 |
 |
|
 |
 |
Bent Christensen: Hjemmeside.
Guvernørboligen i Trankebar.
Det er lykkedes at skaffe midler til restaureringen af
guvernørboligen i den gamle danske koloni, Trankebar. Men hvordan har den
egentlig set ud?
Da
guvernørboligen på Fort Dansborg blev for trang og "gammeldags" blev
der af staten i 1773 købte Brown huset. Et 1.
etagers hus. Med varme udluftning Over midten af huset.
Det var den norskfødte Peter Anker, der var koloniens guvernør på det
tidspunkt. Han var som bekendt bl.a. en dygtig maler og tegner. Fra hans tid
kender vi til Guvernørboligens udseende.
Den var flot af udseende, og det er let at forestille sig,
hvilket liv, der blev udspillet inden for murene - uniformsklædte herrer og
fruentimmere i store kjoler. Gætteri måske, men ikke desto mindre er det sådan
en tanke, man får - selv i dag, hvor bygningen ser anderledes ud.
I
1793 var ombygning færdigt. Bygningen har gennemgået flere ændringer. Først i
1800-tallet er der blevet udført tegltag med de traditionelle nonne-munke
tagsten. Samtidig blev der udført en etage mere, så der i dag er 2 etager. Om
den åbne gård midt på planen til venstre er der flotte og høje søjler, der
giver indtryk af den storslåede bygnings særpræg. Ændring af tagkonstruktionen
blev foretaget af klimatiske årsager, idet man havde problemer med regnvandet
under monsunen.
Møhl : Skriver i sin dagbog.
Guvernørboligen har 2 række søjler foran, og et fladt tag.
************************************************************************************************
Restaurering af Trankebars guvernørbolig truetAf
ingeniør Bent Christensen, formand i Foreningen Trankebar
Planerne om at restaurere den danske guvernørbolig på
Trankebar er løbet ind i problemer. En fransk kæde forsøger at opkøbe stedet og
omdanne det til hotel Guvernørboligen
i Kongensgade ved Paradepladsen og over for Fort Dansborg er en unik bygning
men meget forfalden. I foråret 2004 fik Foreningen Trankebar tilladelse til en
restaurering af bygningen, hvis pengene kunne skaffes. Den mundtlige tilladelse
blev givet af Commissioner of Tourism i Chennai. Guvernørboligen hører under
Tamil Nadus turistministerium. Pengene - 1 mill. kroner - er skaffet via en
hovedsponsor.
Hotel i Guverbørboligen
Efterfølgende viste det sig, at den endelige tilladelse skulle verificeres
højere oppe i delstaten Tamil Nadus hierarki.
Her har danske interesser tidligere gjort et uheldigt indtryk men forsøger
nu sammen med en fransk hotelgruppe at erhverve sig Guvernørboligen til
hotelformål. Hotelgruppen er Neemrana, der er kendt for at opkøbe historiske
bygninger over alt i Indien for at restaurere dem til hoteldrift. Dette er i
sig selv yderst positivt, idet hotelgruppen udfører et flot stykke arbejde.
Anderledes stiller sagen sig, når det drejer sig om Guvernørboligen, idet denne
unikke bygning så for altid vil være et lukket område for både almindelige
turister, de lokale beboere og andre med interesse i Trankebar.
Guvernørboligen er netop tænkt anvendt som et indisk-dansk kulturcenter med fri
adgang for alle.
Lokal bekymring
Danmarks Nationalmuseum, der i år 2004 har Indien/Trankebar på sin dagsorden,
er helt enig heri og gør et stort og diplomatisk arbejde for, at
Guvernørboligen kan bringes tilbage til sit flotte udseende og anvendes som
kulturcenter.
Et netop afsluttet besøg i Indien/Trankebar primo juli måned d.å. afslører, at
mange af de højtstående embedsmænd i Chennai er meget foruroliget over en evt.
brug af Guvernørboligen til hoteldrift. Her skal blot nævnes de tidligere samt
den nuværende Commissioner of Archaeology, topfolk i A.S.I. (Archaeological
Survey of India) o.a. fra hvem mange gode råd og anvisninger - samt hjælp - er
givet.
Oplysninger givet videre til Nationalmuseet
Sagen om Guvernørboligen er trukket i diplomatiets langdrag, men kan ved tryk
på de rigtige knapper afsluttes meget hurtigt, så en restaurering af bygningen kan
igangsættes senere dette år.
Foreningen Trankebar har videregivet alle relevante oplysninger til
Nationalmuseet, der sender en delegation til Trankebar i efteråret 2004.
***************************************************
Fynboer vil restaurere Fort Dansborg i Trankebar.Det er mange år side, at danskerne rømmede Trankebar, som
blev solgt til briterne. Netop nu leder en fynsk gruppe efter midler til
restaurering af bevaringsværdige danske bygninger i den tidligere koloni En gruppe vestfynske kolonihistorisk interesserede
arbejder på at rejse 1 million kroner til restaurering af det tidligere danske
fort.
Interessen startede i forbindelse med besøg på en "efterskole" for
unge af lavkaste, som også førte til besøg i Danmarks gamle koloni og
handelssted Trankebar på Coromandel-kysten. I Trankebar, som var dansk fra 1620
- 1845, er der mange bevaringsværdige bygninger, der i dag stadig vidner om en
dansk storhedstid.
Det bygningskompleks, som de ivrige fynboer har fået myndighedernes tilladelse
til at restaurere er fået tilladelse til at udføre den komplette indretning af
Fort Dansborg. Tilladelsen blev givet i foråret 2003. Den nordlige tredjedel af
fortet skal være indgang samt indeholde kontorer og bogsalg m.v. Desuden bliver
der også en lille historisk afdeling. Den tidligere guvernørbolig, som er
opført i 1793 trænger også til en kærlig omgang.
Ove Giedde af Tommerup i Skåne.
Tomarp ligger omkring tre miles vest for klippe.
Det er en fire-fløjet stenhus i to etager omkring en brolagt gårdsplads.
Udenfor haven firkanter synlige rester af voldgraven i form af aflange damme.
Udvalgte Tomarp med sin prunkløst facader og gavle minder ikke meget om renæssanceslot, der blev afbildet af Gerhard Buhrman i 1680'erne.
Hans tegning viser et anlæg i henhold til de sædvanlige renæssance mønster på en rektangulær Slotsholmen,
udstyret med bastioner i hjørnerne og omgivet af brede vand grave, og en af ??de fraskilte, trelängad laden med den åbne side mod kaution.
En bro fører over voldgraven til en porttårn i Borgholm's sydvestlige hjørne, hvorfra den kommer på det åbne areal foran slottet.
Denne består af fire to-etagers huse, de samme bygget op omkring en gårdsplads, såvel som i dag nås gennem en døråbning i vestfløjen.
I hjørnet mellem syd og øst vinger stige op i gården en runde trappe tårn med en høj spir og renæssance i slottets ydre nord-østlige hjørne kan du se en firkantet tårn med spir-lignende.
Slottets frie ender er udskåret med volutsvängda stemme.
Udenfor selve slottet er placeret i Borgholm nordsiden af ??en anden række med et par tværgående bygninger.
Den nordlige og østlige del af fæstningen øen er en af ??de regelmæssige blokke og vand grave delt lysthave.
Tomarp (Tommerup) om 1680 (Buhrman-Fischer)
Bygning Historiske undersøgelser af den nuværende slot har vist, at bygningerne ikke er konstrueret på samme tid.
Den nordlige fløj er den ældste og indeholder elementer af en stærk højhus bygget ca.
1300:e
I midten af ??1400-tallet tårnet blev udvidet til en regulær sten.
Rester af gavlene er stadig bevaret på loftet.
Omkring 1550 bygget vestfløjen som den nye hovedbygning med en port, og derefter byggede sydfløjen, for at give en trelängad gård.
Endelig nåede anlægget omkring 1650 med den østlige side, med trappetårne ??og et stort firkantet tårn.
Tomarp, eller Tommerup som det var kendt på det tidspunkt, benævnt herregården allerede i 1258, da ridder og Statsraadet Joen Lille slægter af Galen skrev til gården.
Han var en af ??Chris Jeg's og de følgende konger betroede mænd.
I de 1260's, var han en af ??landets højeste embede som gilkare i Skåne (gilkaren var kongens repræsentant, med økonomiske og militære ansvar for regionen).
To gange blev han sendt til paven i Rom for at få ophævet Interdict, som i 1266 og 1299 var over Danmark på grund af ærkebiskopper Jakob Erland's og Jens Grands fængsling og eksil.
1306 blev han efterfulgt af sin søn på Tomarp Joen Joensen Lille.
Gården vendte til familie og Lars Sparre Sparre Gustafsen skrev i midten af ??1400-tallet som en ejer.
I slutningen af ??1400-tallet holdt gård Henning Brostrup.
Han blev efterfulgt af sin søn Hans (død c. 1499), der var sheriff i Århus og er gift med Mette Hardenberg.
Gården flyttede derefter til deres søn TEU håndteres Brostrup, gift Margrethe Ottesdatter Hvide.
Deres datter Sidsel Tedzdatter anlagt af hans ægteskab med Knud Lauridsen Gieddes til Spannarp og Rögle over Tomarp på sin familie, som derefter holdt ejendom, indtil 1660:e
Knud Lauridsen, som var lensmand på Elleholm, døde i 1545 og blev efterfulgt af sin søn Knud Knudsen Giedde (død før 1587), Sheriffen af ??Börringekloster.
Han blev kendt først og fremmest af hans kone, Margrethe Clausdatter Ulfeldt erotiske udskejelser uden for ægteskab.
Efter hendes mands død hun gik så vidt i sin promiskuøs livsstil, var søn Brostrup Gieddes af den danske konge forpligtet til at holde sin mor "walled", dvs
fængslet for resten af ??hendes liv.
Hun døde i 1600 i fængslet på Tomarp.
Brostrup Giedde, der var lensmand på Island, tog Tomarp den 1580'erne.
I sit ægteskab med Dorthe Pallesdatter Ulfeldt havde han sin søn Ove Giedde, som har arvet gården ved hans død 1614:e
Trankebar
Han blev Tomarps sidste og mest berømte danske ejer og blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne.
Deres våben udskårne sten er nu placeret over portalen, der fører ind på gårdspladsen.
Ove Giedde var en stor mand.
Da den danske Ostindiske Compagnie dannet i 1616, han førte kun 24 år gammel, en ekspedition af fem skibe, som Christian IV i 1618 sendte ud til at etablere handelsforbindelser med Ostindien.
Efter et besøg på Ceylon ankom i flåden i 1620 til Indiens sydøst kyst.
Her Gieddes forhandlet med den tamilske fyrste Tanjore og var på Christian IV's vegne, at indgå aftaler om handel med rettigheder og overtagelse af en lille fiskerlandsby og handelscentrum.
Dette markerede begyndelsen på 225 år med at holde Trankebar, som var Danmark's første oversøiske besiddelse.
1620 begyndte med opførelsen af ??fortet Dancing Borg, der er der stadig i dag, og da dette blev bygget et befæstet by.
Gieddes var efter hans tilbagevenden rigt belønnet med len både i Norge og det sydlige Sverige, herunder
Herrevadskloster og Helsingborg, og blev udnævnt admiral.
Han var også ejer af flere andre varer i Halland og Skåne, herunder Maglö og Herrestad.
Under krigen med Sverige i 1644 tog han kommandoen over den norske defensionsskeppen og blev i 1645 Statsraadet og de nationale admiral.
Han blev taget til fange af svenskerne under krigen i 1658, men undslap i 1660 og bosatte sig i Danmark, hvor han døde samme år.
På hans ene mål i Skåne før velkendte ord, som omtales i Gustaf Ljunggren's "Skånske Mr. Farms", "det er ude med Ove Giedde".
Det går tilbage til historien om en bonde, der havde set Ove Giedde i sit guld snøret tøj sidde og spise salat, og at over at vende hjem, fortalte mig: "Nu er det ude med Ove Giedde, han varikøse græs and prop sinus tøj med halm".
Ove Giedde 1650
Tomarp kom efter traktatens København i 1660 at være blandt de atten Skåne og Blekinge godser, som danskerne overgav som vederlag til den svenske krone til at genvinde den tabte Bornholm i 1658.
Det var dengang, da de andre ydelser godser, udlejes eller PANTSÆTNING til fortjenstfulde svenske adelsmænd.
Den første indehaver var feltmarskal Gustaf Baner.
Når Karl XI's 1679 Crown tog tilbage ejendommen, som derefter sammen med Tunbyholm kom i hænderne på Major-General Hans von Kristoffer Kock Crimstein.
Tildelingsbeløbet Systemet blev Tomarp 1709 oberst's gård og i 1727 oberst's Residence hos Northern skånsk Cavalry Regiment.
Den storslåede slot gik gennem perioder med stor dekadence og 1770 var genudstyres bygninger, og fik sit nuværende udseende.
Efter den nye nu blev gennemført i 1901 kom til det lejede varer.
Bygningerne er nu forvaltes af de nationale Property Board og er tilgængelig for offentligheden hele året.
Café på slottet.
På Tomarp funktioner kunstudstillinger, og der er også arrangeret musik, poesi og teater forestillinger.
Tlf.
0.435-20.644.
Når du nærmer dig borg fra syd, passerer man en meget flot monumenter.
Det står på kanten af ??den gamle eksercerplads Kvidinge hede og er rejst til minde om den danske prins Karl August, der blev valgt til den svenske kronprins efter Gustav IV Adolf forretninger 1809:e
Kronprins Karl August døde lige her ved et slag i det følgende år, da han deltog i en militær parade.
Den pludselige død gav anledning til rygter om, at han blev forgiftet.
Dette var en af ??grundene til at Rigsmarskallen Axel von Fersen den Yngre, der var imod valget af Karl August, blev lynchet af pøblen, da han deltog i Kronprinsens ligtog gennem det centrale Stockholm.
http://www.historie-online.dk/nyt/trankebolig.htm
9. juli 2003: Vi havde en god tur til Chennai. I
Frankfurt Lufthavn moedte vi N.F., der var paa vej fra Canada til Chennai.
N.F. er ansat ingenioer hos R. & H. i Chennai. Det var hos ham, vi skulle
overnatte. Verden er lille. 4 timer efter ankomst var vi i gang igen. Vi fik
flere kontakter til Sudeep Jain, der gav os de noedvendig oplysninger for
kontakt til V.A. Shetty. Efter telefonisk afslag koerte vi til Dept. of
Archaeology for at proeve at faa et moede med ham, men afslag paa afslag.
Herefter besluttede vi at tage til Pondicherry, hvortil vi ankom midt paa
eftermiddagen. Lidt indkoeb blev foretaget ogsaa til S. & M. i Trankebar.
|
10. juli 2003: Fra Pondi til Trankebar midt paa
formiddagen. I Trankebar var vi ventet. Fortets ydermure - faestningsmurene
er ved at blive restaurerede. Arbejdet paa British Governors Building er
ogsaa godt i gang. Der er ved at blive opfoert muret hegn mod paradepladsen.
Sankar, Merinal, Thangaraj samt Sultan og mange mange flere har vi haft
kontakt med allerede denne foerste halve dag.
Ogsaa et bryllup i Ny Jerusalemskirken har vi vaeret til med efterfoelgende
spisning i det nye bryllupshus uden for selve Trankebar By - og mon ikke de
fleste indbyggere i Trankebar ogsaa var der
|
Evt. manglende billeder skyldes en teknisk fejl. Mit kabel
til kameratilslutning til computer ligger i Vissenbjerg, men vi skal nok faa
billeder ind lidt senere.
|
11. juli 2003:
Vi har handlet i Karikal - computertilbehoer - men ellers
har vi haft lidt svaert ved at opnaa aftaler om moeder m.v. Strejken mellem
delstaten Tamil Nadu og dens embedsfolk er ikke slut her - kun for laererne.
Dette medfoerer bl.a., at telekommunikationen er ineffektiv, saa selv det at
ringe til "nabodistriktet" er umuligt.
Dog er en vaesentlig ting opnaaet. Alle her vil jo gerne snakke med os - vi
er jo kun to vesteuropaere her. En praest fra Nagapattinam har lovet os at
kontakte den nye collector i Nagapattinam for at aftale et moede hos ham
snarest. Den nye collector hedder Ramachandran og skulle efter sigende vaere
en meget god mand - forhaabentlig ogsaa for os.
Og lidt "morsomt" ogsaa: Praesten er Executive Director for
en missionsk afdeling med navnet "Sandals of Jesus".
|
12. juli 2003: 1 time og 15 minutter fik vi i
morges til at goere os klar til at vaere i Nagapattinam til et moede med
collector Ramachandran. Praesten havde holdt ord. Collector er en behagelig
mand, der er interesseret i Trankebar. Der er aftalt moede med ham paa Fort
Dansborg i morgen soendag kl. 10.00.
(Men vore offentligt ansatte "venner" samt collectorens
"opvarter" er stadig i strejke - men paa deres arbejdsplads).
Den behagelige praest mr. Peter, der i oevrigt har "familie" i
Danmark, fulgte os hele dagen i Nagapattinam, hvor vi ud over havneomraaderne
ogsaa har set et faengsel, proevet at se Government Museum in Nagapattinam,
besoegt havnekontoret samt et anloebskontor, set den meget store moske, den
nyanlagte offentlige strand o.m.a.
Det at faa lov til at besoege et faengsel er dog kun noget, vi fik lov til i
kraft af vor guide.
Ydermere soerger praesten for en invitation til en anden personlighed - osaa
soendag.
|
13. juli 2003:
Praecis kl. 10.00 ankom collector Ramachandran fra
Nagapattinam til moedet paa fort Dansborg. Sammen med ham var ogsaa den nye
curator for museet mr. G. Muthusamy. Det oevrige personale samt Sankar og
Sultan var ogsaa tilstede sammen med m.fl.
Moedet gik fint og den fine linie fra den tidligere collector Sudeep Jain
fortsaettes. Curatoren er helt indforstaaet med vort arbejde.
Foerst paa aftenen havde vi moede med en skriver for at aftale et videre
forloeb i handelen.
Sankar er i oevrigt fotograf til de indlagte billeder.
|
14. juli 2003: I dag har vi haft moede med mrs.
Saraswathi - formand for byraadet i Trankebar. Hun er en behagelig kvinde,
der er indforstaaet med de forandringer, Foreningen Trankebar har foreslaaet.
Gadeskilte paa tre sprog er en god ide, som hun stoetter paa lige fod med
collectoren.
Billedet tv. er fra Flora Cottage og viser huset set fra
haven.
Det er Merinal og Karin, der ses foran huset. Foto: Sankar d. 13. juli 2003.
|
|
(billedet mangler)
15. juli 2003:
I gaar - mandag aften - da vi gik "hjem" fra
Merinal og Sankars hus kom en Ambassador taxi op paa siden af os i
Dronningensgade. Ud af vinduet spurgte en ung soed pige os, om vi var fra
Danmark. Jo, det var vi da. Ganske pudsigt og interessant viste det sig, da
familien var fra Naestved. Dette i sig selv ikke noget specielt.
Familien - foraeldrene, en 17-aarig soen og to 19-20-aarige koenne doetre var
Srilanlanske flygtninge bosat i Danmark paa 17nde aar. --- Og selvfoelgelig
blev der snakket midt paa "stroeget" for de havde bl.a. netop
besoegt bekendte her i Trankebar. Desvaerre skulle de videre til alle de
oevrige bekendte inden deres sommerferie var slut her i Indien - men ganske
pudsigt igen at moede moerkloedede danskere hernede.
Vi har i dag forsoegt at faa kontakt med the commissioner i Chennai for en
aftale den 18. juli. Besked senere.
Ellers har vi vaeret paa besoeg hos overpraest Christian og hans gravide frue
i Ziegenbalgs gamle hus i Admiralsgade. En hyggelig time med mange
oplysninger.
Dykkerhavnen bliver foerst besoegt onsdag, da tilladelse skal foreligge
foerst.
|
16. juli 2003: Det er en rigtig lummervarm dag i
Trankebar - op til 40 graders varme. I alt har solen skinnet i 3 af vore
besoegsdage indtil nu, ellers har det vaeret overskyet og en enkelt aften med
torden i det fjerne.
Dagens foerste meddelelser kom fra Merinal, Sankar og Thangaraj, der alle
fortalte om forflyttelsen af the collector i Nagapattinam og the commissioner
i Chennai. Meddelelsen var i TV allerede i gaar aftes.
Avisartikler ses i fotoalbum.
En telefonopringning til Chennai om et moede paa Dept. of Archaeology hos the
commissioner blev stadig naegtet os.
Vi er blevet bedt om at lave ny indretningsplan samt inventarliste med delpriser.
Et besoeg i "dykkerhavnen" er ogsaa overstaaet, men her er der
absolut ikke mulighed for at laegge til med skibe, Lille dybde og en
ubeskyttet mole er ikke for skibe.
Vi gik ogsaa en tur langs kysten for at bese Trankebars nordlige og
eksisterende "bautasten", der fortaeller historien: "Her
begynder Trankebar By".
Karin har haft moede med bestyrelsen for T.E.L.C.-kirken (kun 5
bestyrelsesmedlemmer var moedt). Moedet angik stenene om Ziegenbalgs Monument
paa Paradepladsen.
Jeg har haft telefonkontakt med Chella Pillai i Chennai. Han tror paa, at det
fortsatte restaureringsarbejde paa Fort Dansborg vil kunne igangsaettes i
august. Vi besoeger ham paa loerdag d. 19. juli.
Og saa har vi hos Merinal og Sankar spist aftensmad bestaaende af krabber og
"hummerlignende krabber". - Godt. -
17. juli 2003:
Vi har ikke det store foreningsmaessige program i dag -
lidt rart ogsaa. En telefonkontakt til Niels i Chennai om evt.
pengeoverfoersel var negativ - ingen bankoverfoerselstilladelse.
For de medlemmer, der har spurgt om, hvordan det gaar med huset, ja - saa er
det faktisk det, vi har arbejdet meget paa, men ting tager tid her. Dog er vi
naaet dertil, at et stoerre beloeb vil kunne vaere i Trankebar inden min
hjemrejse. Der bliver saa underskrevet en erklaering i vidners paasyn om det
betalte beloeb. Brevet affattes paa engelsk. Selve den faerdige handel kan
ikke foregaa foer strejken hernede er slut. Det er en strejke mellem Tamil
Nadus regering og de offentlige ansatte. Chief minister Jayalalithaa har
skabt rav i hele systemet ved at naegte nogle udbetalinger - vistnok noget
med pensioner. I aftes var hun i fjernsynet til en besvarelse af hendes
synspunkter, Selv hernede kan der siges "haarde" ting af
modstanderne (de strejkendes talsmaend) og det var faktisk modigt gjort, for
der er arresteret flere tusinde mennesker pga. strejken.
Tilbage til huset - selve skoedet er skrevet paa tamilsk - Merinal vil give
os en oversaettelse, naar sagen er faerdig.
|
18. juli 2003: Museumsmanden A. Thangaraj er
flyttet ca. 35 km uden for Trankebar - i eget nybygget hus. Vi besoegte ham i
dag.
Der er naesten pakket og klar til afgang mod Chennai i morgen tidlig kl.
06.00. Karin rejser hjem og jeg besoeger Kappalur.
Mandag aften er jeg tilbage i Trankebar, saa naeste opdatering er d. 22.
juli.
|
19.-21. juli 2003:
Den 19. juli kl. 06.30 tog vi fra Trankebar i bil sammen
med Merinal & Sankar, Merinals svoger samt chauffoeren. Vi gjorde ophold
i Pondicherry paa Ajantha for at faa et flashcard til Sankars camera. Naeste
stop var i Mamalapuram, hvor de gerne ville se "de 5 Rajas" -
templet, der er udhugget i et klippestykke. Arbejdstid: 600 aar.
Ogsaa stentemplet ved kysten samt de flotte udhugninger i byen blev beset.
Efter middagsmaden fortsatte vi til Chennai. Det blev til et besoeg hos vor
raadgiver paa fort Dansborg, mr. Chella Pillai. En time senere koerte jeg med
en anden bil til Kappalur, hvor ankomsten var 51/2 time senere - midnat.
Merinal & Sankar koerte Karin til lufthavnen.
I Kappalur oplevede jeg natten til mandag alletiders uvejr set med danske
oejne. Det lynede og tordnede utrolig kraftigt og uafbrudt i en time - og
regnen piskede ned, saa jeg maatte lukke vinduer og doere for ikke at det
hele skulle skylle vaek. Stroemforsyningen var endnu ikke etableret, da jeg
sagde farvel til SMK-skolen om eftermiddagen for endnu en biltur - 251 km og
6 timers koersel tilbage til Trankebar, hvortil jeg ankom kl. 20.30.
|
22. juli 2003: Efter nogle utroligt varme og
fugtige dage i Kappalur - min. 40 grader og ikke under 35 om natten inden
doere - var det nu rart at faa lov til at sove en nat i Trankebar uden at
ligge i sit eget sved.
Men dagen i dag har vaeret travl og ikke alt gaar som det skal her i Indien.
Moedet med ejeren af Flora Cottage var som planlagt, men et pengebeloeb, der
skulle overfoeres fra Danmark voldte lidt besvaer, saa dokumenter maa skrives
om i disse aftentimer. Ellers har dagen ikke budt paa meget andet end
"hussnak" og telefonsamtaler med folk i baade Danmark og delstaten
Kerala samt i Chennai, saa I maa noejes med de indsatte billeder, der ogsaa
fortaeller lidt.
|
2
3. juli 2003:
Ja, saa er det sidste dag, I hoerer fra mig, men turen
ender alligevel godt. Travlheden har bredt sig. Vi modtager penge fra Danmark
i morgen mellem kl. 10.00 og 11.00, saa ejerne af huset vil ogsaa vaere her.
De er tilkaldt fra 4 forskellige byer her i omraadet. Efter det moede, der
skal holdes for overdragelse af beloebet, skal jeg i den stedlige bank for at
ordne det sidste. Kl. 12.00 eller godt og vel skulle jeg gerne kunne koere her
fra Trankebar til Chennai Airport via Pondicherry, hvorfra jeg ogsaa
forsoeger at ha' lidt bagage med hjem - dog ikke til mig selv.
I oevrigt har det regnet her sidste nat - masser af vand, der gjorde luften
lidt koeligere et stykke tid.
Der har vaeret besoeg i dag i Trankebar af to unge danske maend, der faktisk
havde sat sig lidt ind i Trankebar-historien - ogsaa via denne hjemmeside.
|
Tak til jer, der har fulgt vor tur til Trankebar.
|
26. juli 2003: Vel hjemme igen efter en god tur, der i Trankebar
lige til det sidste blev hektisk.
Mr. Menon fra Trivandrum ankom til Trankebar d. 24. juli kl. 12.00 efter 18
timers bilkørsel. Beløbet blev afleveret korrekt og optalt. Uden for nr. 36 i
Dronningensgade ventede en bil, der kørte os til Porayar for den endelige
underskrivning og "betaling" hos ejeren Mr. Selvakumar og hans
familie. Herefter skulle de sidste ting ordnes, før jeg med 3½ times
forsinkelse kunne komme af sted til Chennai via Pondicherry - men alt
lykkedes.
Afgangsterminalen i Chennai Airport er nu helt i orden igen efter den
ændring, der er foretaget i det sidste års tid, så ventetiden ved check-in er
normal igen.
Dejligt at se Øresundsbroen fra oven og
fra en næsten skyfri himmel før en tidsmæssig præcis landing i Kastrup.
|
|
Rapport
vedr. dykkerundersøgelse ud for Fort Dansborg i Trankebar.
Rapporten er en marinarkæologisk forundersøgelse af reden og
farvandet ud for Trankebar.
Rapporten er udført af Gert Normann Andersen, Strandingsmuseum St. George.
Rapporten er opdateret 25.05.2007.
Den udførte rapport omhandler perioden 4. - 10. februar
2007. Rapporten er bl.a. interessant derved, at der er opmålt et større
område, hvor skibene i sin tid ankrede op ud for Trankebar - og i dette
område fundet mange tegn på "efterladenskaber". Download pdf-filen
ved klik her.
Filen fylder 480 kB.
Se evt. også www.strandmus.dk -
Marinearkæologi og Trankebar.
|
********************************************
Dr. S. Johnson
Jeayakumar is physician at the T.B.M.L.-College in Porayar and together
with other scientists he has made a report about the ozone (O3) at
the Tranquebar area.
Read the interesting report. Download by click
here
. (Pdf-file with size 2,9 MB)
Dr. S. Johnson Jeayakumar er fysiker ved
T.B.M.L.College i Porayar og sammen ved andre videnskabsmænd har han lavet en
rapport over (O3) ozon-forekomsterne i Trankebar-området.
Læs den interessante rapport. Download ved klik her.
(Pdf-fil med størrelse 2,9 MB)
Hvad er Dansborg.?
I 1618 sendte Chr. d IV fire
skibe til Ostindien under den kun 23-årige Ove Gieddes kommando. Hans opgave
var at skaffe Danmark del i Østens rigdomme.
Asiatisk Kompagni stiftedes. I 1620 - efter næsten 2 års opslidende rejse med
uhyggeligt stort mandefald - etableredes den danske koloni Trankebar i
Sydindien. Området var på størrelse med Ærø.
I 1622 efter en enorm diplomatisk aktivitet og med hård styring af arbejde og
byggeri kunne Ove Giedde efter kun halvandet års byggetid i Trankebar
indvie danskernes næststørste fæstningsværk, Dansborg - klar til dansk
brug de næste 225 år.
Mere en handelsplads end en krigsskueplads.
Mere et forsvar til borgernes tryghed. Et centrum for koloniens administration
- en omladeplads for eksotiske varer.
I 1660 påbegyndtes under guvernør Eskild Kongsbakke Andersen et stærkt
fæstningsanlæg rundt om byen.
Opgangstider - nedgangstider.
Dansborg blev centrum i "Danmarks" dengang fjerdestørste by (3.000
indbyggere, deraf 150-300 danske). I hele kolonien var der ca. 20.000
mennesker.
I 1775 erklæredes guvernørboligen i Dansborg for "smaae og gotiske
værelser", fortet som fæstning forældet og rede til nedrivning og
"anlæggelse andetsteds". Danmarks daværende dårlige økonomi blev
Dansborgs redning. Fremtidens guvernørbolig på den anden side af paradepladsen
købtes.
I tiden 1815-1845 var der et vist fjendskab i forholdet til England - der var
perioder med engelsk besættelse. Asiatisk Kompagni opløses i 1820, handelen går
i stå, idet den delvis flyttes til Calcutta-området.
I 1845 underskriver guvernør Peter Hansen salget af Trankebar til England og
Dannebrog tages ned for sidste gang på Fort Dansborg.
Trankebar - arbejde. Hvorfor??
Vi er en kreds af mennesker, der gennem de sidste 13-14 år har besøgt det
sydlige Indien - delstaten Tamil Nadu. For mange af os er turen rundt omkring
Trankebar blevet obligatorisk.
Trankebar er en del af vor historie - og det er fantastisk at føle, at man et
andet sted i verden er på "gammel dansk jord" - hvor vore forfædre
færdedes. Det giver en stor varm fornemmelse at færdes i de huse, som de
byggede. At gå i kirken og på kirkegården, hvor gravstenene - på vort eget
sprog fortæller om danske menneskeskæbner gennem århundreder. Det er dejligt at
opleve, at man som forhenværende kolonimagt ikke er uønsket, men tværtimod
hilses velkommen af hjertevarme mennesker, som er meget bevidste om
"danskertiden".
Men i tidens løb er vi mange, der siger til hinanden, at vi bør dog gøre et
eller andet alvorligt imod det enorme forfald, der efterhånden kendetegner
Trankebar og de gamle danske stoltheder. Vi kan egentlig ikke være bekendt, at
vi som et af verdens velstående nationer ikke gør noget for at bevare minderne
om de 225 år, fra 1620 til 1845, hvor vi "boede" i Trankebar.
Mange gange har vi sagt til hinanden: "Lad os gøre noget selv". Nu
gør vi det så! I første omgang er vi en lille initiativgruppe, der er gået i
gang. Mange kontakter er etableret, og efter en række af uendelige møder er
tilladelser indhentet og arbejdet med at istandsætte de første lokaler på Fort
Dansborg er gået i gang - under tilsyn af en specialist derfra og vor
bygningssagkyndige.
Initiativgruppen er gået i gang - med private midler. Nu starter indsamlingen -
sponsoreringen - og vi håber, at mange vil være med.
Murermester,
ingeniør Bent Christensen, Vissenbjerg.(Desværre gået bort)
Tidl. forstanderpar Karin & Viggo Knudsen, Humble.
Efterskoleforstander Poul Petersen, Tommerup.
Trankebar-projektet - restaurering af
Fort Dansborg - er naturligvis ikke gratis.
Da projektet er et privatfinansieret forehavende er det naturligt at søge
fondsmidler samt midler fra private og firmaer.
Alle sponsorater administreres af "Foreningen TRANKEBAR".
Foreningen er registreret hos ToldSkat med nr. SE-nr. 27 44 89 84.
Raghunatha Nayak (1600-1645 A.D.)
The greatest of the Nayak rulers was, undoubtedly, Raghunatha, son of Achuta,
who was crowned in the year 1600.A.D. Raghunatha Nayak also encouraged trade
and permitted a Danish settlement, which came up in 1620 at Danesborg at
Tarangambadi, to be fortified in 1622. This inspired the English to seek trade
with Thanjavur, which was to lead to far-reaching
repercussions.
The literary traditions established by Sevappa, under the tutelage of Govinda
Dikshita, came to fruition under the rule of Raghunatha. A gifted scholar in
both Sanskrit and Telugu, and a talented musician, Raghunatha was, his court
was therefore distinguished for its scholars and the pandita parishads, or
assemblies of scholars. The Telugu and Sanskrit literatures received a great
fillip. But, more important, the foundations of what was to become the culture
of our times were laid during the reign of Raghunatha Nayak. In other words,
Telugu culture was imported and adapted to Tamil traditions.
Thus
Yakshagana gave birth to a dance drama, the Bhagavata Mela, the Tholu Bommulu
(puppetry) to the Tholu Bommalatam and even the marionette tradition or
Bommalatam is believed to have Telugu origins, as the name suggests.
The scholars at Raghunatha's court were prolific writers and their manuscripts
were collected and preserved, to become a part of the later Sarasvati Mahal
Library. On Raghunatha's death in 1645 A.D., Vijayaraghava ascended the throne.
The Nayak had left a rich legacy in Thanjavur, as they did elsewhere in
Tamilnadu. Although they were Telugu speaking neighbours, they patronised
literature, religion and the arts particularly Sanskrit and Telugu literature.
Govinda Diksihta, minister of Achyutappa and Raghunatha Nayak, was a great
scholar and a friend of the famous Appayya Dikshita; Govinda Dikshita's son
Yajnanarayana describes Raghunatha's rule in his Sahitya Ratnakara; Raghunatha
Nayak was a scholar of Sanskrit and Telugu literature, a musician who authored
several books. Maduravani and Ramabhadramba were two famous poetesses in his
court, while Sudhindra and Raghavendra were two famous Madhva gurus patronised
by him.
It was during
Raghunatha's reign that a palace library was started, a Sarasvati Bhandar,
which was to be developed and enriched later by Rajah Serfoji II into the
presently reputed Sarasvati Mahal Library.
TREATY BETWEEN RAGHUNATHA NAYAK AND
CHRISTIAN IV
We Raqanato Naike, by Gods grace King of Tanjour and all the surrounding
territories, hereby announce and make known to Ourself, and to our succeeding
Raqnats and Kings of Tanjour, and to all others, how His Most Screne Highness,
Prince and Majesty, our beloved friend and ally, Christian IV, by Gods grace
King of Denmark and Norway, etc., has gracefully despatched his ambassador, the
noble and esteemed gentleman Ove Gjedde of Tommerup, to these Indian
territories, and the said Gjedde has arrived safely here, and on behalf of His
Majesty has advanced a request for lasting peace and a lasting alliance between
His Majesty the King of Denmark and Ourself, which mentioned peace and alliance
can be of advantage of both of us and to our subjects and territories, and so
we have approved of this kind and liberal offer, we have consequently and after
due deliberation and reflection contracted and concluded and signed the
following
articles with him, and moreover we hereby contract and conclude:
1 We shall always and in al eternity observe and maintain irrevocable
peace and in irrevocable alliance with His Majesty the King of Denmark and with
his subjects and territories.
2 The subjects or the companies of the King of Denmark shall always
be permitted to carry out trade in all our territories without any form of
customs duties or any other financial burdens, as freely and as safely as in
the territories of the King of Denmark.
3 We are committed always to defend and favour the subjects of the
King of Denmark in the practice of their faith, called the Augsburg Confession,
and we shall never tolerate that they be oppressed because of their faith.
4 We are committed always to defend the Danes throughout all our
territories against hostility of any kind and against all hostile people, and
we must, moreover, assist them in their affairs in accordance with their
demands.
5 The Danes may deal not only with all our vassals and subjects,
but also with all foreigners who enter our territories.
6 Our subjects shad never be allowed fraudulently to alter or
unlawfully to sell their merchandise to the subjects of the King of Denmark.
7 We shall never permit other Europeans or other Indians to trade
or carry out any dealings or other activities in any of our territories
with the sole exception of the Danes and the Portuguese in Nagapatnam.
8 In the course of their trade throughout our territories, the
Danes shall always be permitted to use the money of the King of Denmark, which
money is called Danish silver crowns, and moreover Singhalese silver larins,
and the value of each crown shall be 14 or 15 gold fanoes, depending on its
price.
9 Those who deal in counterfeit coins shall forfeit their lives,
and they shall moreover forfeit their property, the property of the Danes shall
go to the King of Denmark and the property of our subjects shall go to Ourself.
10 The King of Denmark shall, in our territory, exercise justice
over those of his subjects who do wrong and the nature of the justice shall be
according to the nature of the case, just as we shall exercise justice over our
own subjects.
11 In our country the inhabitants of Trankebar and those of
Nagapatnam shall always be solely friends.
12 In case sampans or other ships belonging to the King of Denmark
or his subjects shall be wrecked in our territories or harbours, then such
shattered ships together with all merchandise therein shall belong to no other
than solely the King of Denmark and to his subjects.
13 The village called Tranquebarry shall be and remain the property
of the King of Denmark for the next two years, but after the said two years we
shall collect duties and other incomes imposed on foreign sampans and on
strangers who come to the said village with the purpose of selling or
purchasing merchandise, unless we contract otherwise.
14 The King of Denmark and his subjects or companies shall also be
permitted to build fortresses in the said Tranquebarry in accordance with their
wishes, and we shall supply them with as much Lime and stone as they require
for the purpose.
15 After the said two years have elapsed, the Danes shall never freight
goods or merchandise in their ships for other people, in order that we may not
be defrauded of duties on merchandise being landed in Tranquebarry.
We, Ragonata Naike, promise on our behalf and on the be hail of our successors,
Rugonats, Kings of Tanjour, and on the strength of our royal name, truly and
well to observe and to fulfil the contract in all its parts and articles
without any shortcomings and reservations, and to prove that we shall observe
it in all eternity we have confirmed the same with our royal hand and seal, and
given our hand to the said
Ambassador.
Signed in our royal city Tanjour on
the 19th day
of November in the year 1620.
To article 7 should be added the request that we shall never permit the Dutch,
the English, and the French to trade or to indulge in any form of business or
carry out any form of activity in any of our territories.
To article 11 should be added that the Danes and the Portuguese shall always be
friends in our territories and on our coasts, and that they shall never inflict
harm or war on each other.
To article 14 should be added that the subjects or companies of the King of
Denmark shall be permitted to build a fortress in the said Tranquebarry in order
to safeguard the goods and merchandise they have in the said town, to the
building of which fortress we shall not supply lime and stone, but that the
purchase of lime and stone and shall be at their own expense.
Naike's Signature.
Traktat mellem Danmark og England ved salget af
Trankebar i 1845.
(Traktaten er kopieret direkte fra Tarangambadi-hæftet
publiseret i forbindelse med Lisbeth og Poul Schlütters besøg i Trankebar d.
17. januar 1987)
Traktat mellem Danmark og England ved salget af
Trankebar i 1845.
(Traktaten er kopieret direkte fra Tarangambadi-hæftet
publiseret i forbindelse med Lisbeth og Poul Schlütters besøg i Trankebar d.
17. januar 1987)
Article I
His
Majesty the King of Denmark engages to transfer the Danish settlements in the
continent of India, with all the Public buildings and crown property thereunto
belonging to the Honorable the British East India Company in consideration of
the sum of 12,50,000 Company Rupees which sum the Honorable the British East
India Company engage to pay and the ratification of the present treaty either
in Company Rupees at Calcutta or by Bills on London at One months sight in
sterling Money at the rate of exchange of two shillings for each Rupee in such
proportion of cash or bills at the above rate, as may be most convenient to the
Danish Government.
Article II
The settlements and crown property referred to above are:-
I
The town of Tranquebar in the Coromandel Coast with the Districts
thereunto
belonging, which an annual sum of 2500 Gold Pardos or about 4,000 Company
Rupees is to be paid to the Rajah of Tanjore, and the following buildings and
Crown property viz.
A. Fort Dansburg with buildings thereunto connected and 13
Brass Guns mounted on the ramparts and other stores.
B. The Government House situated opposite to the Fort.
C. A country residence for the Governors at the village of
Porayar.
D. A Garden with a Bangalow at the Village of Tiilaly
possessed by the Governor.
E
.
A building in the Town with garden adjacent used as Hospital.
F. A house in the Town, occupied by the Medical Officer of
the settlements.
G. A housc and office on the beach for the Master
attendant.
H. Two brick built Godowns.
Besides public roads, bridges, sluices, a number of fruit and other trees, and
all other immovable crown property of any discription whatever, together with
some moveable articles as belong to the Public Office, or are destined for
public use the furniture and moveables in the Government House not being herein
included.
II
The town of Fredericksnagore or Serampore in the province of Bengal, comprising
60 Biggahs commonly called Fredericksnagore and the districts of Serampore,
Ackna and Peurapore for which districts an annual sum of Sicca Rupees 1601 is
to be paid to the Zemindars of Sewrappefly for the time being with the
following public property.
A. The Government House
B. The Secretary's House and Office C The Court House with
the annexed buildings
D. The Church commonly called the Danish Church
E. The Bazar containing more or less 6 Biggahs and 13 Cottahs
with a range of Godowns on the north side and 2 Godowns on the next side the
remaining part of the ground being occupied by private godowns, the owners
paying an annual ground rent.
F. Two small brick built Guard Houses on the banks of the
River.
Besides public roads and bridges, a canal from the fields of the villages of
Pearapore through the adjacent villages to the river and all other immoveble
with such moveable articles as belonging to the public offices or are destined
for public use.
III
A piece of ground at Balasore formerly a factory containing 18 Beggahs 2
Cottahs and 12 Chitt of tenanted ground.
Article III
The church of Zion & the Mission churches
of Jerusalem and Bethlehem in Tranquebar. The Roman Catholic Church and Chapel
at the same place and Chapel in Serampore, the Serampore College and the
Serampore Native Hospital having been built or established by private means,
these churches and institutions with all their goods effects and property,
moveable as well as immoveable, are belonging to the respective congregations
communities and societies and are not therefore included in the present
transfer.
Article IV
The inhabitants of the
aforesaid settlements European as well as Natives who continue to reside within
the settlements will be placed under the protections of the general Law of
British India and their religious, personal or acquired rights as formerly
enjoyed under the Danish Government will be respected as all rights of person
or property are throughout British India.
All suits, commenced and pending in the Danish Courts at the time the treaty
comes into force shall be carried on and decided by the same law as far as
altered circumstances will allow.
The same will be observed in all cases of appeal subsequent to the treaty, but
no complaint or suit which has been finally settled and decided under the
Danish Administration and not appealed in due time under observance of the
rules for appeal then in force shall be deemed applicable nor shall it be
lawful to bring forward again subsequently to the conclusion of this treaty by
petition, complaint, or otherwise, such cases as have been already finally
determined by competent authority.
Article V
Nothing in the present Treaty shall affect the trade now carried on or
about to be carried on by the subjects of His Danish Majesty in the Ports of
the East India, nor shall the trade be more restricted than it would have been
in case His Danish Majesty has concluded to posses the settlements now
transferred.
Article VI
The Church Missionsary Board of Coppenhagen for the Propagation of the
Gospel shall be at liberty to continue their curations in India for the
conversion of the Heathens to the Christian religion and shall be afforded the
same protection by the Government of India as similar to the English Societies
under the general Law of the land. The Rights and Communities granted to the
Serampore College by Royal Charter of date 27th February 1827 shall not be
interfered with but continue in force in the same manner as if they had been
obtained by a charter from the British Government subject to the General law of
British India.
Article VII
The Danish Government engage to meet all pensionary claims and enjoyments
connected with the above said settlements and the East Indian Company shall not
be liable for any such claims or engagements whatever with the exception of the
yearly payments of the soil to the Rajah of Tanjore and the Zemindar of
Seeraphelly as mentioned in Article 2nd.
Article VIII
All sums not belonging
to the Rajah Treasury under the charge of the Court of Wards or of any of the
public functionaries of the Danish Government in their official capacity shall
be received by such public officer or officers as the Governor General of India
in Council may direct and shall be carried to account administered by such
public officer or officers in the same manner and under the same rules and
responsibility as similar property is administered under the general law the
land.
ArticLe IX
The present treaty of
nine articles shall be ratified and the ratification exchanged in Calcutta
within six months from the date hereof or sooner if possible.
Done at Calcutta on the twenty second day of February the year of our Lord one
thousand, eight hundred and forty five.
(Signed)
(Signed) Hry. Hardinge
P.
Hansen
Do.................. F.Mullette
Do................. G. Pollock.
I årene 1759 – 1790 rejste en del Herrenhutter fra Danmark/Tyskland til
Trankebar.
De
slog sig ned i det område, vi kender dem som Brødrehaven eller Salomonhave
lige uden for Trankebar by. Her oprettede de
et helt lille selvstændigt kørende samfund.
Nedenfor ses en liste over de personer, der
rejste ud samt om de af listens personer,
der rejste videre til Nicobare.
*********************************************************************************
Herrnhuterne: Brødremenigheden, evangelisk-kristeligt
samfund, udgået fra Böhmiske Brødre. 1722 fik en landflygtig flok af grev
Zinzendorf tilladelse til på hans gods i Sachsen at opføre byen Herrnhut
(Herrens beskyttelse), hvor de 1727 konstituerede sig som den såkaldte
Brødremenighed, hvis eneste rettesnor skulle være Bibelen. Inderlig kristentro,
menighedstugt og uhyre missionsheroisme præger herrnhuterne, der efter 1760
blev et selvstændigt kirkesamfund med en synode i spidsen; i dag findes der
selvstændige samfund i Nord- og Sydamerika, Tyskland og Storbritannien og en
udstrakt hedningemission. Var en overgang kendetegnet ved en stærkt
følelsesmæssigt betonet forkyndelse med pietistisk islæt, og som
vækkelsesbevægelse bredte den sig til de fleste evangeliske lande. 1772
oprettedes Brødremenigheden i Christiansfeld, Sønderjylland.
Ordforklaring:
v.f. Herrn:
|
Skilles fra brødremenigheden.
|
EU.:
|
Europa.
|
TR:
|
Trankebar.
|
? :
|
Manglende oplysninger.
|
Rød markering:
|
Kvindelige herrnhutter til Trankebar - i alt 10 personer.
|
Liste over Herrnhutter, der rejste til
Trankebar.
NR
|
Familienavn
|
Fornavn
|
Fødselsdag -
Dødsdag (†)
|
Hjemsted
|
Stilling
|
|
1
|
Stahlmann
|
Georg Johan
|
23.04.1720 - †
16.06.1770 TR
|
V.Reval D.
|
Købmand
|
|
2
|
Volker
|
Udam Gottlieb
|
25.09.1725 - †
Nicobar
|
|
Cand. Theol.
|
3
|
Buttler
|
Christoph
|
24.08.1720 - †
12.06.1777 TR
|
Polen
|
Cand. Theol.
|
4
|
Kund
|
Michael
|
19.08.1707 - †
Nicobar
|
|
|
5
|
Gypper
|
Joh.Hermann
|
29.08.17 ?
- † Nicobar
|
|
Kirurg
|
6
|
Mûller
|
Michael
|
29.09.1706 - †
28.09.1765 TR
|
|
|
7
|
Nystædter
|
Jonas
|
10.02.1724 - †
19.03.1766 TR
|
Sverrig
|
Snedker
|
8
|
Brodersen
|
Martin
|
20.10.1717 - til
EU. 1780
|
Danmark
|
Garver
|
9
|
Lübke
|
Peter
|
30.05.
? - † Nicobar
|
|
Skibstømrer
|
10
|
Liebisch
|
Christian David
|
19.12.1735 - †
Nicobar
|
|
Skomager
|
11
|
Urmedinger
|
Philipp Daniel
|
26.04.
? - † Nicobar
|
|
|
12
|
Dorfschmidt
|
Christian
|
07.09.1730 - †
08.03.1777 TR
|
Ohmden D.
|
Skomager
|
13
|
Becherus
|
Svend
|
27.07.1743 - † 03.1776 TR
|
Småland
|
Skrædder
|
14
|
Gay
|
Jacques
|
17.04.1724 -
rejser væk
|
Genf
|
Urmager
|
15
|
Jäschke
|
Nicolaj Andreas
|
06.12.1717 - †
01.01.1762 TR
|
Mähren
|
|
16
|
Jäschke
|
Anna
|
25.03.1725 - †
19.03.1762 TR
|
Zauchtenthal
|
|
17
|
Diehl
|
Johan Peter
|
25.10.1714 - †
25.06.1765 TR
|
Hessen
|
Snedker
|
18
|
Diehl
|
Anna Regina
|
28.11.1714 - †
06.03.1779 TR
|
Mähren
|
|
19
|
Goldberg
|
Reinhold
|
02.03.1715 - til EU. 1771
|
Livland ?
|
Landmand
|
20
|
Goldberg
|
Marie
|
27.09.1715 -
†
14.05.1763 TR.
|
Holzkirch
|
|
21
|
Kunz
|
Matthäus
|
07.03.1722 -
†
0
6.10.1774 TR
|
Mähren
|
Tøm
rer
|
22
|
Kunz
|
Anna
|
10.08.1729 - †
07.11.1796 TR
|
Mähren
|
|
23
|
Betschler
|
Joh. Andreas
|
16.03.1727 - †
28.04.1784 TR
|
Franken
|
Læge
|
24
|
Karth
|
Isak Erikson
|
12.10.1730 - †
20.05.1783 TR
|
Falun Sverrig
|
Indstrumentm.
|
25
|
Schramm
|
Matthäus
|
25.02.1724 - †
16.08.1784 TR
|
Mähren
|
Landmand
|
26
|
Blaschke
|
Josef
|
19.03.1731 - †
06.09.1782 TR
|
Mähren
|
Hovsmed
|
27
|
Ritschmann
|
Johan
|
16.06.1734 - †
05.04.1776 TR
|
Zauchtenthal
|
Landbrugsmedhj.
|
28
|
Woltersdorf
|
Joachim
|
19.03.1719 - †
28.09.1786 TR
|
|
Theolog
|
29
|
Woltersdorf
|
Henriette
|
14.03. 17 ?
- til EU 1795
|
|
|
30
|
Becherus
|
Anna Maria
|
01.12.1740 - †
28.03.1774 TR
|
Hirschberg D.
|
|
31
|
Weber
|
Joh. Rudolf
|
11.10.1739 - til
EU 1802
|
Bayreuth D.
|
Snedker
|
32
|
Lüssen
|
Johann Ludolf
|
13.03. ?
- † Nicobar
|
|
Læge
|
33
|
Mess
|
Joh. Friedrich
|
05.10.1745 - til EU 1795
|
Brandenborg
|
Snedker
|
34
|
Belling
|
Christian
|
04.11.1746 - til EU 1784
|
Gerlachsdorf
|
Smed
|
35
|
Grasmann
|
Johannes
|
11.06.1742 - til EU 1792
|
Herrnhut D.
|
Cand.th., Organist
|
36
|
Heyne
|
Joh. Chr. Friedr.
|
01.03.1749
- † 0
5.05.1783 TR
|
Ronnenburg D.
|
Tøjmager
|
37
|
Haberland
|
Joseph
|
26.01.1726
- †
06.09.1782 TR
|
Mähren D.
|
|
38
|
Schmidt
|
Carl Friedrich
|
17.09.1746
- †
31.08.1783 TR
|
Pforzheim D.
|
|
39
|
Hegner
|
Jakob
|
17.09.1747 - til EU 1781
|
Wintherhur
|
Købmand
|
40
|
Hänsel
|
Joh. Gottfried
|
? 1749 - til EU 1792
|
Herrnhut D.
|
Garver
|
41
|
Wangemann
|
Gott. Christian
|
05.04.1752
- †
? 1782 TR
|
Thüringen D.
|
Skomager
|
42
|
Loffier
|
Abraham
|
05.04.1741
- †
06
.09.1782 TR
|
Genf
Sch.
|
Urmager
|
43
|
Schmidt
|
Hans Jakob
|
? 1756 - † Nicobar
|
|
|
|
Skildringer
af personer og skibe m.m., der alle har haft relationer til Trankebar i
perioden 1620 - 1845.
Liste over "menige" personer i Trankebar - KLIK.
1744 - †1832
|
Anker
,
Peter, Guvernør 1788-1806. Se
billede.
|
1741 - †1791
|
von Braun
, Johan Carl Wilhelm,
Kaptajn / Major 1784? -1790.
|
1794 - †1858
|
von Brockdorff
, Friederich Heinrich Ditlev,
Adjudant & Vagtmester 1835-1838?
|
1734
-
†1804
|
Brown
,
David, Guvernør 1775-1779.
|
1757 - †1826
|
de
Castonier
, Peter Daniel Isak, Generalmajor, Ridder af
Dannebrog
|
--?-- - †1645
|
Crappé
,
Roland, Guvernør 1621-1636.
|
1678 - †1748
|
Finde,
Peder (Henriksen) - Præst i Trankebar 1703-1707.
|
|
Fjellerup, Hans Jacob,
|
1594 - †1660
|
Giedde
,
Ove - Admiral og Guvernør 1620-1621. Se
billede
|
1677 - †1720
|
Gründler, Johann Ernst, Missionær
1708-1720 (begravet i Trankebar).
|
1798 - †1880
|
Hansen,
Peder, Guvernør. Se
billede.
|
--?-- - †1797
|
Hanson, David Isaac,
|
--?-- - †1672
|
Hess
,
Henrik - Løjtnant
|
1711 - †1790
|
Kohlhoff
, Johann Balthazar,
Missionær -1790 (begravet i Trankebar).
|
1610 - †1674
|
Kongsbakke
,
Eskild Andersen, Guvernør 1655-1669.
|
1795 - †1865
|
Mourier
,
Conrad Emil, Guvernør 1832-1838. Se
billede
|
1805 - †1890
|
Møhl
,
Knud Eskild, Præst i Trankebar 1827-1835.
|
1750 - †1836
|
Mühldorff
,
Jürgen Mathias, Ingeniørofficer, født 1750 og død 23. juli 1836,
begravet på Nygades Kirkegård i Trankebar. Se
billede
|
1596 - †1679
|
Olafsson
,
Jon, - Indiensfarer, sømand, skytte. (Fødselsår ses også som 1593).
|
1675 - †1752
|
Plütschau
, Heinrich,
Missionær i Trankebar 1706-1711.
|
1754 - †1819
|
von
Stricker
,
Otto Christian, Kommandant på Dansborg
1805-1808 og igen 1815-1818.
|
1642 - †1693
|
Worm, Jacob, Født i Kirke Helsinge, præst,
landsforvist til Trankebar, hvor han virkede som præst fra 1685. Begravet
på Nygades Kirkegård (Gravmælet findes ikke mere).
|
1682 - †1719
|
Ziegenbalg, Bartholomäus, Første missionær
i Trankebar 1706-1719 (begravet i Trankebar)
|
1708 - 1710
|
Skibet
"Fridericus Quartus".
|
Peter Wessel (Tordenskjold) hyres som
kadet til en Trankebar-tur og avancerer som 19-årig til 3. styrmand inden
hjemkomst i 1710.
|
|
1714
|
Fregatten "Dansborg"
|
Strandet ved Skagen d.15.2.1714 på vej til Ostindien. Se
artikel.
|
|
1730
|
Skibet "Den Gyldne Løve".
|
En dansk Ostindia fregat på vej fra København til
Trankebar med en last umøntet guld og sølv samt malm for £16,000 i
datidens værdi.
|
|
New light on the Golden
Lion
- By
Bryan Mac Mahon, Ireland.
(Størrelse: 24 A4-sider)
|
1664 - †1740 -
|
Heitmann
,
Johan, Skipper på "Den Gyldne Løve".
|
|
The Smugglers
- By J. A. Froude.
(Ved udskrivning: 8 A4-sider)
|
|
The story of the robbery
- By Mary A. Hickson.
(Ved udskrivning: 36 A4-sider)
|
|
Titley Papers
- By Walter Titley,
British Resident Minister at the Court of Denmark. (Artikel pr.
2003).
(Størrelse: 33 A4-sider)
.
|
|
1737
|
Skibet "Wendela". (Fregat)
|
En dansk Ostindienfarer på vej fra København til
Trankebar forlist ud for Fetlar på Shetlandsøerne. Last af mønter,
sølvbarrer m.v.
|
|
Skattejægernes
besværlige hverdag på havets bund - en artikel af lederen af en
belgisk-fransk svømmedykkerekspedition.
|
|
Mønterne
fra Ostindiefareren "Wendela" af Jørgen Steen
Jensen.
Interessant artikel i pdf-format. Størrelse: 1,01 MB.
(Der er givet tilladelse til
offentliggørelse af artiklen, der er på 37 A4-sider .)
|
|
|
|
1775
|
Skibet "Ganges".
|
15/2 1775 gik afgåede guvernør Peter HermannAbbestée
ombord på Ganges, der lå på Trankebars Red, for at rejse hjem til
Danmark.
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|