Serampore og Frederiksnagore

SmĂ¥ bĂ¥de i morgendisen.

SmĂ¥ fragtbĂ¥de.

Indsejlingen til Ganges

Mand og kone pĂ¥ fiskeri.

Der fragtes alt muligt pĂ¥ floderne. Her er det mursten.

Fiskeri.

Missions kirkegĂ¥rden.

En side bygning. Forsiden af Hostel.

PĂ¥ vej ind til det første universitet uden for Danmark.

Stor flot bygning, med enorme søjler ud mod Hugli floden.

Et kik ud til floden.

Et kik ind af vinduet. En flot smedejerns trappe.

Loftet under søjlerne.

Om vi er i Grækenland???

et kik ind i haven, nu Hostel for de studerende.

En rigtig sladderbænk.

Et stort gammelt træ ned til Hugli floden.

jernporten set udefra, ind til bygningen.

Et herligt blik ud til Hugli floden.

Inde i Byen ligger indgangen til Cherfboligen. En flot tegning fra 1800 Ă¥rh.

Den samme portindgang, nu mangler den topstykket.

Porten set indefra.

Fin teglværks sti, ind til Cherfhuset. SĂ¥danne murstensveje har de mange steder.

Cherfhuset.

Huset er i dag tom. Man vil prøve at restaurere huset. Der er dog mange ting der skal ordnes. Mange døre er taget ud, mĂ¥ske til brænde.

Højre side af huset. Huset er bygget om et par gange, Man har bygget ud bagtil. En form for knubbyggerri.

Vinduer uden glas.!

Mange store stuer.

Denne stue ser ud somom den har været uden for huset. Da man sĂ¥ bygge til kom den til at ligge inde i huset.

Stor flot trædør.

Enorme bjælker i loftet.

St. Olavkirken

Christian den VI .

Søjleindgang den oprigtige indgang.

Kirken med TĂ¥rn.

Side indgang. Den trænger hĂ¥rdt.

Koret.

En flot stol. Der var forøvrigt di samme stole som dem der er i Zionskirken i Trankebar.

Ole Bies mindeplade. Har ligger pĂ¥ kirkegĂ¥rden et stykke fra Kirken.

SĂ¥dan ser mindepladen ud. Holenberg Var Cherf fra !828 - 1838. I hans periode forbød han enkebrænding. Født 1795. Død 1833.

En af Kongens mænd.Byfoged og Cherf. Jacob Krefting. (æ) Født den 9 okt. 1757 død d. 7. okt 1828

Ole Bies gravsted pĂ¥ kirkegĂ¥rden. f. 7 feb.- død den 18 maj 1805. Ole Bie var ogsĂ¥ Cherf Af 4 omgange. Første gang i 1772 - 1772. 1776- 1785. 1788 - 1797. 1799 - 1805.

Gravsted. Samme mønster som dem vi kender i Trankebar

Holenbergs gravsted.

Hohlenbergs Gravsted.

En haveindgangsport ved Huglifloden.

Kik ind pĂ¥ nationalmuseum i Kalcotta.

en fisk forsil. Forstening.

Overalt fra udmundingen til Bengalen, er der teglværker overalt.

        De bengalske loger og Nicobarerne.

I Ă¥ret 1623 sendtes det første skib fra Trankebar til Bangalen for at forsøge handelen i de rige egne ved Gangesflodens Munding. .......
Skibet nĂ¥ede imidlertid ikke sit bestemmelsessted. det blev slĂ¥et til vrag ved Masulipatnam, sømændene reddede sig i land og nĂ¥ede tilbage til Trankebar.

SĂ¥dan skriver Kay Larsen i Bogen: "De Danskeostindiske koloniers historie"

Ligesom Trankebar, er der ogsĂ¥ bygninger fra dengang danskere slog sig ned der. 
Der kan nævnes: Den gamle kirkegĂ¥rd, kirke, guverment huset og universitetet.
Men den rigtige guide, er der faktisk en god historie at fortælle.

Nicobarerne kan man desværre ikke komme ud pĂ¥. Kun Andamanerne.


Loger i Bengalen.

Frederiksnagore og Serampore er den  samme Loge.  

Der var ogsĂ¥ en loge mere ved Hugli floden, den hed Dannemarksnagore.

Vi kan lige tage Dannemarksnagore først.

Guvermentet i Trankebar købte  1698 et stykke jord ved Huglifloden for 30.000rupier. Selve den Loge, der opførtes pĂ¥ arialet med " VĂ¥gningshuse" og pakhuse, blev omgivet af ringmur, Besætningen taltes ialt ca. 40 mand.

Handlen trives godt en tid, men Logen mĂ¥tte efter belejring af de indfødte opgives i 1714.  Besætningen forlod stedet pĂ¥ et erobret skib og kom velbeholdt til Trankebar.

"De danske-ostindiske Koloniers historie" bind 2  af Kay Larsen"

Oppehoveder:

A.Andræ           1698-1699              T. Schmertz             1699-1702

J.J. Michelsen    1702- 1706             J.Panck                   1706-1709

Wolf Ravn         1709- 1711             R. H. Attrup             1711- 1714 

 

Serampore liller ved bifloden Ganges. Stedet befæstedes og fik en lille garnison, væsentlig af trankebarske Sipoyer under en, under tiden flere, danske officerer. De gode produkter fra oplandet overskibedes med kystfarere til Trankebar, men senere var det nok sĂ¥ hyppigt, at " Piratskibene" besøgte bĂ¥de Trankebar og Bengalen. Logen lĂ¥ i byen Serampur, som fik opsving og efterhĂ¥nden overgik Trankebar i størrelsen og Handelsbetydning.

Efter Englænderbesættelsen 1801 og 1808 gik det tilbage for Frederiksnagor,   asylretten  gik  tabt ,  og  handelen og udskibningen blev ubetydelig. Serampore er kendt for det Missionskollegium, der bygges i Dansktiden og stadig er anset. Frederiksnagore solgtes i 1845 sammen med Trankebar som  ovenfor nævnt.

 

Opperhoveder, Cherfer og Direktører i Frederiksnagore.

J.C. Soetmann                                        1755 -1758

B.I.Ziegenbalg                                       1758 – 1760

T. Windekilde                                        1760 – 1762

Demarchis                                              1762 -  1765

M.M.Thede                                            1767 – 1768

Ch. Cazenove                                         1768 – 1770

J.Brown                                                  1770 – 1770

H.F.Hinckel.                                           1770 – 1770

J.L.Fix                                                    1770 – 1772

O.Bie                                                      1772 – 1772

J.L.Fix                                                    1772  - 1773

A.Hiernøe                                               1773 – 1776

O.Bie                                                      1776 – 1785

F.L. le Febve                                          1785 – 1788

O.Bie                                                      1788 – 1797

P.Hermanson                                          1797 – 1799

J.Kæftnig                                                1799 – 1799

O.Bie                                                      1799 – 1805

J.Kæftnig                                                1805 – 1828

J.S.Hohlenberg                                       1828 – 1833

J.C.Boech                                               1833 – 1835

J. Rehling                                               1835 – 1838

P.Hansen                                                1838 - 1845

 

Kilder. Kay Larsen.