Foreningen Trankebar

Gamle nyheder.

Guvernørboligen i Trankebar.

Det er lykkedes at skaffe midler til restaureringen af guvernørboligen i den gamle danske koloni, Trankebar. Men hvordan har den egentlig set ud? 

Møhl : Skriver i sin dagbog. Guvernørboligen har 2 række søjler foran, og et fladt tag.

Restaurering af Trankebars guvernørbolig truet

Planerne om at restaurere den danske guvernørbolig på Trankebar er løbet ind i problemer. En fransk kæde forsøger at opkøbe stedet og omdanne det til hotel

Fynboer vil restaurere Fort Dansborg i Trankebar.

Det er mange år side, at danskerne rømmede Trankebar, som blev solgt til briterne. Netop nu leder en fynsk gruppe efter midler til restaurering af bevaringsværdige danske bygninger i den tidligere koloni

Ove Giedde af Tommerup i Skåne.

Tomarp ligger omkring tre miles vest for klippe.  Det er en fire-fløjet stenhus i to etager omkring en brolagt gårdsplads.  Udenfor haven firkanter synlige rester af voldgraven i form af aflange damme.  Udvalgte Tomarp med sin prunkløst facader og gavle minder ikke meget om renæssanceslot, der blev afbildet af Gerhard Buhrman i 1680'erne.
Hans tegning viser et anlæg i henhold til de sædvanlige renæssance mønster på en rektangulær Slotsholmen,

udstyret med bastioner i hjørnerne og omgivet af brede vand grave, og en af ??de fraskilte, trelängad laden med den åbne side mod kaution.  En bro fører over voldgraven til en porttårn i Borgholm's sydvestlige hjørne, hvorfra den kommer på det åbne areal foran slottet.  Denne består af fire to-etagers huse, de samme bygget op omkring en gårdsplads, såvel som i dag nås gennem en døråbning i vestfløjen.  I hjørnet mellem syd og øst vinger stige op i gården en runde trappe tårn med en høj spir og renæssance i slottets ydre nord-østlige hjørne kan du se en firkantet tårn med spir-lignende.  Slottets frie ender er udskåret med volutsvängda stemme.  Udenfor selve slottet er placeret i Borgholm nordsiden af ??en anden række med et par tværgående bygninger.  Den nordlige og østlige del af fæstningen øen er en af ??de regelmæssige blokke og vand grave delt lysthave.
 
 
Tomarp (Tommerup) om 1680 (Buhrman-Fischer)
Bygning Historiske undersøgelser af den nuværende slot har vist, at bygningerne ikke er konstrueret på samme tid.  Den nordlige fløj er den ældste og indeholder elementer af en stærk højhus bygget ca.  1300:e  I midten af ??1400-tallet tårnet blev udvidet til en regulær sten.  Rester af gavlene er stadig bevaret på loftet.  Omkring 1550 bygget vestfløjen som den nye hovedbygning med en port, og derefter byggede sydfløjen, for at give en trelängad gård.  Endelig nåede anlægget omkring 1650 med den østlige side, med trappetårne ??og et stort firkantet tårn.
Tomarp, eller Tommerup som det var kendt på det tidspunkt, benævnt herregården allerede i 1258, da ridder og Statsraadet Joen Lille slægter af Galen skrev til gården.  Han var en af ??Chris Jeg's og de følgende konger betroede mænd.  I de 1260's, var han en af ??landets højeste embede som gilkare i Skåne (gilkaren var kongens repræsentant, med økonomiske og militære ansvar for regionen).  To gange blev han sendt til paven i Rom for at få ophævet Interdict, som i 1266 og 1299 var over Danmark på grund af ærkebiskopper Jakob Erland's og Jens Grands fængsling og eksil.  1306 blev han efterfulgt af sin søn på Tomarp Joen Joensen Lille.  Gården vendte til familie og Lars Sparre Sparre Gustafsen skrev i midten af ??1400-tallet som en ejer.
I slutningen af ??1400-tallet holdt gård Henning Brostrup.  Han blev efterfulgt af sin søn Hans (død c. 1499), der var sheriff i Århus og er gift med Mette Hardenberg.  Gården flyttede derefter til deres søn TEU håndteres Brostrup, gift Margrethe Ottesdatter Hvide.  Deres datter Sidsel Tedzdatter anlagt af hans ægteskab med Knud Lauridsen Gieddes til Spannarp og Rögle over Tomarp på sin familie, som derefter holdt ejendom, indtil 1660:e  Knud Lauridsen, som var lensmand på Elleholm, døde i 1545 og blev efterfulgt af sin søn Knud Knudsen Giedde (død før 1587), Sheriffen af ??Börringekloster.  Han blev kendt først og fremmest af hans kone, Margrethe Clausdatter Ulfeldt erotiske udskejelser uden for ægteskab.  Efter hendes mands død hun gik så vidt i sin promiskuøs livsstil, var søn Brostrup Gieddes af den danske konge forpligtet til at holde sin mor "walled", dvs  fængslet for resten af ??hendes liv.  Hun døde i 1600 i fængslet på Tomarp.  Brostrup Giedde, der var lensmand på Island, tog Tomarp den 1580'erne.  I sit ægteskab med Dorthe Pallesdatter Ulfeldt havde han sin søn Ove Giedde, som har arvet gården ved hans død 1614:e
 
Trankebar
Han blev Tomarps sidste og mest berømte danske ejer og blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne.  Deres våben udskårne sten er nu placeret over portalen, der fører ind på gårdspladsen.  Ove Giedde var en stor mand.  Da den danske Ostindiske Compagnie dannet i 1616, han førte kun 24 år gammel, en ekspedition af fem skibe, som Christian IV i 1618 sendte ud til at etablere handelsforbindelser med Ostindien.  Efter et besøg på Ceylon ankom i flåden i 1620 til Indiens sydøst kyst.  Her Gieddes forhandlet med den tamilske fyrste Tanjore og var på Christian IV's vegne, at indgå aftaler om handel med rettigheder og overtagelse af en lille fiskerlandsby og handelscentrum.  Dette markerede begyndelsen på 225 år med at holde Trankebar, som var Danmark's første oversøiske besiddelse.  1620 begyndte med opførelsen af ??fortet Dancing Borg, der er der stadig i dag, og da dette blev bygget et befæstet by.
Gieddes var efter hans tilbagevenden rigt belønnet med len både i Norge og det sydlige Sverige, herunder  Herrevadskloster og Helsingborg, og blev udnævnt admiral.  Han var også ejer af flere andre varer i Halland og Skåne, herunder Maglö og Herrestad.  Under krigen med Sverige i 1644 tog han kommandoen over den norske defensionsskeppen og blev i 1645 Statsraadet og de nationale admiral. Han blev taget til fange af svenskerne under krigen i 1658, men undslap i 1660 og bosatte sig i Danmark, hvor han døde samme år.  På hans ene mål i Skåne før velkendte ord, som omtales i Gustaf Ljunggren's "Skånske Mr. Farms", "det er ude med Ove Giedde".  Det går tilbage til historien om en bonde, der havde set Ove Giedde i sit guld snøret tøj sidde og spise salat, og at over at vende hjem, fortalte mig: "Nu er det ude med Ove Giedde, han varikøse græs and prop sinus tøj med halm".
 
Ove Giedde 1650
Tomarp kom efter traktatens København i 1660 at være blandt de atten Skåne og Blekinge godser, som danskerne overgav som vederlag til den svenske krone til at genvinde den tabte Bornholm i 1658.  Det var dengang, da de andre ydelser godser, udlejes eller PANTSÆTNING til fortjenstfulde svenske adelsmænd.  Den første indehaver var feltmarskal Gustaf Baner.  Når Karl XI's 1679 Crown tog tilbage ejendommen, som derefter sammen med Tunbyholm kom i hænderne på Major-General Hans von Kristoffer Kock Crimstein.  Tildelingsbeløbet Systemet blev Tomarp 1709 oberst's gård og i 1727 oberst's Residence hos Northern skånsk Cavalry Regiment.  Den storslåede slot gik gennem perioder med stor dekadence og 1770 var genudstyres bygninger, og fik sit nuværende udseende.  Efter den nye nu blev gennemført i 1901 kom til det lejede varer.
Bygningerne er nu forvaltes af de nationale Property Board og er tilgængelig for offentligheden hele året.  Café på slottet.  På Tomarp funktioner kunstudstillinger, og der er også arrangeret musik, poesi og teater forestillinger.  Tlf.  0.435-20.644.
Når du nærmer dig borg fra syd, passerer man en meget flot monumenter.  Det står på kanten af ??den gamle eksercerplads Kvidinge hede og er rejst til minde om den danske prins Karl August, der blev valgt til den svenske kronprins efter Gustav IV Adolf forretninger 1809:e Kronprins Karl August døde lige her ved et slag i det følgende år, da han deltog i en militær parade.  Den pludselige død gav anledning til rygter om, at han blev forgiftet.  Dette var en af ??grundene til at Rigsmarskallen Axel von Fersen den Yngre, der var imod valget af Karl August, blev lynchet af pøblen, da han deltog i Kronprinsens ligtog gennem det centrale Stockholm.

  
http://www.historie-online.dk/nyt/trankebolig.htm

Hvad der skete i 2003

Evt. manglende billeder skyldes en teknisk fejl. Mit kabel til kameratilslutning til computer ligger i Vissenbjerg, men vi skal nok faa billeder ind lidt senere.

11. juli 2003: Vi har handlet i Karikal - computertilbehoer - men ellers har vi haft lidt svaert ved at opnaa aftaler om moeder m.v. Strejken mellem delstaten Tamil Nadu og dens embedsfolk er ikke slut her - kun for laererne. Dette medfoerer bl.a., at telekommunikationen er ineffektiv, saa selv det at ringe til "nabodistriktet" er umuligt.
Dog er en vaesentlig ting opnaaet. Alle her vil jo gerne snakke med os - vi er jo kun to vesteuropaere her. En praest fra Nagapattinam har lovet os at kontakte den nye collector i Nagapattinam for at aftale et moede hos ham snarest. Den nye collector hedder Ramachandran og skulle efter sigende vaere en meget god mand - forhaabentlig ogsaa for os.
Og lidt "morsomt" ogsaa: Praesten er Executive Director for en missionsk afdeling med navnet "Sandals of Jesus".

12. juli 2003: 1 time og 15 minutter fik vi i morges til at goere os klar til at vaere i Nagapattinam til et moede med collector Ramachandran. Praesten havde holdt ord. Collector er en behagelig mand, der er interesseret i Trankebar. Der er aftalt moede med ham paa Fort Dansborg i morgen soendag kl. 10.00.
(Men vore offentligt ansatte "venner" samt collectorens "opvarter" er stadig i strejke - men paa deres arbejdsplads).
Den behagelige praest mr. Peter, der i oevrigt har "familie" i Danmark, fulgte os hele dagen i Nagapattinam, hvor vi ud over havneomraaderne ogsaa har set et faengsel, proevet at se Government Museum in Nagapattinam, besoegt havnekontoret samt et anloebskontor, set den meget store moske, den nyanlagte offentlige strand o.m.a.
Det at faa lov til at besoege et faengsel er dog kun noget, vi fik lov til i kraft af vor guide.
Ydermere soerger praesten for en invitation til en anden personlighed - osaa soendag.

13. juli 2003: Praecis kl. 10.00 ankom collector Ramachandran fra Nagapattinam til moedet paa fort Dansborg. Sammen med ham var ogsaa den nye curator for museet mr. G. Muthusamy. Det oevrige personale samt Sankar og Sultan var ogsaa tilstede sammen med m.fl.
Moedet gik fint og den fine linie fra den tidligere collector Sudeep Jain fortsaettes. Curatoren er helt indforstaaet med vort arbejde.
Foerst paa aftenen havde vi moede med en skriver for at aftale et videre forloeb i handelen.
Sankar er i oevrigt fotograf til de indlagte billeder.

14. juli 2003: I dag har vi haft moede med mrs. Saraswathi - formand for byraadet i Trankebar. Hun er en behagelig kvinde, der er indforstaaet med de forandringer, Foreningen Trankebar har foreslaaet.
Gadeskilte paa tre sprog er en god ide, som hun stoetter paa lige fod med collectoren.

Billedet tv. er fra Flora Cottage og viser huset set fra haven.
Det er Merinal og Karin, der ses foran huset.
Foto: Sankar d. 13. juli 2003.

15. juli 2003: I gaar - mandag aften - da vi gik "hjem" fra Merinal og Sankars hus kom en Ambassador taxi op paa siden af os i Dronningensgade. Ud af vinduet spurgte en ung soed pige os, om vi var fra Danmark. Jo, det var vi da. Ganske pudsigt og interessant viste det sig, da familien var fra Naestved. Dette i sig selv ikke noget specielt.
Familien - foraeldrene, en 17-aarig soen og to 19-20-aarige koenne doetre var Srilanlanske flygtninge bosat i Danmark paa 17nde aar. --- Og selvfoelgelig blev der snakket midt paa "stroeget" for de havde bl.a. netop besoegt bekendte her i Trankebar. Desvaerre skulle de videre til alle de oevrige bekendte inden deres sommerferie var slut her i Indien - men ganske pudsigt igen at moede moerkloedede danskere hernede.
Vi har i dag forsoegt at faa kontakt med the commissioner i Chennai for en aftale den 18. juli. Besked senere.
Ellers har vi vaeret paa besoeg hos overpraest Christian og hans gravide frue i Ziegenbalgs gamle hus i Admiralsgade. En hyggelig time med mange oplysninger.
Dykkerhavnen bliver foerst besoegt onsdag, da tilladelse skal foreligge foerst.

16. juli 2003: Det er en rigtig lummervarm dag i Trankebar - op til 40 graders varme. I alt har solen skinnet i 3 af vore besoegsdage indtil nu, ellers har det vaeret overskyet og en enkelt aften med torden i det fjerne.
Dagens foerste meddelelser kom fra Merinal, Sankar og Thangaraj, der alle fortalte om forflyttelsen af the collector i Nagapattinam og the commissioner i Chennai. Meddelelsen var i TV allerede i gaar aftes.
Avisartikler ses i fotoalbum.
En telefonopringning til Chennai om et moede paa Dept. of Archaeology hos the commissioner blev stadig naegtet os.
Vi er blevet bedt om at lave ny indretningsplan samt inventarliste med delpriser.
Et besoeg i "dykkerhavnen" er ogsaa overstaaet, men her er der absolut ikke mulighed for at laegge til med skibe, Lille dybde og en ubeskyttet mole er ikke for skibe.
Vi gik ogsaa en tur langs kysten for at bese Trankebars nordlige og eksisterende "bautasten", der fortaeller historien: "Her begynder Trankebar By".
Karin har haft moede med bestyrelsen for T.E.L.C.-kirken (kun 5 bestyrelsesmedlemmer var moedt). Moedet angik stenene om Ziegenbalgs Monument paa Paradepladsen.
Jeg har haft telefonkontakt med Chella Pillai i Chennai. Han tror paa, at det fortsatte restaureringsarbejde paa Fort Dansborg vil kunne igangsaettes i august. Vi besoeger ham paa loerdag d. 19. juli.
Og saa har vi hos Merinal og Sankar spist aftensmad bestaaende af krabber og "hummerlignende krabber". - Godt. -

17. juli 2003: Vi har ikke det store foreningsmaessige program i dag - lidt rart ogsaa. En telefonkontakt til Niels i Chennai om evt. pengeoverfoersel var negativ - ingen bankoverfoerselstilladelse.
For de medlemmer, der har spurgt om, hvordan det gaar med huset, ja - saa er det faktisk det, vi har arbejdet meget paa, men ting tager tid her. Dog er vi naaet dertil, at et stoerre beloeb vil kunne vaere i Trankebar inden min hjemrejse. Der bliver saa underskrevet en erklaering i vidners paasyn om det betalte beloeb. Brevet affattes paa engelsk. Selve den faerdige handel kan ikke foregaa foer strejken hernede er slut. Det er en strejke mellem Tamil Nadus regering og de offentlige ansatte. Chief minister Jayalalithaa har skabt rav i hele systemet ved at naegte nogle udbetalinger - vistnok noget med pensioner. I aftes var hun i fjernsynet til en besvarelse af hendes synspunkter, Selv hernede kan der siges "haarde" ting af modstanderne (de strejkendes talsmaend) og det var faktisk modigt gjort, for der er arresteret flere tusinde mennesker pga. strejken.
Tilbage til huset - selve skoedet er skrevet paa tamilsk - Merinal vil give os en oversaettelse, naar sagen er faerdig.

18. juli 2003: Museumsmanden A. Thangaraj er flyttet ca. 35 km uden for Trankebar - i eget nybygget hus. Vi besoegte ham i dag.
Der er naesten pakket og klar til afgang mod Chennai i morgen tidlig kl. 06.00. Karin rejser hjem og jeg besoeger Kappalur.
Mandag aften er jeg tilbage i Trankebar, saa naeste opdatering er d. 22. juli.

19.-21. juli 2003: Den 19. juli kl. 06.30 tog vi fra Trankebar i bil sammen med Merinal & Sankar, Merinals svoger samt chauffoeren. Vi gjorde ophold i Pondicherry paa Ajantha for at faa et flashcard til Sankars camera. Naeste stop  var i Mamalapuram, hvor de gerne ville se "de 5 Rajas" - templet, der er udhugget i et klippestykke. Arbejdstid: 600 aar.
Ogsaa stentemplet ved kysten samt de flotte udhugninger i byen blev beset. Efter middagsmaden fortsatte vi til Chennai. Det blev til et besoeg hos vor raadgiver paa fort Dansborg, mr. Chella Pillai. En time senere koerte jeg med en anden bil til Kappalur, hvor ankomsten var 51/2 time senere - midnat. Merinal & Sankar koerte Karin til lufthavnen.
I Kappalur oplevede jeg natten til mandag alletiders uvejr set med danske oejne. Det lynede og tordnede utrolig kraftigt og uafbrudt i en time - og regnen piskede ned, saa jeg maatte lukke vinduer og doere for ikke at det hele skulle skylle vaek. Stroemforsyningen var endnu ikke etableret, da jeg sagde farvel til SMK-skolen om eftermiddagen for endnu en biltur - 251 km og 6 timers koersel tilbage til Trankebar, hvortil jeg ankom kl. 20.30.

22. juli 2003: Efter nogle utroligt varme og fugtige dage i Kappalur - min. 40 grader og ikke under 35 om natten inden doere - var det nu rart at faa lov til at sove en nat i Trankebar uden at ligge i sit eget sved.
Men dagen i dag har vaeret travl og ikke alt gaar som det skal her i Indien. Moedet med ejeren af Flora Cottage var som planlagt, men et pengebeloeb, der skulle overfoeres fra Danmark voldte lidt besvaer, saa dokumenter maa skrives om i disse aftentimer. Ellers har dagen ikke budt paa meget andet end "hussnak" og telefonsamtaler med folk i baade Danmark og delstaten Kerala samt i Chennai, saa I maa noejes med de indsatte billeder, der ogsaa fortaeller lidt.

2 3. juli 2003: Ja, saa er det sidste dag, I hoerer fra mig, men turen ender alligevel godt. Travlheden har bredt sig. Vi modtager penge fra Danmark i morgen mellem kl. 10.00 og 11.00, saa ejerne af huset vil ogsaa vaere her. De er tilkaldt fra 4 forskellige byer her i omraadet. Efter det moede, der skal holdes for overdragelse af beloebet, skal jeg i den stedlige bank for at ordne det sidste. Kl. 12.00 eller godt og vel skulle jeg gerne kunne koere her fra Trankebar til Chennai Airport via Pondicherry, hvorfra jeg ogsaa forsoeger at ha' lidt bagage med hjem - dog ikke til mig selv.
I oevrigt har det regnet her sidste nat - masser af vand, der gjorde luften lidt koeligere et stykke tid.
Der har vaeret besoeg i dag i Trankebar af to unge danske maend, der faktisk havde sat sig lidt ind i Trankebar-historien - ogsaa via denne hjemmeside.

Tak til jer, der har fulgt vor tur til Trankebar.

26. juli 2003: Vel hjemme igen efter en god tur, der i Trankebar lige til det sidste blev hektisk.
Mr. Menon fra Trivandrum ankom til Trankebar d. 24. juli kl. 12.00 efter 18 timers bilkørsel. Beløbet blev afleveret korrekt og optalt. Uden for nr. 36 i Dronningensgade ventede en bil, der kørte os til Porayar for den endelige underskrivning og "betaling" hos ejeren Mr. Selvakumar og hans familie. Herefter skulle de sidste ting ordnes, før jeg med 3½ times forsinkelse kunne komme af sted til Chennai via Pondicherry - men alt lykkedes.
Afgangsterminalen i Chennai Airport er nu helt i orden igen efter den ændring, der er foretaget i det sidste års tid, så ventetiden ved check-in er normal igen.

Dejligt at se Øresundsbroen fra oven og fra en næsten skyfri himmel før en tidsmæssig præcis landing i Kastrup.

Rapport vedr. dykkerundersøgelse ud for Fort Dansborg i Trankebar.
Rapporten er en marinarkæologisk forundersøgelse af reden og farvandet ud for Trankebar.
Rapporten er udført af Gert Normann Andersen, Strandingsmuseum St. George.

Den udførte rapport omhandler perioden 4. - 10. februar 2007. Rapporten er bl.a. interessant derved, at der er opmålt et større område, hvor skibene i sin tid ankrede op ud for Trankebar  - og i dette område fundet mange tegn på "efterladenskaber". Download pdf-filen ved klik her. Filen fylder 480 kB.
Se evt. også www.strandmus.dk - Marinearkæologi og Trankebar.

********************************************


Dr. S. Johnson Jeayakumar is physician at the T.B.M.L.-College in Porayar and together with other scientists he has made a report about the ozone (O3) at the Tranquebar area.
Read the interesting report. Download by click here . (Pdf-file with size 2,9 MB)


Dr. S. Johnson Jeayakumar er fysiker ved T.B.M.L.College i Porayar og sammen ved andre videnskabsmænd har han lavet en rapport over (O3) ozon-forekomsterne i Trankebar-området.
Læs den interessante rapport. Download ved klik her. (Pdf-fil med størrelse 2,9 MB)

Hvorfor Trankebar

            Hvad er Dansborg.?

I 1618 sendte Chr. d IV fire skibe til Ostindien under den kun 23-årige Ove Gieddes kommando. Hans opgave var at skaffe Danmark del i Østens rigdomme.
Asiatisk Kompagni stiftedes. I 1620 - efter næsten 2 års opslidende rejse med uhyggeligt stort mandefald - etableredes den danske koloni Trankebar i Sydindien. Området var på størrelse med Ærø.
I 1622 efter en enorm diplomatisk aktivitet og med hård styring af arbejde og byggeri kunne Ove Giedde efter kun halvandet års byggetid i Trankebar indvie  danskernes næststørste fæstningsværk, Dansborg - klar til dansk brug de næste 225 år.
Mere en handelsplads end en krigsskueplads.
Mere et forsvar til borgernes tryghed. Et centrum for koloniens administration - en omladeplads for eksotiske varer.
I 1660 påbegyndtes under guvernør Eskild Kongsbakke Andersen et stærkt fæstningsanlæg rundt om byen.
Opgangstider - nedgangstider.
Dansborg blev centrum i "Danmarks" dengang fjerdestørste by (3.000 indbyggere, deraf 150-300 danske). I hele kolonien var der ca. 20.000 mennesker.
I 1775 erklæredes guvernørboligen i Dansborg for "smaae og gotiske værelser", fortet som fæstning forældet og rede til nedrivning og "anlæggelse andetsteds". Danmarks daværende dårlige økonomi blev Dansborgs redning. Fremtidens guvernørbolig på den anden side af paradepladsen købtes.
I tiden 1815-1845 var der et vist fjendskab i forholdet til England - der var perioder med engelsk besættelse. Asiatisk Kompagni opløses i 1820, handelen går i stå, idet den delvis flyttes til Calcutta-området.
I 1845 underskriver guvernør Peter Hansen salget af Trankebar til England og Dannebrog tages ned for sidste gang på Fort Dansborg.

Trankebar - arbejde. Hvorfor??

Vi er en kreds af mennesker, der gennem de sidste 13-14 år har besøgt det sydlige Indien - delstaten Tamil Nadu. For mange af os er turen rundt omkring Trankebar blevet obligatorisk.
Trankebar er en del af vor historie - og det er fantastisk at føle, at man et andet sted i verden er på "gammel dansk jord" - hvor vore forfædre færdedes. Det giver en stor varm fornemmelse at færdes i de huse, som de byggede. At gå i kirken og på kirkegården, hvor gravstenene - på vort eget sprog fortæller om danske menneskeskæbner gennem århundreder. Det er dejligt at opleve, at man som forhenværende kolonimagt ikke er uønsket, men tværtimod hilses velkommen af hjertevarme mennesker, som er meget bevidste om "danskertiden".
Men i tidens løb er vi mange, der siger til hinanden, at vi bør dog gøre et eller andet alvorligt imod det enorme forfald, der efterhånden kendetegner Trankebar og de gamle danske stoltheder. Vi kan egentlig ikke være bekendt, at vi som et af verdens velstående nationer ikke gør noget for at bevare minderne om de 225 år, fra 1620 til 1845, hvor vi "boede" i Trankebar.
Mange gange har vi sagt til hinanden: "Lad os gøre noget selv". Nu gør vi det så! I første omgang er vi en lille initiativgruppe, der er gået i gang. Mange kontakter er etableret, og efter en række af uendelige møder er tilladelser indhentet og arbejdet med at istandsætte de første lokaler på Fort Dansborg er gået i gang - under tilsyn af en specialist derfra og vor bygningssagkyndige.
Initiativgruppen er gået i gang - med private midler. Nu starter indsamlingen - sponsoreringen - og vi håber, at mange vil være med.

Murermester, ingeniør Bent Christensen, Vissenbjerg.(Desværre gået bort)
Tidl. forstanderpar Karin & Viggo Knudsen, Humble.
Efterskoleforstander Poul Petersen, Tommerup.

Trankebar-projektet - restaurering af Fort Dansborg - er naturligvis ikke gratis.
Da projektet er et privatfinansieret forehavende er det  naturligt at søge fondsmidler samt midler fra private og firmaer.
Alle sponsorater administreres af "Foreningen TRANKEBAR".
Foreningen er registreret hos ToldSkat med nr. SE-nr. 27 44 89 84.

Nayaken i Tanjore.

Raghunatha Nayak (1600-1645 A.D.)  

     The greatest of the Nayak rulers was, undoubtedly, Raghunatha, son of Achuta, who was crowned in the year 1600.A.D. Raghunatha Nayak also encouraged trade and permitted a Danish settlement, which came up in 1620 at Danesborg at Tarangambadi, to be fortified in 1622. This inspired the English to seek trade with Thanjavur, which was to lead to far-reaching repercussions.

    The literary traditions established by Sevappa, under the tutelage of Govinda Dikshita, came to fruition under the rule of Raghunatha. A gifted scholar in both Sanskrit and Telugu, and a talented musician, Raghunatha was, his court was therefore distinguished for its scholars and the pandita parishads, or assemblies of scholars. The Telugu and Sanskrit literatures received a great fillip. But, more important, the foundations of what was to become the culture of our times were laid during the reign of Raghunatha Nayak. In other words, Telugu culture was imported and adapted to Tamil traditions.

Thus Yakshagana gave birth to a dance drama, the Bhagavata Mela, the Tholu Bommulu (puppetry) to the Tholu Bommalatam and even the marionette tradition or Bommalatam is believed to have Telugu origins, as the name suggests.

     The scholars at Raghunatha's court were prolific writers and their manuscripts were collected and preserved, to become a part of the later Sarasvati Mahal Library. On Raghunatha's death in 1645 A.D., Vijayaraghava ascended the throne.

Treay.

TREATY BETWEEN RAGHUNATHA NAYAK AND CHRISTIAN IV

We Raqanato Naike, by Gods grace King of Tanjour and all the surrounding territories, hereby announce and make known to Ourself, and to our succeeding Raqnats and Kings of Tanjour, and to all others, how His Most Screne Highness, Prince and Majesty, our beloved friend and ally, Christian IV, by Gods grace King of Denmark and Norway, etc., has gracefully despatched his ambassador, the noble and esteemed gentleman Ove Gjedde of Tommerup, to these Indian territories, and the said Gjedde has arrived safely here, and on behalf of His Majesty has advanced a request for lasting peace and a lasting alliance between His Majesty the King of Denmark and Ourself, which mentioned peace and alliance can be of advantage of both of us and to our subjects and territories, and so we have approved of this kind and liberal offer, we have consequently and after due deliberation and reflection contracted and concluded and signed the following
articles with him, and moreover we hereby contract and conclude:

1   We shall always and in al eternity observe and maintain irrevocable peace and in irrevocable alliance with His Majesty the King of Denmark and with his subjects and territories.

2   The subjects or the companies of the King of Denmark shall always be permitted to carry out trade in all our territories without any form of customs duties or any other financial burdens, as freely and as safely as in the territories of the King of Denmark.

3   We are committed always to defend and favour the subjects of the King of Denmark in the practice of their faith, called the Augsburg Confession, and we shall never tolerate that they be oppressed because of their faith.

4   We are committed always to defend the Danes throughout all our territories against hostility of any kind and against all hostile people, and we must, moreover, assist them in their affairs in accordance with their demands.

5   The Danes may deal not only with all our vassals and subjects, but also with all foreigners who enter our territories.

6   Our subjects shad never be allowed fraudulently to alter or unlawfully to sell their merchandise to the subjects of the King of Denmark.

7   We shall never permit other Europeans or other Indians to trade or carry out any dealings or  other activities in any of our territories with the sole exception of the Danes and the Portuguese in Nagapatnam.

8   In the course of their trade throughout our territories, the Danes shall always be permitted to use the money of the King of Denmark, which money is called Danish silver crowns, and moreover Singhalese silver larins, and the value of each crown shall be 14 or 15 gold fanoes, depending on its price.

9   Those who deal in counterfeit coins shall forfeit their lives, and they shall moreover forfeit their property, the property of the Danes shall go to the King of Denmark and the property of our subjects shall go to Ourself.

10   The King of Denmark shall, in our territory, exercise justice over those of his subjects who do wrong and the nature of the justice shall be according to the nature of the case, just as we shall exercise justice over our own subjects.

11   In our country the inhabitants of Trankebar and those of Nagapatnam shall always be solely friends.

12   In case sampans or other ships belonging to the King of Denmark or his subjects shall be wrecked in our territories or harbours, then such shattered ships together with all merchandise therein shall belong to no other than solely the King of Denmark and to his subjects.

13   The village called Tranquebarry shall be and remain the property of the King of Denmark for the next two years, but after the said two years we shall collect duties and other incomes imposed on foreign sampans and on strangers who come to the said village with the purpose of selling or purchasing merchandise, unless we contract otherwise.

14   The King of Denmark and his subjects or companies shall also be permitted to build fortresses in the said Tranquebarry in accordance with their wishes, and we shall supply them with as much Lime and stone as they require for the purpose.

15  After the said two years have elapsed, the Danes shall never freight goods or merchandise in their ships for other people, in order that we may not be defrauded of duties on merchandise being landed in Tranquebarry.

We, Ragonata Naike, promise on our behalf and on the be hail of our successors, Rugonats, Kings of Tanjour, and on the strength of our royal name, truly and well to observe and to fulfil the contract in all its parts and articles without any shortcomings and reservations, and to prove that we shall observe it in all eternity we have confirmed the same with our royal hand and seal, and given our hand to the said

Ambassador.

Article I

His Majesty the King of Denmark engages to transfer the Danish settlements in the continent of India, with all the Public buildings and crown property thereunto belonging to the Honorable the British East India Company in consideration of the sum of 12,50,000 Company Rupees which sum the Honorable the British East India Company engage to pay and the ratification of the present treaty either in Company Rupees at Calcutta or by Bills on London at One months sight in sterling Money at the rate of exchange of two shillings for each Rupee in such proportion of cash or bills at the above rate, as may be most convenient to the Danish Government.

Article II

Article III 

Article IV 

The inhabitants of the aforesaid settlements European as well as Natives who continue to reside within the settlements will be placed under the protections of the general Law of British India and their religious, personal or acquired rights as formerly enjoyed under the Danish Government will be respected as all rights of person or property are throughout British India. 

All suits, commenced and pending in the Danish Courts at the time the treaty comes into force shall be carried on and decided by the same law as far as altered circumstances will allow. 

The same will be observed in all cases of appeal subsequent to the treaty, but no complaint or suit which has been finally settled and decided under the Danish Administration and not appealed in due time under observance of the rules for appeal then in force shall be deemed applicable nor shall it be lawful to bring forward again subsequently to the conclusion of this treaty by petition, complaint, or otherwise, such cases as have been already finally determined by competent authority. 

 

Article V 

Article VI 

The Church Missionsary Board of Coppenhagen for the Propagation of the Gospel shall be at liberty to continue their curations in India for the conversion of the Heathens to the Christian religion and shall be afforded the same protection by the Government of India as similar to the English Societies under the general Law of the land. The Rights and Communities granted to the Serampore College by Royal Charter of date 27th February 1827 shall not be interfered with but continue in force in the same manner as if they had been obtained by a charter from the British Government subject to the General law of British India. 

Article VII

Article VIII

All sums not belonging to the Rajah Treasury under the charge of the Court of Wards or of any of the public functionaries of the Danish Government in their official capacity shall be received by such public officer or officers as the Governor General of India in Council may direct and shall be carried to account administered by such public officer or officers in the same manner and under the same rules and responsibility as similar property is administered under the general law the land.

 

ArticLe IX 

The present treaty of nine articles shall be ratified and the ratification exchanged in Calcutta within six months from the date hereof or sooner if possible. 
 
Done at Calcutta on the twenty second day of February the year of our Lord one thousand, eight hundred and forty five.


         (Signed)                             (Signed) Hry. Hardinge


     P. Hansen                           Do.................. F.Mullette 
                                                Do................. G. Pollock. 

Herrenhutter.

   I årene 1759 – 1790 rejste en del  Herrenhutter fra Danmark/Tyskland til Trankebar.

   De slog sig ned i det område, vi kender dem som Brødrehaven eller Salomonhave lige uden for Trankebar by. Her oprettede de et helt lille selvstændigt kørende samfund.

Nedenfor ses en liste over de personer, der rejste ud samt om de af listens personer, der rejste videre til Nicobare.

*********************************************************************************

Herrnhuterne: Brødremenigheden, evangelisk-kristeligt samfund, udgået fra Böhmiske Brødre. 1722 fik en landflygtig flok af grev Zinzendorf tilladelse til på hans gods i Sachsen at opføre byen Herrnhut (Herrens beskyttelse), hvor de 1727 konstituerede sig som den såkaldte Brødremenighed, hvis eneste rettesnor skulle være Bibelen. Inderlig kristentro, menighedstugt og uhyre missionsheroisme præger herrnhuterne, der efter 1760 blev et selvstændigt kirkesamfund med en synode i spidsen; i dag findes der selvstændige samfund i Nord- og Sydamerika, Tyskland og Storbritannien og en udstrakt hedningemission. Var en overgang kendetegnet ved en stærkt følelsesmæssigt betonet forkyndelse med pietistisk islæt, og som vækkelsesbevægelse bredte den sig til de fleste evangeliske lande. 1772 oprettedes Brødremenigheden i Christiansfeld, Sønderjylland.

Ordforklaring:

Liste over  Herrnhutter, der rejste til Trankebar.

Skildringer af personer og skibe m.m., der alle har haft relationer til Trankebar i perioden 1620 - 1845.

Liste over "menige" personer i Trankebar - KLIK.