan man glæde sig over den nyrenoverede Landport. De store biler og busser bliver ledt uden om byen ad den ny vej ved floden.

Fort Dansborg er ved endnu engang at blive renoveret. Denne gang er det den lokale indiske regering der forestår arbejdet. Det ser godt ud, det de laver og jeg føler, at de nu tager ansvar for Fortet. Det bliver så spændende at se om de kan lave et bedre museum når rummene bliver færdige. 

Vi har fået åbnet Guvernørboligen for offentligheden. En henvendelse til turistministeren i Chennai gjorde at vi fik lov til at få udleveret nøglerne til bygningen. Vi medbragte en digital udstilling fra Nationalmuseet- den udstilling som I fik i sidste foreningshæfte. Vi fik lavet store indrammede fotos i Karaikal, rengjorde huset og fik hængt de 28 billeder op. Herefter kunne vi åbne døren for gæster.. Knud og jeg har brugt et par uger til at vise gæster rundt. Karin og Viggo har taget over efter vores hjemrejse og fortsætter indtil april.

Det store spørgsmål er, hvad der sker, når vi danskere rejser hjem?  - Efterhånden gik det op for mig, at inderne aldrig har taget ejerskab til den bygning. De aner simpelthen ikke, hvad de skal bruge huset til. Derfor har det letteste været at låse døren, så bygningen ikke bliver ødelagt. Den har været lukket siden færdiggørelsen i 2011..  --- Jeg er helt sikker på, at hvis der ikke bliver gjort en aktiv indsats fra dansk side for at holde guvernørhuset åbent i årene fremover, så sker der ikke noget.. Jeg har bedt om et møde med Nationalmuseet for at vi kan finde frem til en løsning. Det hårde klima har også gjort at bygningen trænger til en omgang maling og kalk.

Den Danske Kommandørgård på hjørnet af Paradepladsen og Dronningensgade har vi gennem flere år arbejdet på at få fat i .  Kommandørgården ejes af TELC (Jerusalemkirken) De er nu villige til at lade os få et lejemål på 10 år, så vi kan få bygningen renoveret.. Vores plan er, så snart vi får en aftale og rådighed over bygningen, at indrette de første 2-3 rum ud mod Paradepladsen til vores aktiviteter – museum- cafe mm. og så gå igang med at søge fonde om penge til at renovere hele bygningen- et projekt til nok omkring 2-3 millioner kroner.. Det store problem for os nu er, at kirken mangler penge og vil have de 10 års leje på forskud. Så vi mangler omkring 200.000 kr. for at komme igang. Jeg har sat gang i de første fondsansøgninger og afventer.... Jeg har netop modtaget en meget fin anbefaling fra Kulturminister Bertel Haarder, som støtter op om projektet, så mon ikke det lykkes –jeg tror det.

Et tredie af vores projekter er at hjælpe Søster Karuna, leder af Conventet. Hun mangler penge til sit nye College, der starter til august uden for byen ved den katolske kirke. De starter med 300 piger. Det, som vi hjælper Karuna med, er fondsansøgninger for at skaffe penge til at bygge klasseværelser for.

Vi arbejder på endnu engang at lave et Trankebar Højskole projekt – måske så vi kan starte med det første hold til juli eller først i august 2016.. Et par ugers ophold i Trankebar  med daglig undervisning og ture rundt i  området tæt på Trankebar. Vi håber at kunne give kursisterne et indblik i  de 225 år hvor danskerne boede i  Trankebar og samtidig give dem en forståelse for de mennesker der i dag bor i Trankebar om deres levevis og tankemåde i det moderne Indien.

Som I kan læse, så har vi gang i mange spændende projekter. Jeg både håber og tror på at nogle af dem lykkes.... 

Vi ses til generalforsamlingen..

Med venlig hilsen Poul Petersen, Næstformand.

Høj solskin, 32 Grader. Stille hav. Meget varmt.  Der har været så meget regnvand, som holder på fugtigheden. Et luftig sted ved havet er bedst.

Luftfugtigheden er stadig meget høj.  Vores gulv i stuen sveder, et  fedtet lag af salt, som  lægger sig på gulvet, så der må tørres hver dag, for at vi ikke glider i det.  

Der er en del Franske turister og mange skolebørn i byen. Alle senge er optaget. Der er et hus uden for Trankebar der også lejer værelser ud " Royal Park." Der var også alt optaget.  Vi kunne godt havde lejet Flora ud, dersom det ikke allerede var optaget. Så mange liggende turister kommer der. 

På Fortet skrider arbejdet fremad. Der er nu blevet malet og sat hegn op hele vejen rundt, også inde på volden. Om det er pænt??? Hellere det end glasskår på væggene. Der kommer smågrupper ind på Guvernørhuset hver dag. Jeg har sat en fast åbningstid op. Så kan dem der virkelig gerne vil se huset, komme ind på det tidspunkt.  TMM har haft lige så mange gæster som vi har haft, i Guvernørhuset. Det jeg høre folk sige er: der mangles et sted, hvor man kan sidde og få en kop kaffe med et eller andet til.  Der ville Guvernør toppen jo være perfekt. Der er ikke andre spisesteder end BOB ( Bongalow on the Beach ). En kop kaffe med is, koster 455. rupi. De mange små spisesteder der er uden for byporten er ikke rigtig beregnet til "Skandinaviske maver "

Danish Governors Bungalow er nu blevet åbnet.

Vi har nu fået tilladelse til at åbne Guvernørhuset for offentligheden  af  turistministeren.

Vi  har fået et stort nøglebundt overdraget og har nu ansvaret for bygningen.

Plancheudstillingen fra Nationalmuseet i København er blevet ophængt i de forskellige rum.

Indtil videre holder vi dagligt åbent hver eftermiddag mlm. 14 og 16.

Mange positive tilbagemeldinger fra besøgende både fra indere og turister udefra.

Forleden modtag Knud og Poul 50 lærerstuderende fra Conventets lærerseminarium.

Nå Knud og Poul rejser hjem, tager Viggo og Karin over så der forhåbentlig kan holdes åbent indtil april.

Hvad der skal ske herefter vides ikke. Tilsyneladende har inderne ikke rigtigt gjort sig nogle forestillinger om hvad bygningen skal bruges til. De har blot udnævnt den til at være et monument under Department of Archeaology…

Vi håber at vi også fremover kan få en fod indenfor, så der kan foregå nogle spændende aktiviteter og huset kan holdes åbent.

Den nye Kurator er meget åben over for nye tiltag. Han har mange gode ideer, men er bundet på hænder og fødder af de strenge indiske museumsbestemmelser.