Jens Bernholdt v. Horstmann.
Født på Asnæs 1. marts i 1794 -( Søn af Søkapt. Friderich
Julius Christian Horstmann .) – Landkadet 1.januar 1812-
Ansættes som sekløjnt ved de Ostindiske Tropper 28.januar 1818.
Afsejler kort efter fra København. Med ”Nymphen” of kom 28. aug. 18 til Trankebar – han havde ansøgt om at komme videre til Frederiksnagore i Bengalen, men kaptajnen sejlede om Natten fra ham,
vidende, at han helst var fri for ham i FrederiksGR.
Ansattes 27 augt ved II. Sipojkompani med kvarter på Dansborg. ( sipore er Indiske eller portugisiske
soldater) Fik på ansøgning af 3. sept. 1818 et lån på 50 rigsdaler. Samt 18 rigsdaler i diætpenge for rejserne, men afslag om ekviperings penge, da han havde fået 100 rigsd. Ved afrejse. Allerede 10
sep. Ansøgte han om 50 Rigd. Tillåns mod en veksel på sin svogers Oberstljnt. Overadjudant v. Lûtssen i KBH.
Og
fik det samme dag .
Fik 1824 hjemmefra tilladelsen til at patricere for sit helbred skyld.—Skønt helbredet da var ganske tilfredsstillende fik han på gentagne ansøgning
13 aug. 24 tilladelse bekræftet af guvermentet og afsejlede Fra Trankebar 14 aug. Med ” Johanne Marie” der først skulle anløbe Frederiksnagore. Der boede han fra 1.. sep. 24 en tid
hos Værtshusholder King. På Rådets regning og hjemgik med skibet 28.nov. nåede til KBH 28 .maj 1825 .
Blev 29.jan 26 prmljnt. Med 900 rdlr. Årligt.
Skulle tillige fungere som Rustmester. – fik 2. juli 100 Rdlr. Til hjælp til dækning, af gæld ( og var ved ellers næppe kommet afsted.)
Han
skyldte dog endnu Vinhandleren. Hattemageren ectr. ectr . ectr.
Afsejler fra KBH 14 juli 1826 med ” Alexander” På Maritius måtte han forlade
skibet, og 19 dec. 26 afgik han derfor sammen med J.C.Boeck og Peter Hansen med en kystfarer og kom 30. jan 27 til Madras. Drog over land i Paldakin ( Bærestol) of nåede Trankebar 12
feb. 27
Fik vielsesbrev 19.juli 1827 og holdt hjemmebryllup i Trankebar 21. juli med frøken Elisabeth Henriette Lutter .
En hæderlig samtidig kalder ham en ”NAR” og hans hustru en ”DONNA” . Hun var datter af Major Leopold v. Lutter Og hans ”farvede” kone, men opdroges hos en fransk familie , der havde et
meget slet ry på sig – Han skulle have stået i forhold til sin hustrus Plejemoder, men forlovede sig omsider med E:H:L: (Litty), en enfoldig, ret SKIKKELIG ung pige, der dog skal have kendt hans forhold til plejemoderen.. Hornemann
, der havde flere tusind dalers gæld, ville låne til udstyr af plejeforældrenes , joges på døren , kom igen – og blev omsider gift. -- Et halvt år efter giftemålet tog parret et 11 års
barn ” Ane, datter af en sergent Holm til sig.
Næppe to måneder efter, - 15. Maj 1828 har han forsøgt - eller beskylder alvorligt for
at have forsøgt – Voldtægt mod den lille pige , næste dag søgte han ly hos sin fader, Pigen var dog i en ynkelig forfatning og han gik straks til lægen med hende. Horstmann ville
nu tvinge faderen til at udlevere hende for at få sagen dysset hen, men serg, Holm ( Den rigtige fader) havde da allerede overleveret hende ” hende til sin Cherfs families værge. ( private breve
fra Trankebar) Horstmann fik endda ordentlige grovheder af sin ” inferiør” og da han om aftnen ville forsøge at få sergeanten til at makke ret, havde denne undgået
ham ved at lade sig arrestere til næste morgen, Guvernøren måtte da måtte da forordne en krigsret, men sagen blev holdt nede.
De danske embedsmænd blev dog oprørte derover, og der fremkom kort efter i det bengalske Blad.” The Hurkaru” et stærkt angreb på de danske autoriteter i denne sag. – og til forfatteren heraf udlagtes Premljnt.
P.S.Kierulff , sagen måtte da atter frem, men Horstmann tilbød til sine venner at fralægge sig beskyldningen ved ed og skød skylden på sin tjener, der havde forladt hans hjem. – han udlover
200 rdler for tjerneren tilveje bringes og var så snild, at avertere derom i ”The Hurkaru” – hvis han ikke blev fundet , barnet have pengene.
” hans stakkels
kone, som er enfoldig og god, har med eder og besværgelser ville erklære ham uskyldig og hun har været svag nok til at gå omkring og fortælle hendes mand uskyldighed, som noget han aldrig kunne gøre, såsom
han elskede hende alt for højt. Krigsretten frifandt ham, men han fik pålæg om at betale de 200 rigsdaler inden 6. månede.
Voldssagen dukkede gang på
gang op på ny og den 6. maj 1831 ansøgte han om at få taget sagen op igen, for at han enten kunne blive straffet eller blive ganske frikendt.- Fra 1. jan. 31 havde han ligesom de øvrige officerer fået 20
% gagetillæg . Og han levede nu en roligere, ret arbejdsom liv , 15 dec 31 fik han 100 rigsdaler i Gratifikations for kopiering af 16 tegninger fra Nikobarerne.