 |
|
|
 |
|
Drømmenes øer
NICOBAR-KRØNIKEN
En koloni-historie
af Søren Koustrup
336 sider, illustreret, hæftet med flapper.
ISBN 97-887-93159-64-8, kr. 298,- inkl. moms.
UDKOMMER ca. 25 september
Hvorfor læse om nogle fjerne, i dag næsten glemte tropeøer, som man i øvrigt ikke må besøge?
Fordi disse frodige øer tæt på Ækvator i mere end et århundrede spillede en rolle i danskernes bevidsthed og i vores kolonihistorie.
Nicobarerne (Fredericks-Øerne, De Ostindiske Øer) blev besat af dansk-norske tropper i 1755 med en drøm om at skabe en pendant til Dansk Vestindien – bare meget større. Men let skulle det ikke blive … En del af de medborgere, der blev sendt dertil, forsøgte at gøre deres bedste for at drømmene skulle blive til virkelighed. De ville skabe en tryg base på rejser mellem Europa og Kina – og retur. Ofte var deres indsats forgæves. Ind imellem tragikomisk. Men kedeligt blev det aldrig.
De Nicobariske Øer gemmer mange krøniker båret af idealisme, klippetro og kamp for overlevelse. Og beskrivelser af den oprindelige befolkning, ”Fredericks Eylændere”, som vi hurtigt lærte at skåle med, men aldrig rigtigt nåede at forstå. Her mødtes alskens godtfolk: skovmennesker, indiske sepoys, afrikanske slaver og kinesiske arbejdsmænd; kække nordmænd, kry danskere, etatsrødder og baroner; trofaste tjenere, magtsyge embedsmænd. Og missionærer, som kæmpede mod djævle, moskitos og gale myrer og ustandselig blev testet i troen; omgivet af sørøvere, febersyge søfolk og doktorer, som gjorde deres bedste, men sjældent havde noget i medicinkassen, der hjalp. Baggrundskoret var enevældige konger og iderige imperialister, som udblæste gyldne sæbebobler og drømte om at omskabe vores koloni til et betydningsfuldt handelscentrum, et nyt blomstrende Singapore.
Bogen er illustreret med fotos og samtidige stik – bl.a. prøver på delvis ukendte fotografier fundet på Nationalmuseet.
Koustrup & Co.
Raman har med denne bog, gjort et fantastisk stykke arbejde, først med at gennemlæse mange skrifter fra arkivet, rejst de forskellige steder, for selv at opleve stederne (undtagen Nicobar øerne) hvor historien har foregået.
Han har en evne til at huske årstal og stederne.
Ved at grave ting frem fra arkiver, læst gamle skrifter på Tamil og på palmeplade. Noget som ingen andre danskerer har kunnet. - Gennemgået systematisk hvor de forskellige personer har boet i Trankebar.
Når man som jeg har, læst mange bøger artikler mm. om Trankebar og Kolonitiden, så er denne bog IKKE som alle de andre bøger, om det samme emne. For Raman graver sig dybt ned i kilderne. - Og giver derved sine læser en fantastisk oplevelse af mange forskellige facetter i denne spændende kolonihistorie.
Denne bog kan købes ved Syddansk Universitetsforlag. For 230kr. ( normalpris 348) + 45 kr. i porto
Kun medlemmer af foreningen.
Denne bog kan købes ved Syddansk Universitetsforlag. For 230kr. ( normalpris 348) + 45 kr. i porto
Kun medlemmer af foreningen.
Ulrik Lange skrev om bogen i weekend avisen 16 april 2021
Lise Groesmeyer, Niklas Thode Jensen og P.S. Ramanujam
(udg.): Videnskab, oplysning og historie i Dansk Ostindien.
507 sider. 398 kr. Selskabet for Udgivelse af Kilder
til Dansk Historie.
IKKE ALLE BOGENS KILDETEKSTER er lige tilgængelige
for en moderne læser, og man skal nok være mere end
almindeligt interesseret i 1700-tallets astronomi, når man kaster
sig ud i læsning af Engelharts lister over observationstidspunkter, emersioner og meridiandifferencer mellem Tranquebar og Greenwich.
Sjovt er det på den anden side at læse parlørens
dialoger, selvom den malajiske skrift og den latinske
bogstavering af de malajiske sætninger kun kan
læses af de færreste, fordi de danske oversættelser
giver et interessant indblik i de situationer, Engelhart
forestillede sig, at parlørens brugere – primært
danske handelsfolk – kunne komme i, og hvilke
udsagn de således ville få brug for at fremføre. I
øvrigt viser dialogerne, som udgiverne fremhæver,
at de fiktive personer i samtalerne taler til hinanden
som ligeværdige, hvis de har samme sociale status.
Etnicitet og race er ikke afgørende.
Denne bog kan købes hos
Syddansk Universitetsforlag.
270kr. ( Normalpris 398kr. + kr.45 i porto)
Kun foreningens medlemmer.
Denne bog kan købes hos
Syddansk Universitetsforlag.
270kr. ( Normalpris 398kr. + kr.45 i porto)
Kun foreningens medlemmer.
NY bog Af: Birgit Stricker
En kvindes liv i to verdensdele
- i første halvdel af 1800-tallet
Den 28. oktober 1791 blev barn nr. 688 - en lille pige - født på Den Kgl. Fødselsstiftelse i København.Moderen ville hverken opgive eget eller barnefaderens navn, den ret havde hun. Dagen efter rejste hun sig fra lejet og bar barnet til præsten, som døbte pigen: Frederiche Johanne – så forlod moderen bygningen med den lille bylt i armene og gik ud til en vogn, der kørte hende til havnen til et ventende skib. Det skulle føre hende og den lille nyfødte til Norge – undervejs så hun på den lille nye skabning og lovede sig selv, at hun ville gøre alt, hvad der stod i hendes magt, for at ”det lille pjevs” skulle overleve den hårde start på livet – ja, ikke nok med det - få et godt liv. Men hvordan mon det liv ville forme sig?
Et udsnit fra bogen:
En almindelig kvindes ualmindelige liv. - Den 9-årige pige Frederiche Johanne bor med sin mor, moster og en storebror på Kronborg slot. På slottet bor også kommandanten, hans hustru og hans voksne børn. De bor alle i samme fløj, kaldet Nordre Længe. Fortællingen begynder omkring det for Danmark så skæbnesvangre år 1801, hvor englænderne angriber København ved Slaget på Reden. Så følger Københavns bombardement i 1807, tabet af flåden og Napoleons hær af spaniolere i Danmark, dernæst 1813 statsbankerot og 1814 fredsslutning i Kiel, hvor Danmark mister Norge. Meget af dette, men også en opblomstring af kulturlivet i Danmark, bliver den unge pige vidne til gennem sin mor, som er meget tæt knyttet til kommandanten.
Herefter følger anden del af Frederiche Johannes liv, idet hun efter at være blevet gift med en nær slægtning rejser med ham og deres førstefødte til den danske koloni Trankebar. Her bliver hun indført i en vældig stor familiekreds. I den nye tilværelse møder Frederiche Johanne flere spændende og også fremmedartede oplevelser.
********************************************************************************************************
Bogen kan nu også købes på Engelsk.
Bogen kan nu også købes på Engelsk.
Ny bog af : Palle Petersen
DET STØRSTE EVENTYR I DANMARKS HISTORIE:
Palle Petersen
DANSK KOLONI I INDIELAND - Christian den 4. og Tranquebar.
Så er 2. oplag på vej af min store historiske roman om Christian den 4.s ekspedition til Indien 1618 (400 års jubilæum i år)
- samtidig sendte kongen Jens Munk mod nord for at finde søvejen der.
3 skibe sejler afsted med flere hundrede mænd, kun halvdelen overlever
- men Danmark får tilladelse til at leje den lille fiskerby Tranquebar. Inderne var de overlegne.
Kan købes bla. hos
www.saxo.com
(ca. 349 kr) - eller læse
s gratis som e-bog på
www.ereolen.dk
Jeg kan sælge for 250 kr. stk. med porto ved 10 og derover.
Palle Petersen Har skrevet en ny bog om eventyret i Trankebar.
Palle Petersen Har skrevet en ny bog om eventyret i Trankebar.
The Governor´s Residence in Tranquebar.
I 2017 markeres hundredeåret for salget af de Dansk- vestindiske Øer til USA. The Governor´s Residence in Tranquebar beskæftiger sig med en anden af Danmarks tidligere kolonier, nemligTrankebar, en lille fiskerlandsby ved det indiske ocean på Colomandelkysten, hvor den første danske bosættelse på den indiske halvø blev etableret i 1620. I de følgende 225 år fungerede Trankebar som kolonial handelsstation under dansk flag, indtil det blev solgt til briterne i 1845. Fra 1784 boede de udstationerede danske guvernører i Trankebar i et smukt prangende hus, bygget i en unik hybrid kolonialarkitektur og afbildet på bogens omslag.
Guvernørboligen i Trankebar fungerer i bogen som en prisme, hvorigennem forfatterne præsenterer og analyserer en række emner, heriblandt bygningens arkitektur, husets indretning og de kulturmøder, husets beboere oplevede med deres indiske stab og det bredere indiske miljø af handlende, tempelpræster, royale udsendinge osv. Der ses på guvernørerne og deres familiers følelse af på en gang at være hjemme og langt væk hjemmefra, samt på de komplicerede politiske landskaber, hvori guvernørerne skulle manøvrere og balancere pres fra andre magter i området - indiske såvel som europæiske. Endelig er der fokus på Trankebars status som repræsentant for Danmark i et indisk samfund præget af kaste med komplekse økonomiske og religiøse netværk og udvekslinger samt rang- og identitetsritualer.
Med sine historier fra det danske Trankebar, en af de mindre Spillere på det indiske kontinent, afdækker bogen nye analytiske perspektiver på international politik og alliancer i det koloniale Indien, og den kan dermed nuancere studiet af kulturmøde mellem indien og Europa - et fagområde, der i høj grad er blevet defineret af den altoverskyggende britiske tilstedeværelse i Indien.
The Governor´s Residence in Tranquebar udkommer i en tid med stadig voksende interesse for steder med rig koloni - postkolonihistorie, ikke kun i Indien, men over hele verden.
312 sider vejl. pris 398 kr.
312 sider vejl. pris 398 kr.
Man kan gå ind på Saxo og hente P. Pedersens bøger.
Jeg har nu udgivet en ny bog, hvor der er stor omtale af Trankebar – dvs. den er udkommet som e-bog. her er historien – danskerne og kolonierne. Der er mange gode illustrationer i fra min tid er ude første gang for 40 år siden.
Tildigere den lidt enklere b og:
KENDER DU DANSKERNES KOLONIER? som jeg har sendt til dig. Kan sende igen?
M åske kan den komme med i bladet.
Da Danmark bragte Biblen og Teen til Indien.
12.november 2014 udkommer bogen " Serampore: Da Danmark bragte Biblen og Teen til Indien", Skrevet af forfatter og journalist Birthe Lauritsen.
Puella`s Edition, www.puella.dk
Antal sider: 528. Pris 299 kroner.
Christiabn IV havde visionen: At gøre Asien til et lukrativt markede for samhandel med Danmark. Året var 1616, og i 230 år derefter havde Danmark fodfæste i Indien, hvor Serampore - eller Frederiksnagore, som danskerne i 1755 døbte byen ved floden Hugli - i den florissante periode tjente enorme summer hjem til både statskassen og private. I de meste gyldne år svarede salgsværdien af de hjembragte laster til de samlede statsindtægter i kongeriget Danmark.
Sideløbende
skabte ikke mindst en enkelt chef – Ole Bie – et stykke Danmark, hvor
tolerancen trivedes i en grad, der fik betydning også for det moderne Indien.
Han
bød englænderne trods og gav britiske missionærer asyl, så de fra Serampore
kunne bekæmpe sati – enkebrændinger – og udbrede kendskabet til Bibelen. Det
sidste skete ikke mindst gennem den trykpresse, han også gav dem tilladelse til
at etablere – et trykkeri, der via de første trykte bibler i Asien sikrede
bevarelsen af stribevis af indiske lokalsprog. Samtidig oprettede de
almindelige skoler for lokalbefolkningen og siden – med stor årvågenhed og et
kongeligt charter fra den Frederik VI – Asiens første universitet.
Universitetet
eksisterer endnu, baseret på det danske charter, og flere af danskertidens
skoler er i dag stadig med til at sikre Bengalens børn en skoleuddannelse.
Enkebrændinger
blev med markant indsats fra Serampore forbudt i hele Indien i 1829.
Men
det var ikke kun på det åndelige, Serampore fik betydning for det moderne
Indien. En dansk læge – Nathaniel Wallich – der i 1808 kom dertil, endte med at
blive en af verdens førende botanikere. Hans forståelse for at udnytte
botanikken til at skabe indtjening brød i 1830’erne Kinas monopol på dyrkning
og salg af te. Wallich mangfoldiggjorde plantemateriale, han havde hentet fra
Assams vilde tebuske og fra stiklinger, udsmuglet fra Kina. Han gjorde Indien
til en te-nation. Og så grundlagde han et museum, der fortsat er et af Indiens
betydeligste.
Alligevel
er Serampore blevet glemt – indtil nu, da Nationalmuseet har taget initiativ
til at restaurere flere af de bygninger, danskerne efterlod, da kolonien i 1845
blev solgt til England. Initiativet skal være med til at styrke båndene mellem
Danmark og Indien.
I
bogen ”Serampore – Da Danmark bragte Bibelen og Teen til Indien” beskriver
forfatteren og journalisten Birthe Lauritsen Dansk Ostindien, fortalt med
Serampore som det helt centrale og med fokus på de mænd, der fik størst
betydning for denne danske koloni og for Danmarks eftermæle. Indtil man lukkede
og slukkede og vendte blikket mod det nyåbnede Kina – med de muligheder, for
samhandel, dette mægtige rige gav.
Formålet
med bogen er at fastholde en vigtig brik i Danmarkshistorien.
Birthe
Lauritsen har et omfattende forfatterskab bag sig – primært med historiske
emner.
Yderligere
oplysninger: Puella’s Edition tlf. 9823 0943 eller e-mail: puella@puella.dk
All Religions Merge in Tranquebar
Religious Coexistence and Social Cohesion in South India.
Oluf Schönbeck (with Peter B. Andersen)
•Explores the roots of relative local peace and cohesion in a country
often marked by religious and social conflict.
•Demonstrates how a detailed local study in India can illuminate
larger historical developments.
•First contemporary monograph on Tranquebar, birthplace of the Lu
-
theran mission to South Asia and now a famous heritage site.
With globalization helping those who assert incompatible differences be
-
tween their respective faiths, clashes of faith are increasingly common in
different parts of the world. As a result, the study of religious conflict is
also increasing. This book reverses that perspective by addressing a case
of peaceful religious coexistence and social cohesion, namely in the South
Indian village of Tranquebar (Tharangambadi) in Tamil Nadu. The birth
-
place of the Lutheran mission to India in 1706, this former Danish colonial
settlement is now a famous heritage site. Although badly hit by the 2004
tsunami and today numerically dominated by members of a Hindu fisher
-
men’s caste, so far the town has managed to steer clear of the kind of reli
-
gious conflicts too often found in a number of states in present-day India,
including Tamil Nadu.
This in-depth study, based on post-tsunami field studies in 2006 and
2007, examines theways inwhichHindus,Muslims and different Christian
denominations interact in their day-to-day lives. Further, it demonstrates
that the role played by religion – as far as social cohesion is concerned – is
invariably tied up with several other factors (social stratification, econom
-
ic development, educational institutions and such social communities as
caste councils, etc.) and may serve as a basis for unity as well as division.
About the authors:
Oluf Schönbeck is a research fellow at the Department
of Cross-Cultural and Regional Studies, University of Copenhagen.
Recently researching the Lutheran mission in South India, his research
interests also include contemporary Sufism and devotional rituals. Peter
B. Andersen, an associate professor in the same department, has long
worked on the religious situation in India.
Categories:
Religion; Sociology; Anthropology; History; India
Readership:
Academic researchers, graduate and post-graduate students,
writers, journalists and anyone else interested in the subject.
Published by NIAS Press, September 2012
NIAS Studies in Contempory Asian History, 8
240 pp., colour maps and illustrations, 228 x 152 mm (9”
Familiens sorte får i Trankebar.
Eriksholm – et hus på landet: Danmarkshistorie i øjenhøjde.
Herregården Eriksholm er på trods af sin historie, der går helt tilbage til 1400-tallet, aldrig før blevet vist til offentligheden. Det råder Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig bod på i denne gennemillustrerede og velfortalte bog om godsets historie og dets beboere. Disse tæller blandt andre en renæssancekansler, en søhelt, adskillige grever, en statsminister samt en uheldig indehaver, som blev myrdet i sin egen have.Første gang Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig trådte ind i Eriksholms stuer, ønskede hun intenst at væggene kunne tale. Og forfatterinden har da også været helt inde bag murene på Eriksholm – både som følge af den istandsættelse af godset, hun har stået i spidsen for, og igennem de mange fortællinger om livet på herregården, hun har opsøgt. Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig har interviewet en lang række tidligere tjenestefolk, ligesom hun har gravet dybt i arkiverne og blandt andet fundet breve, dagbøger og andre arkivalier med forbindelse til godset og dets beboere. Med disse historiske snapshots skildrer hun livet på godset for både herskab og tjenestefolk, og derfor ser et unikt stykke danmarkshistorie i øjenhøjde nu dagens lys: ”Det har været en fantastisk oplevelse at grave Eriksholms historie frem af glemselen. Tørre facts i arkiver, breve, dagbøger osv. har forvandlet sig til mennesker af kød af blod, som taler til én på afstand af flere hundrede år. Med dette detektivarbejde får læserne mulighed for at leve sig ind i livet på en herregård. Jeg har desuden valgt at lægge vægt på bogens visuelle udtryk, som er mindst lige så vigtigt som alle de spændende historier, den formidler,” siger Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig. Bogen udkom den 3. oktober 2012 på forlaget Eriksholm.
Fakta
Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig: Eriksholm. Et hus på landet.
Gennemillustreret med fotos af Kurt Rodahl Hoppe.
Grafiker, Carl-H.K. Zakrisson.
Forord af Peter Olesen.
Pris: 299 kroner inkl. moms
ISBN 978-87-995037-0-4
Bengalen - København - Retur.
B E N G A L E N — K Ø B E N H A V N — R E T U R
EN S O R T B E S Æ T N I N G S H Æ N D E L S E R
U N D E R D A N N E B R O G.
Af Kontorchef L. B IE
Helsingøer" var Skibets Navn — men det var ogsaa det eneste, det h a v de tilfælles med
Byen. Det havde ikke hjemme dér, dets Sider havde næppe nogensinde skuret op ad
Havnens Bolværk, men naar det fjernt fra Danmark viste sit Spejl, bragte dets blotte
Navn Minder til Danske derude i Verden, Minder om Slottet paa Pynt en, og dets Bastioner med Dannebrog paa Batteriet.
Det var en af Oceanets majestætiske Fugle, hvadent en det liggende for Anker lod
sine tre slanke Mast er spejde ud over Gangesflodens Delta, eller det und er Pres af hele
sin Sejlmængde kastede Søerne tilside for sin skarpe Bov, medens den 140 Mand store Besætning hver især havde nok at tage Vare paa.
Vi er i Aaret 1794. Frankrigs Krigserklæring til England af 1. Februar 1793 havde ført de fleste af Europas Magt er ind i Krigen, medens de Neutrale som sædvanlig strøg Gevinsten.
Risikoen for de krigsførende Nationers Skibe var stor, og man arrange rede sig derfor i høj
Grad med Afskibninger under neutralt Flag. F ra de danske Kolonier udrustedes i de Tid er adskillige Ekspeditioner under Dannebrog, idet
var, at Reder en og Føreren var danske,
Forudsætningen tillige subsidiært Udlændinge med dansk Borgerskab
Under disse Oms tændigheder indtog „Helsingøer" i Foraaret 1794 sin Ladning i den danske Koloni Frederiksnagore i Bengalen. Den virkelige Ejer var Englænderen George Tyler,
men som officiel Ejer indbetalte Stedets Chef, Ole Bie, inden Afrejsen 5003 Rup.
i den kongelige Kasse, repræsenterende den paabudte Recognition. Ladningen var konsigneret til Duntzfelt, Meyer & Co. i København og bestod i de sædvanlige ostindiske Produkt er, inklusive Salpeter.
Englænde rne havde paa dette Tidspunkt forbudt Eksport af Salpeter paa ikke engelske Skibe, men ikke destomindre medførte „Helsingøer" 10000 Mau (1 Mauca.
70 danske Pund) af dette under Krigsforhold eftertragtede Produkt. Det danske Faktor i, d.v.s. Dansk Asiatisk Kompagnis lokale Afdeling, som med Mistænksomhed og ikke
uden Misundelse vogtede paa de part ikulære Rederes Virksomhed, meddelte sin Direktion denne Nyhed, med Tilføjelse om, at det skete med det engelske Gouvernements Tilladelse.
Dette v ar saa meget mere overraskende,
som Faktoriet, der iforvejen havde Præference i den danske Salpetereksport, som kontrolleredes af Englænderne, og forinden havde opkøbt
med kommende Lejlighed for Øje, saa sig nødsaget til at tilbagesælge Salpeteren til Englænderne, da „det engelske Gouvernement paa Calcutta endnu aldrig har gjenkaldt dets
eengang tagne Beslutning".
Senere kom Faktoriet dog paa andre Tanker og meddelte, at det engelske Gouvernement var uvidende om denne. U dførsel, hvortil kom en Rapport fra en engelsk
Spion i Frederiksnagore, Mr. Oakes, til det engelske Admiralitet. Denne Englænder, der som forgældet nød godt af den danske Asylret i Frederiksnagore, afslører, i sin Rapport, som naturligvis ikke var beregnet paa at læses af Uvedkommende, hvorledes han ved Nat og
Dag kontrollerer de Danskes Afskibninger, samtidig med at han venskabeligt omgaaes
Chefen og de øvrige danske Embedsmænd.
Omsider var „Helsingøer" færdig til Afgang. Under Kaptajn Peter Erlandsen Hofgaards Kommando forlader det 800 Tons store Skib med sin store Besætning, hvorti l
kom et ikke ringe Antal Passagerer, og sin til 600000 Rdl.s Værdi anslaaede Ladning, der var
fuldt assureret, d. 22. Marts 1794 Bengalen, af Lodsen ledes det ud over de farlige Banker i Flodmundingen og ankommer d. 6. Juni til Bay False, Afrikas Sydspids. Blandt de mange Skibe, som i Aaret 1794—95 anløb denne Plads, figurerer „Helsingøer" med langt den
største Besætning. Det næststørste havde 110 Mand, men de allerfleste langt færre. Den 1. Juli forlades denne „F orfriskningsplads" og Kursen sættes Nordvest med København som Maal.
Den 19. September, da man var 60 Mil vest for Cap Vincent, Portugals sydvestlige Spids, mærkedes om Morgenen Røg. Der blev slaaet Hul paa det nederste Dæk, og Ilden fik nu
Luft. Efter forgæves Forsøg paa at nedkæmpe Flamme rne beordrede Kaptajn Hofgaard de to Baade hejset ud, bevæbnede sig og de øvrige Officerer, og fordelte Mandskabet saaledes,
at alle de Hvide kom i Baadene, medens de Sorte blev efterladt, „da Ba adene dog ikke kunde
tage alle med ". Hvorledes de Sorte reagerede meldes ikke. Baadene satte fra, og man roede
hele Natten, indtil om Morgenen et Skib kom i Sigte i en Afstand af ca. to miles. Det viste sig at være en Englænder paa Vej til Cadiz med Hvede.
Han tog Folkene ombord tilligemed „sundry articles", som var reddede, hvorpaa Kaptajnen
sendte Officererne tilbage til Skibet med begge Baade for at redde d e Efterladte. Skibet stod nu i lys Lue dog Halvdelen af de Sorte, som var sprunget overbord, flød omkring paa Vraggods.
Den største af Baadene blev fyldt med ca. 60 Passagerer, medens Officererne i den anden Baad atter satte Kursen efter det engelske Skib, hvor de blev taget ombord. I den paa Engelsk
skrevne, af de Sorte afgivne Rapport, hedder det: „ the small boat made the best of their
way to the english Vessel, which reached her before the other could come up, and received
them, that the large boat getting nearer to the Vessel, they fired upon her making sail and leaved them behind ".
Skibets Besætning var nu skilt i to Partier, hvoraf det ene, de Hvides, uvist hvornaar og hvorledes, naaede hjem, medens de Sorte og kulørte var overgivet til Skæbnen. Denne viste sig heldigvis gavmild i Skikkelse af en hollandsk Kutter, „ Zumeeuw" ( Sømaagen ), ført af Kaptajn Steward, som optog 106 Mand og førte dem ind til Madeira, hvor de ankom
d. 26. September. Ikke en eneste dansk Officer eller Matros var tilstede, som kunde tale de Skibbrudnes Sag hos den den danske Konsul paa Stedet, James Ayres. Til Gengæld forstod
han si g paa Sagerne, sørgede for Klæder til de halvnøgne Folk og den Mad, som deres
Levemaade krævede. Ayres var netop samme Aar paa Anbefaling af Generalkrigskommissær John Brown i København blevet adjungeret Konsul Steenberg i
Lissabon og var godt kendt blandt danske Søfarende.
Spisesedlen saa saaledes ud:
60 Mohrer pr. Dag til hver: 2 Ibs. Ris, / 2 Ib. Bacchalhåo (Klipfisk). 4 Ibs. Smør pr. Dag
at dele mellem de 60, Salt og Peber efter Aftale.
34 Kristne:
1 Ib. Biscuit og 1 Ib. Kød i de 4 Dage om Ugen.
1 Ib. Biscuit, y2 Ib. Flæsk, / 2 Ib. Bønner i de 3 Dage om Ugen.
10 Matroser blev behandl et paa Hospitalet, 2 var antagelig døde.
Gennem det danske Konsul at i Lissabon havde Ayres faaet Meddelelse om, at den
europæiske Besætning og Passagererne var landsat i Cadiz, men om den indianske Besætning vidste man dér kun, at den havde forfærdiget sig en Flaade „ paa indiansk Maner" og overgivet sig til Bølgerne, hvorfor man udbeder sig Underretning, saafremt de skulde
drive iland paa Kysten af Por tuga l. Kaptajn Hofgaard havde tillige oplyst, at Duntzfelt,
Meyer & Co. var ansvarlig for Mandskabet.
Ayres chartrede nu Brigantinen „ Loraney ", Kaptajn John Gore af New York, for £ 1000 til at føre Mandskabet til Helsingør eller anden dansk Havn, med Ret til at anløbe London i 4
Dage. Sine Udlæg trak han paa Kommerce Kollegiet i København, medens Baaden, hvori de Reddede var ankommen, blev solgt paa Aktion.
Den 9. Oktober 1794 om Aftenen forlod Kaptajn Gore Funchal med sine 94 Mand, hvortil Antallet nu var svundet ind, og d. 4. November (altsaa omt r ent 4 Uger efter) ankom
han til the Downs, hvor han forblev de stipulerede 4 Dage under Forsyningen med Ris,
Grøntsager og Vand. Der forestod nu en ikke mindre frygtelig Tur over Nordsøen. Afgangen
fandt Sted d. 8., men næppe ude af Kanal en mødte der ham et heftigt Uvejr. Hensigten
var at naa Helsingør, men Stormen, som flængede Sejlene, i Forbindelse med høj Sø
forhindrede ikke alene Navigationen, men forhindrede de Sorte i at koge deres Mad paa Dækket, hvortil kom en Kulde, som var ganske ødelæggende for de tyndt pa aklædte
og iforvejen kuldskære Søfolk. Ganske ukendt med Kysten, og i 5—6 Dage ude af Stand til
at gøre Observationer, lod Kaptajn en staa til og ramte Byen Tannanger i Nærheden
af Stavanger, hvor han gik til Ankers d. 20. November.'
Provianterings- og Rederifirmaet J a cob Kielland & Søn i Stavanger,
som stod i nær Forbindelse med danske Søfartskredse, tog sig foreløbigt af Kaptajn en
og hans sørgelige Forsamling. Men hvem skulde han henvende sig til ? Der foreligger
et Brev af 21. Novbr. fra Kielland til en Købmand Knud Christensen i København, so m
man beder henvende sig til „rette Vedkommende, Compagni et eller en Particulair" om
Forholdsordre.
En saadan var blevet nødvendig, fordi Kapt. Gore nægtede at opfylde den ham ifølge
Gertepartiet paahvilende Pligt at føre Mandskabet til Helsingør. Da tillige Duntzfelt nægtede at indlade sig paa noget Ansvar eller Risiko med Hensyn til de Skibbrudne, maatte Kommerce Kollegiet tage Affære. Det opfordrer Kielland til at paavirke Gore til at gøre sin Pligt og tilbyder, saafremt Besætningen landsættes i København, hvor Gore har større Udsigt til at opnaa Fragt, at betale ham en Ducør paa 150 Rd l. For en Sikkerheds Skyld forberedte
man Magistraten i Helsingør paa denne Invasion, idet man bad den, enten uopholdelig at
videresende Flokken til København, eller hellere erindre Kapt. Gore om de 150 Rdl. som
vinkede forude. Omsider kom man da saavidt, at Gore indvilgede i at afsejle til København;
Besætningen havde imidlertid ladet høre fra sig ved en Deputation paa 8 Sorte, som forlangte varme Klæder, (en var allerede død af Kulde ). Man forsynede dem saa med „Tøy Trøyer,
grove Hoser og Huer" og Skibet med Proviant, men i det afgørende Øjeblik blev Vinden kontrær, saa at „ Loraney" ikke kunde komme ud af Havnen.
Da kom som deux ex machina, ogsaa tvunget ind af Vejret, Skibet „Dronninggaard ",
Kaptajn Hellesen. Det var paa 600 Tons, hed tidligere „Exeter ", og var af et engelsk
Konsortium i Calcutta, ligesom „Helsingøer" , konsigneret til Duntzfelt, Meyer & Co. Mod at Kosten blev betalt tilbød Kapt. Hellesen at tage de Skibbrudne gratis med til København,
hvorefter „Dronninggaard" afsejlede d. 28. Decbr. „med frisk og føyelig Vind ". 4 Mand var da saa syge, at de ikke kunde sendes ombord, 2 var døde og en Franskmand ønskede at gaa
tilbage med Kapt. Gore alligevel blev der 91, som stævnede ud til nye Fortrædeligheder.
Kapt. Gores Rolle var nu udspille t. Han returne rede til Madeirad. 20. Decbr. og forlangte hos Ayres Godtgørelse for 23 Liggedage, som han mente at være opholdt udover den i Certepartiet fastsatte Tid, hvilket ved Voldgift paa Madeira blev ham tilkendt
med £ 4 pr. Dag.
Kommerce Kollegiet havde allerede i første Om gang vist sin gode Vilje.
Det havde forberedt Ankomsten ved Forhandling med Admiralitets- og Commissariats
Collegiet
om
Husly i Barakkerne i Nyboder, det saakaldte „Gr ø n l a n d ", beliggende
hvor vi idag ser Nyboders Kommuneskole . Admiralitetet var dog ikke tilsinds uden videre at imødekomme dette humane Forlangende. Tag, Vinduer og Døre var utætte, og skulde de gøres istand, maatte det ialfald være uden Udgift for Sø Etaten, ligesom der maa sættes Vagt for at forhindre Uorden. Den dygtige og indsigtsfulde Kammerraad Schlegel, som forestod det
ostindiske Fag i Kommerce Kollegiet, fik imidlertid ordnet det nødvendige, saaledes at alt var klappet og klart, da Folkene ankom. Admiralitetet havde leveret Bilæggerovne, Dækkener,
Madrasser, Strømper, Sko og Støvler for 476 Rdl. Det var den tredje Iklædning paa denne Tur.
Endvidere var der truffet Aftale med Københavns Politimester Cold om visse Foranstaltninger, som bl. a. gik ud paa, at ingen maatte købe, tage i Bytte eller Betaling de for kongelig Regning til de Sorte givne Klædningsstykker. Skete det alligevel, skulde Genstandene afleveres uden Erstatning. Blev nogen af dem anholdt paa Gaden for Tiggeri eller anden
Uorden, skulde de forevise et Bliktegn, som var dem udleveret, til Adskillelse fra andre i Byen værende Indianere (det var dengang Mode for Rigmænd at holde sorte Tjenere ), og derefter afleveres i Barakkerne til Afstraffelse der efter Politimesterens Afgørelse. Endelig var der
truffet nogle Aftaler med Hensyn til Muhame danernes Slagtemetoder og Ceremonier ved Dødes Begravelse.
Hvem skulde betale de stadig stigende Udgifter? Kommerce Collegiet henvendte sig
naturlig først til Duntzfelt. Ikke Tale om. Firmaet havde allerede forhørt hos dets
Korrespondent i London, som havde Kommissionerne for Skibets Redere, men man kunde
ikke indlade sig paa nogensomhelst Udbetaling for Rederens Regning „i Henhold til den Fritagelse, som Loven i slige Tilfælde tilsteder Rede rne, hvilke desuden lide alt for betydelige
Tab ved denne Ulykke til at kunne bære nogen videre Udgift ".
Nu rører de Sorte paa sig. De sidder paa „Grønland" og funderer, og naar flere
funderer sammen giver det sig, som bekendt, tit Udslag i, at man danner en Komité.
Her bestod den af Seron Abbas for Laskarerne (Matroserne ), Havildar Natekan for Sipojerne (Soldaterne) og Jan Rodrigoo for Succani ( Rorgængerne ). Denne Komité gav
Kammerraad Schlegel Fuldmagt til at paatale deres Ret, som skulde forfølges ved Prokurator Rasmus Lange overfor Engelskmanden Mr. Ray, logerende hos Traktør Rauch 1 i
Vingaardsstrædet (Hjørnet af Laxegade, hed senere Hotel Tottenberg, senest Monopol ).
Dett e var et Slag i Luften. Sagsøgte hed ikke Ray, men Ryan, Philip Ryan, som senere fik dansk Borgerret og Borgerskab. 2 Han var ombord paa „Helsingøer" som Cargardør, og alle Prokuratorens Paastande om Erstatning, som grundedes paa den forkerte Opfattelse, at Ryan var Ejer, faldt derved virkningsløse til Jorden. Notarius publicus, Justitsraad Schmidt,som indfandt hos Rau, med påstand om Betaling af Mandskabets Hyre fra Afrejsen til Skibets Brand, samt Transport fra Madeira til København og tilbage
til Bengalen, traf kun Pigen Marie, men hun kunde forsaavidt ligesaa godt være
sagsøgt.
Kun det Offentlige, d.v.s. Kongen, og dette vil igen sige den ejegode Kronprins
med det store Hjerte, vil kunne klare denne bekostelige Affære, men der var denogsaa i gode Hænder.
Naar de Sorte ikke plødsede Tovværk, drev de omkring i Byen, og her var de Genstand for en Interesse, som unde r t iden kunde virke paatrængende. Der mangler da ejheller en „Affære", som heldigvis blev kvalt i Opløbet.
„Opløbet"
fandt Sted Søndag d. 26. April 1795 om Eftermiddagen i Nyboder.
Politiforhøret
fandt Sted i Ulvegaden i Nærværelse af Schlegel og Translatøren
Hr. Meldola. Francisco de la Cruz, 22 Aa r, havde været i den katholske Kirke
og fik
derefter
Trang til en Sopken i Beværtningen ligeoverfor Hjørnet af
Borgergade og Ulvegade. Den ene blev til to, og de to til 4 å 5 Glas Brændevin
sammen med nogle Kammerater, som derefter drev hjem til deres Barak. Lidt efter
skulde de hente et Par Sko hos Skomageren ligeoverfor, men her kom de i Skænderi
med denne. Skomageren brugte Næverne og smed de Sorte ved Haaret ud paa Gaden.
Der samledes naturligvis straks en Hob, hvorover den Sorte blev bange
og hidkaldte nogle Kammerater. Med dem kom nu ogsaa Holmens Vagt til, som forsøgte at trænge ind i Barakken, hvor Modstanderne allerede havde forskanset sig.
Under Haandgemæng et havde en af de Sorte mistet sin Hue, og da han, i Fantasien udmalende sig, hvad Følgerne heraf kunde blive, ugenert erstattede den med en af Vagtens Kasketter, kom Følelsen af et Brud paa den militære Autoritet op i de gæve danske Gutter, og Spillet var gaaende. Der vankede braadne Pander, og ifølge
Lægens Udtalelser var flere ret alvorligt saarede. Efter Vidneudsagnene maa man
antage, at hele Postyret opstod af de Sortes Angst, m edens Skomageren forøvrigt senere tilstod at have været beruset. Politimester Cold lod Sagen falde med den
Motivering, at de Sorte havde faaet Straf nok ved de Kvæstelser og betydelige Saa de havde faaet. Han begrunder Affæren med den Ringeagt , som Menigmand viser overfor dem, og dadler Vagtmandskabet, som ikke viste den Sindighed, man kunde vente.
I 4—5 Maaneder havde de Sorte nu været Pensionærer i København.
Underhandling er var ført med flere ostindiske Kaptajner, men ingen vilde frivilligt
overtage nogen Risiko. Omsider kom man overens med Kaptajn Lay, en nylig
nationaliseret Englænder, som baade var Fører og Reder af Skibet „ Møen ". Han gik ind paa at give dem Kosten, medens den kongelige Kasse skulde betale Hyren.
Antallet var efterhaanden svundet ind til 88, nemlig 41 Laskarer, 14 Sipojer, 20 Succani, 6 Topaser, 1 Kok og 1 Skræder, som alle gik med „Mø e n ", medens 5 Mand, som for Tid en var syge, senere afsendtes med „Princesse Frederica ".
Da Kongen (Kronprinsen) ønskede, at „disse stakkels Folk skulde have en Gratifikation for deres Tab og Besværligheder", fik de ekstra 2 Maaneders Hyre,
hvorved de samlede Udgifter paa Madeira, i Norge og København kom op paa
14526 Rdl. Den 31. Maj 1795 afsejlede „Møen" til Frederiksnagore, hvor Halvdelen
af Hyren efter endt Rejse skulde betales.
For den betydelige Udgift, som her var paa ført Statskassen,
maatte man have Regres hos Rederen. I Kommerce Collegiet drøftedes Spørgsmaalet:
Hyrekontrakt en, hvorved Rederens Forpligtelser overfor Mandskabet maatte kunne
bestemmes. Mandskabet paastod, at en Hyrekontrakt var oprettet, og at den fandtes hos Ryan, men i Forestillingen til Kongen hedder det, „ at hverken Ryan eller Duntzfelt har været at formaa til at fremlægge en saadan, som utvivlsomt existerer".
Hvis denne var i Orden var Kaptajn en eller Rede r en forpligtet til at sørge for
Mandskabet og skaffe det ny Hyre eller Retur til Bengalen. Prokurator Weidemanns
Henvisning til Lovens 4 — 4 — 8, som siger, at naar Skibet helt forliser, har
Mandskabet intet at fordre, faar Kommerce Collegiet til at indrømme, at Loven her
har et Hul, som skal stoppes i Fremtiden ved passende Forholdsregler. Nu maa man tage Konsekvenserne og affinde sig med, at den ostindiske Fond foreløbig bær er
Tabet. Mandskabet havde beklaget sig over, at de ikke, ligesom det til Cadiz
indbragte europæiske Mandskab, havde faaet en Maaneds Hyre paa Rederiets Regning. Denne Klage støttede Kommerce Collegiet, hvorfor Gratifikationen blev
udbetalt, dog saaledes at Halvdelen, 650 Rdl ., skulde betales af Rederiet i Frederiksnagore.
Kongens Resolution faldt d. 29. Juli 1796:
1. " De 14526 Rd l. godtgøres den ostindiske Fond som en extraordinair Udgift af den Told, der indbetales i den kgl. Kasse af de fra Ostindien indkommende Ladninger.
2. Paa samme Maade bevilges Kammerraad Schlegel et Gratiale paa 200 Rdl. for at have ført Opsyn med de Sorte.
3. Vor Resolution af 13. Novbr. 1780 fornyes. Hyrekontrakterne i Indien skal oprettes saaledes, at man har lovlig
Regres til Kaptajnen eller Reder. Søpas maa ikke udleveres til Kaptajn en før Hyrekontrakten er i Orden.
4. Med Hensyn til „Helsingøer" i Særdeleshed skal Oberstlieutenant Bie som Commissionair for dette Skibs Expedition fra Bengalen under dansk Flag og Pas tilvejebringe Vores Casse C, som er her udbetalt til de indianske Matroser ".
Den 9. December 1795 lagde „ M ø e n" ind til Frederiksnagore, hvor den endelige Afregning med Mandskabet fandt Sted. Bie fralagde sig paa det bestemteste at have undladt Afslutningen af en Hyrekontrakt, „en saadan almindelig Regel og Paabud kunde aldrig være tilsidesat". Den var blot ikke afsluttet med Superkargo Ryan, men med Kaptajnen, hvad der vel ogsaa var naturligt.
Om Sagen derefter blev forfulgt ved Afhøring af Kaptajn Hofgaard er ikke oplyst, ligesaa lidt det er lykkedes at fremskaffe Rapport af nogen Art om det i Cadiz landsatte Parti. At Sagen fik en for Statskassen saa alvorlig Følge, kan under ingen Omstændighed lægges Regeringen til Last. Ved Kabinetsordre af 30. Sept. 1780 og kgl. Resol. af 10. Novb. s. A. var alle de Forhold, som kom til at spille ind, forudset. Da det var forbudt at bemande Skibene med
Matroser af krigsførende Nationer, var man henvist til de indianske. Netop af Hensyn til disses liden Modstandskraft overfor det barske nordlige Klima, var det forlangt, at de danske Myndigheder i Indien skulde undersøge, paa hvilke Betingelser de var antagne, og om der var sikret dem Forsørgelse og Tilbagesendelse i paakommen de Tilfælde. En verificeret Afskrift af Hyrekontrakt en skulde udleveres til de Sortes Formand, Reder en skulde bindes til at sørge for Forplejning i København, Hjemrejse eller Hyre paa et tilbage gaaende Skib etc.
Alt var saaledes taget i Betragtning, og alligevel maatte man
give op for det lille Hul i Christian d. 5tes Danske Lov 4 — 4 — 8.
1 T raktør Gottf ried Rau købte efter Branden i 1795 det nuværende Hotel d 'Angleter re af Geheimekonf erensraadinde
Juel -Wind for 48000 Rdl. og paabyggede en Etage i 1800.
2 Se Personalhistorisk Tidsskrift 1936, 3. Bind, p. 27.
K I L D E R , R I G S A R K I V E T
Commerce Collegiet, Ostindisk Journal over indkomne Sager: 1794, Nr.
260, 278. 1795, Nr. 1—7—3 3—8 1—2 8 2—2 8 9. 1796, Nr. 150. 1798, Nr. 173.
Forestillinger gjort af Commerce Collegiet: 30. Juni 1796. Kgl. Resolution herpaa : 29. Julis. A.
Ostindisk og Asiatisk Compagnie, Di r ekt ionens Arkiv: Breve fra Factoriet
i Bengalen, 1794/223, 1795/224, 1796/225.
Departement et for udenlandske Anl iggender 1 7 7 1—1 8 4 8. Spanien I I,
Depecher 1794, Nr. 4 1.
Der er igen mulighed for at købe bogen af:
Torben Abi- el- Dayen.
Det Ostindiske eventyr.
Ove Geddes rejse til Ceylon og Indien 1618- 22.
Det Ostindiske Eventyr skildrer de begivenheder, som i 1600-tallet førte til, at Danmark erhverede handelsstationen Trankebar i Sydindien.
I november 1618 stævnede de fem danske skibe ud fra Christian IV´s København med kurs mod Ceylon. Under kommando af den kun 23-årige admiral Ove Gedde skulle flåden oprette handelsforbindelse med Ostindien.
Torben Abd-el Dayem, navigatør, født 1926 i Cairo. Påmønstret
første gang i den danske handelsflåde i 1945; lærer på statens Søfartsskoler fra 1957- 1987.
Bogen er fra 2006.
Esbjerg Fiskeri- og Søsfartmuseet. ( Hvor man sælger bogen.)
Bogens omslag.
Bogens omslag.
Kan købes hos:
www.adlibris.com
, Hvorfor forlader Småland Lund teolog Anders Blomstrand 1857 sin
akademiske karriere? Mor Severina
er bekymret for hans modersbundne og genert ung søns beslutning. Efter fire måneders rejse ved at sejle
skibet når Anders Trankebar og opererer under 27 år af den svenske kirkes
missionær og sprogforsker i Indien. Trods
afstanden holder mor og søn i nærheden, korrespondance og fælles idealer: en
følelse af pligt, kamp mod stolthed og respekt for Guds vilje, som giver data
og strøm. Severina modtage som kompensation for at tage sig af hans barnebarn,
Theodore. Anders skriver til sin
søn i Lund om sit tab: Kan jeg se dig igen ansigt til ansigt? At være adskilt fra deres forældre til
at gå i skole i Sverige, er også den næste generation af missionærer børns
skæbne. Bogen er baseret på familiens breve fra 1830 til 1952. Den ældste er Universitetsbiblioteket
i Lund. De fortæller om den
positive ånd selvfornægtelse og håbet om et bedre liv for Tamula med det
kristne evangelium og social handling. De
er også om livet i Sverige: Småland's oprindelse, den akademiske liv i Lund,
møder med berømtheder, de store sociale forandringer og de dårlige betingelser
for en missionær at vende hjem i krigstid. Familien
binder historien. Severina, Eva,
Hilda og Hedwig har vigtige roller. Anders bror, kemi professor Christian
Wilhelm, gør en eventyrlig ekspedition til Spitsbergen med Nordenskiold 1861,
går ind i eleven Skandinavismen og forener tro og viden i en darwinistisk
overgang. Hans bror Frederick, en
lektor i Göteborg, luftning social-politiske idéer i sin avis forposter. Bogstaverne giver nærhed og stærke
følelser omkring en nu tabt tidsånd. Bogen
er en varm og vigtigt bidrag til den svenske missionær og kulturhistorie. http://www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=9185767697
Denne bog er ikke ny, men bogen er blevet nedsat, nu kan den købes for 100 kr.+ porto.
Bogen Lisbeth Gasparski og Karin Kryger: Tranquebar, Kirkegårde og
Gravminder, Arkitektskolens Forlag, København 2002 kan købes for 100 kr. +porto.
Den engelske version "Tranquebar, cementeries and grav-monumentes"
Kan ligeledes erhverves for 100kr. + porto.
Henvendelse til: ketskryger@mail.tele.dk
——————————
Engelsk udgave.
The Trials and Travels of Willem Leyel. An Account of the Danish
East India Company in Tranquebar, 1639-48 By Asta Bredsdorff ISBN 978 87
635 3023 1 180 pp. Hardback · Illustrated · 16 x 23 cm DKK 205 / 27 €
Now available Museum Tusculanum Press University of Copenhagen
On November 8, 1639, Willem Leyel left Denmark as commander of the
ship Christianshavn bound for the Danish colony of Tranquebar, where he
was to take charge of all trading operations of the first Danish East
India Company. The voyage, however, became a seemingly endless nightmare
of difficulties and disasters.
When Leyel finally reached Tranquebar almost four years later, he
found the fortress in a state of complete disrepair. But despite having
only a few men in his service, barely any capital and almost no
possibility of communicating with the managers of the Company in
Copenhagen, Leyelmanaged to turn things around.
Drawing on Leyel’s own letters and papers located in The National
Archives in Copenhagen, Asta Bredsdorff ingeniously weaves together the
rich narrative strains in order to produce a moving and memorable
account of Leyel’s exploits in the East Indies.
The Trials and Travels of Willem Leyel is translated from Danish and
it offers a fascinating story of personal fortitude, courage and
determination as well as a unique and fantastic glimpse of the
conditions in Tranquebar at the time, of life at sea during the
dangerous voyages and of Danish history in general.
Asta Bredsdorff was born in southern India. She has written several books on English maritime history. __________________________
Distributors USA & Canada: ISBS International Specialized Book
Services, 920 NE 58th Ave. Suite 300 - Portland, OR 97213, Phone: 1 800
944 6190. Fax: +1 503 280 8832, email: orders@isbs.com
United Kingdom: Gazelle Book Services Ltd., White Cross Mills, High
Town, GB-Lancaster LA1 4XS, Fax: +44 1524 63232, email:
sales@gazellebooks.co.uk
France: Editions Picard 82, rue Bonaparte - F-75006 Paris Fax: +33 1 43 26 42 64, email: livres@librairie-picard.fr
For further information, please contact: Kirsten Dolberg-Møller
kirstend@hum.ku.dk - phone: +45 35 32 91 10 MUSEUM TUSCULANUM PRESS
UNIVERSITY OF COPENHAGEN Njalsgade 126, 2300 København S www.mtp.dk
****************************************************************************************************************
_
__________________________________________________________________________________________
Oplevelser fra Indien
Når et pennevenskab udvikler sig til en dannelsesrejse.
Tag med på en rejse igennem mere end 30 års pennevenskab med veninden
Bhavani, som er bosat i Sivakasi, Sydindien og oplev traditioner m.v.
der ligger fjernt fra dem som vi kender i Danmark. En personlig
beskrivelse af indisk familieliv, rejseoplevelser og stedlige skikke
med kærlig respekt for Indien. Hvor er indiske kvinder farvestrålende
med deres smukke sarier, ofte med gyldne borter til deres mørke hud. Når
man kommer fra det kolde nord, klædt på i en T-shirt og en
cowboynederdel, føler man sig ikke farveløs, man ér farveløs. Men det er
sådan set det eneste man som indisk ægtemand kan bruge sine rupies på.
Hælde smukke klæder og smykker på damen. Det er en investering og
sikkerhed på kistebunden, foruden at inderne kan aflæse social status på
denne måde.
Bhavani - Rejseoplevelser fra Indien af Vibeke Bilde
Albrechtsen • Bogladepris kr. 198,- ISBN 978-87-91933-67-7 • Stift bind
• Format 152×230 mm • 136 sider • Illustreret • 8 sider farvetillæg
””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””
Bøger Foreningen har 3 bogpakker, som består af 3
bøger i en pakke, til salg. Pris pr. pakke - 400 kr. Dersom I er
interesseret i køb af bogen, kan I henvende jer til Karin Knudsen.
Bogen kan også bestilles over mail.
Bøgerne er skrevet på engelsk af: Andreas Gross, Y.Vincent
Kumaradoss, Heike Liebau. 1.bog. - The Danish - Halle and
English-Halle Mission. Antal sider: 1- 525. The Protestant Mission in
India began in the year 1706 with the arrival of two missionaries in
Tranquebar. Out of that two mission enterprises - ecumenical and
international by nature - developend and lasted for more than hundred
yers: the Danish-Halle Mission in Tranquebar and the English- Halle
Mission. These missions greatly influenced Protestant Indian
Christianity. Volume I depicts the historical background and context of
the first Protestant Mission in India. 2.bog. - Christian Mission in
the Indian Context. Antal sider: 525-1017. Volume II focuses on the
mission work in South India. It is not only the work of the missionaries
that is taken into account, but also the roles of the wives, the Indian
co-workers and the Indian members of the congregations are explored The
relations and conflicts between the Lutheran mission and other
Christian denominations are investigated. Finally, the relation between
the missionaries and Hinduism is addressed. 3.bog. - Communication
between India and Europe. Antal sider 1017- 1574. The cultural exchange
between India and Europe took place in the fields of the natural
sciences and medicine. The role of language in rural South India was
also important for the development of the educational system in India.
This volume also includes an appendix with sources of letters and early
publications, short biographies and lists of missionaries.
***************************************************************************************************
Willy Frendrup: DEN KATOLSKE KIRKE i de danske kolonier.
Forlag: ÆLNOTHS SKRIFTSERIE NR. 15 2008 En 191 sider,
illustreret bog. Pris 250,oo Bogen fortæller om Den katolske Kirke i de
danske tropekolonier som stort set er ukendt. Både Dansk Vestindien
og i Tranquebar. For første gang er de mange oplysninger om dette emne,
som hidtil har ligget spredt, blevet samlet. Bogen handler ikke blot de
lokale forhold, men belyser også den danske centraladministrations
holdning gennem tiderne. Bogen kaster lys over et kapitel af
Danmarkshistorien, som hidtil har været overset. Bogen kan bestilles:
salg@aelnoth.dk eller på telefon 38 3411 16 (John Toft)
|
|
 |
|
|
|