NYE BILLEDER

Sommerbesøg i Trankebar.

Forberedelse til oktobers højskoleophold og besigtigelse af vores Dansk-Indiske Kulturcenter var de 2 overskrifter for vores korte besøg i Trankebar. Men som altid opstår der nye og ofte uventede ting undervejs. Det er nok det der gør et besøg i Trankebar spændende og det der gør, at vi år efter år, måned efter måned vender tilbage til det sted,  hvor danskerne huserede gennem 225 år.

Dansborg Stråler som altid i morgensolen. Her sidst i juli er der en stor forstrand, flodmundingen er sandet til og fiskerne er nødt til at have deres både på stranden .

Store bunker af sand er gravet op af floden – nok til regeringens salg af sand til byggematerialer som de for nylig har overtaget fra det private marked da priserne var kommet op på et urimeligt niveau.

Fiskerne har fået en lille traktor til at trække bådene på land.

Nogle få af de gamle fiskere bruger stadig katamaran- den lille båd flækket sammen af 3 træstammer.

Det nye Ziegenbalg museum i Admiralsgade er netop blevet indviet og ledes i en 3 årig periode af den unge dame Jasmin Eppert udsendt af Franche Stiftung i Halle, Tyskland. Et fint hus som repræsenterer den første trykkekunst i Indien med gamle trykkerimaskiner og fotos fra en svunden periode. Næste projekt er endnu engang at renovere bedehuset som vores forening restaurerede for omkring 10 år siden…Det skal bruges til løbende udstillinger.

Vores eget museum bliver passet fint af vores unge dame Amul jodi…Der kommer flere og flere gæster og vi har omkring 10.000 rupies i månedlige entreindtægter og salg af bøger. Amuls løn koster halvdelen. Håbet er, at vi kan klare den fremtidige drift uden tilskud.

Conventets nye College har lige vundet en retssag mod regeringen som forsøgte at stoppe dem. I løbet af en måned håber søster Karuna at de kan starte med de første studerende. Ledelsen bliver i første omgang klaret af en udlånt college- lærer fra TBM college i Poraya. Dernæst skal søstrene tage over..

3 danske firmaer har doneret ca. 200.000 kr. til projektet og vores danske ambassadør har lovet at komme til indvielsen fortæller Karuna. Hun skulle egentlig have forladt Conventet i sommer, men er blevet bedt om at blive 3-4 år mere.

Det nye posthus blev fejret da den kvindelige postmaster general kom på besøg. Knud og jeg viste rundt på fortet og i vores museum. En brav dame. Vi har bedt hende undersøge muligheden for at få lavet Trankebar frimærker i anledning af det kommende 400 års jubilæum.

Når højskolen kommer til oktober får vi hjælp af 2 muslimske piger som Knud og jeg havde til undervisning sidste år på seminariet. De skal fortælle om deres liv og den muslimske kultur…. Vores gode ven Aditya vil fortælle om livet som hindu.

Netop 2 dage før vores afrejse kom Mr. Baskar , kuratoren på Dansborg og fortalte at vi kunne få nøglerne til guvernørhuset og lov til at holde dagligt åbent indtil regeringen engang i fremtiden skal have bygningen omdannet til museum. Der er reserveret et beløb på 750.000 kr. til formålet, men det er endnu uklart hvornår man vil starte projektet.

Så, alt i alt har vi nået meget gennem den sidste uge og glæder os til at komme tilbage til Trankebar til oktober.

 Poul Petersen , Trankebar den 1. august 2017

Fiskene pilles ud af nettet.
Nye fisk komme ind.
Nu bliver båderne ikke "båret" ind , men slæbt af en tr
Flere både kommer ind
konerne gør klar til salg.
Morgensol.
Fortet i morgensolen.
Ny slikmutte, i Dronningensgade.
Jasmin og Knud ser på trykkeriet.
Nye toiletter ved Paradepladsen.