Dagbog

Inderne passer godt på dansk kulturarv

  Fort Dansborg i vores gamle danske koloni Trankebar er igen under renovering fortæller Poul Petersen, der er næstformand i Foreningen Trankebar.

”Det glæder os meget, at den indiske regering har bevilget et beløb på 5,2 Crore til renovering af  Fort Dansborg. Renoveringsprojektet bliver støttet af Asian development Bank.  

Kastellet Dansborg blev opført i år 1620 . Danskerne var på Coromandelkysten gennem 225 år indtil år 1845 hvor Trankebar blev solgt til englænderne.

Efter Indiens selvstændighed i 1947 har den lille fiskerby nærmest sovet tornerosesøvn til en gruppe danskere i år 2002 fik den indiske regerings tilladelse til at starte renovering af Fort Dansborg og i de følgende år flere af de gamle historiske bygninger som Landporten, Guvernørhuset og den danske Nygade kirkegård.

Borgen ligger i strandkanten lige ud til Den Bengalske Havbugt og den kræver at blive løbende vedligeholdt, derfor er det en stor glæde at inderne tager ansvar for bevarelse af de danske kulturværdier. Landporten blev også renoveret igen for nogle måneder siden. I februar blev gravstederne kalket af elever fra Vestfyns Efterskole i Tommerup. Det dansk indiske samarbejde, der startede da danskerne gik i land på på Coromandelkysten for 400 år siden, ser ud til at fortsætte til gavn for begge nationer.

Trankebar besøges hvert år af mange turister. I  år 2012 modtog den lille by 133738 indiske besøgende og 1788 udlændinge.

Foto: Poul Petersen

Poul Skriver.:

Jeg har lige talt med Sankar. Han fortæller at Landporten er blevet åbnet for trafik – små biler og motorcykler kan passere. Busser skal ad den nye vej til Paradepladsen.

TMM er begyndt at sælge de bogkopier som vi fik lavet. Har bedt Sankar lave nye kopier.

Stadig intet nyt omkring Guvernørhuset.

Der er en livlig snak i byen omkring problemet med manglende kystsikring foran fortet, men endnu ikke sket noget.

Sankar får lavet et skilt med TMM henvisning ved den nye vejs parkeringsplads så vi kan få fat på flere kunder.

De planlagte feriehuse på nabogrunden mod hvide hus er blevet stoppet. Ham der har købt grundene kan kun få lov til at opføre et hus i samme størrelse som det hus der lå på stedet. Han manglede også en tilladelse til at nedrive huset. Et nyt hus skal opføres inden for et år ellers bortfalder hans ret til genopførelse. Der kan ikke opføres flere huse på arealet, da det ligger nærmere end 200 m. fra havet (strandbeskyttelseslinie) Hus og grund har kostet 24 lak. - måske mere.

 Den varme tid nærmer sig og omkring midnat var der i aften 32 grader… Jeg skulle hilse fra en svedende Sankar i undertrøje.

Kære medlemmer.

Vi  har siden vores forenings oprettelse talt om, at det kunne være en god ide at invitere vores faste hjælpere Sankar og Merinal til Danmark.  formålet med besøget skal være,  at de får en bedre forståelse for vores kultur og dermed bliver nogle langt bedre samarbejdspartnere i fremtiden for os og vores forening.

Når man er ansat i en stilling med statstilskud, som Merinal er som lærer, så skal man ansøge om at få lov til at rejse ud af landet. Det har Merinal forsøgt de sidste par år. Nu lader det til,  at hun endelig får tilladelsen og de håber at kunne rejse til Danmark til maj i år.

Vi har det problem,  at vores forening ikke råder over store midler på driftkontoen, så bestyrelsen har besluttet at spørge  de af vores medlemmer, som har nydt gavn af Sankar og Merinals hjælp under besøg i Trankebar, om de vil hjælpe med et tilskud til rejsen.

Bestyrelsen har allerede besluttet at give et beløb og vi håber at flere vil bakke op om projektet.

Vi skal først være helt sikre på at tilladelserne til at rejse ud af Indien er i orden før vi starter processen med at bestille billetter og bestille forsikring.-  Først derefter kan de ansøge om visum til Danmark, når de har en invitation fra os med en begrundelse for opholdet i Danmark.

Hvis I vil være med til at støtte projektet, så skriv til vores kasserer Niels : ” vi vil godt støtte projektet med 100 - 200 eller 500 kr.”   I bestemmer hvor meget.

 Hans Mailadr:  foreningentrankebar@gmail.com

Eller direkte ind på  

Konto. - 5630-5365 485 056

på forhånd tak.

Drømmen om en skole.

Drømme bliver som regel kun til virkelighed, hvis man kæmper for dem. Mine 3 ugers ophold i Trankebar er slut. ”Hvornår kommer du igen” spørger de ved afrejsen mod Chennai Airport. Min mission er slut i denne omgang og jeg nåede oven i alt det andet lige at færdiggøre bogen om Anne Marie Petersen, søster til entreprenøren Marius Petersen fra Ferritslev på Fyn. Den brave kvinde, der trods modgang i skolen, havde en drøm om at rejse til Indien for at arbejde blandt de aller fattigste og udbrede evangeliet. En drøm der endte med,  at hun med støtte fra Gandhi grundlagde en skole med lærerseminarie for piger og unge kvinder i 1921. Jeg var dybt imponeret da jeg for over 20 år siden besøgte skolen og stod på Anne Marie Petersens gravsten i Porto Novo sammen med mine 2 børn og kunne fortælle dem historien om frøken Petersen fra Ferritslev,  der havde en drøm og gjorde den til virkelighed.  Vi skriver nu 2015. Indien er under kraftig forandring, men meget er stadig det samme efter næsten 100 år. Vi danskere har stadig en mission og jeg er stolt over at kunne rejse hjem efter at have undervist 70 piger på sct. Theresa læreseminarie hver eftermiddag under mit 3 ugers ophold i Trankebar. Kan jeg give de her unge kvinder blot en lille flig af oplysning og livskundskab – udsyn mod den store verden ude for Indien-  ja, så er jeg tilfreds. Til min store glæde mødte jeg oppe i byen et par af de drenge som Knud og jeg gav undervisning sidste år. Jeg blev mødt af et par store brune øjne og et ” spoken English, remember me? ” så havde det ikke været helt forgæves. Jeg er glad for at kunne fortsætte det samarbejde med de lokale indbyggere i Trankebar,  der blev indledt da de første skibe anløb Coromandelkysten for 400 år siden og fortsatte under danskertiden de næste 225 år.  Vi har siden 2002 renoveret bygninger og gjort vores til at vores fælles kulturarv ikke forfaldt. Nu bruger vi vores energi på vores dansk/indiske kunturcenter med Maritimt museum og det nyoprettede historiske bibliotek.. Så kommer det spændende om de lokale vil bruge biblioteket. Intet er sikkert i Indien. Vi befinder os stadig i et fremmed land med en fremmed kultur, som vi , skønt vi forsøger, kun forstår en lille flig af, hver gang vi forsøger. Ved hjemkomsten til Tommerup lå der, blandt de mange afslag fra ansøgte fonde,  et lille brev fra AP Møllers Fond, der kunne fortælle,  at fonden havde bevilget 50.000 kroner til indkøb af bøger og inventar til Dronningens Bibliotek i Trankebar. Det er altid rart med et lille skulderklap og det giver os frisk mod til at fortsætte vores arbejde selvom det ofte er 3 skridt frem og 2 tilbage. Vi har endnu ikke fået åbnet den danske guvernørbolig for offentligheden, men mon ikke det lykkes, hvis vi blot kæmper videre – jeg tror det. - Skulle nogle af vore medlemmer ligge inde med historiske bøger, som de vil skænke til vores nye bibliotek, så modtages de med glæde. Det er mit håb, at vi fremtiden kan have mange bøger oversat til det lokale sprog Tamil, så de lokale på deres eget sprog kan læse om den fælles dansk/indiske historie på stedet. Vi har netop aftalt med professor Lazar, at han skal oversætte de første 2 bøger til biblioteket.

Poul Petersen.

Poul skriver.

Hej. Vi landede i aftes i Trankebar. Dagen i dag er gået med følgende: at sætte mureren i gang med at pudse hus udvendig og kalke den nye væg første gang

At forsøge at sætte Sankars tømrer i gang. Han skulle dog lige have et andet hus færdigt inden National Day på mandag.. kommer måske i morgen og begynder på at sætte en disk op til computerrummet og fjerne den seng der endnu står der… så var det lige at få sat Star igang. Han har hyret 3 meget flittige arbejder fra sin hjemlandsby. Det går fint fremad og bliver forhåbentlig klar til eleverne kommer på tirsdag… TMM. ligner et bombet l….

Sankar mener vi er nødt til at bruge jernlågen som indgang pga. sikkerhed, så Krisnamurthi kan holde øje med folk fra begge sider siddende ved TMM s sideindgang. Jeg har bøjet mig !..  og de 3 skabe som Knud og jeg havde bestilt bliver til et stort skab i det store rum med glas skydelåger. Er ikke påbegyndt.

Merinal er helt klar på at lave cafe i huset. Vi får smagsprøver på pandekagerne i morgen- det samme med div. Drinks,  Lassie mm.

Her til aften har vi været i Karaikal for a bestille møbler – 4 kurveborde med glasplade og 16 skamler . Det skulle ankomme onsdag aften.

Vi sætter pandekageproduktionen igang til eleverne kommer. Så kan de lægge lidt lommepenge hos Merinal. Jeg har aftalt at vi indtil videre får 10% af omsætningen til TMM. Og adgang til museet bliver 5 ruppies.  Alt er steget voldsomt hernede.

Vi har også været i en fotoshop, som kan lave store fotos i rammer fra dag til dag – helt fint… nu mangler vi bare at de lukker os ind i guvernørhuset. Jeg arbejder på det i morgen..

Og så har vi fået internettet til at virke….

Jeg har talt med Johnson her til aften. Der iflg. ham et fint koncentreret program på for eleverne. I dag har de studeret de nærmeste landsbyer og i morge skal de en tur op i bjergene , til gudstjeneste og middag hos Johnsons familie i Naidumangalam..

Så har vi hilst på søster Karuna og et par andre søstre.. Jeg har fået bekræftet at jeg skal begynde at undervise lærerstuderende på tirsdag da de holder National Day mandag og skolerne er lukket.. Karune er bortrejst når VE. Ankommer hun skal på 1 måneds seminar i Jaipur. Men næstkommanderende tager over..

Kirkegården har jeg kun spurgt til. Den er ikke sat i gang endnu, så vi får se om de når det… Forhåbentlig får Stars folk ryddet vores have. Den er helt groet til.

Så, alt i alt har vi gang i de fleste af de planlagte til.

Aftenen før vores afrejse fra Trankebar var vi inviteret hen til juleafslutning med alle sct. Theresasøstrenes skoler. To en halv times imponerende opvisning i bedste katolske stil med dans og sang af alle skolernes store og små elever… Efterfølgende var vi inviteret til spisning ovre i Conventet med alle søstrene og de inviterede præster. Knud og jeg fik fint dækket op med kniv og gaffel og grønne tallerkener..et helt festmåltid…

Henad 19 tiden spadserede vi ned ad Kongensgade til en halvt oplyst Paradeplads da halvdelen af pærerne i de gamle københavnerlamper var brændt ud.

Se under Billeder.  nov 14

Tommerup: Vestfyns Efterskole har for tiden besøg af søster Karuna, som er overhoved for Sct. Theresa Concvent et kloster i den tidligere danske koloni Trankebar. Vestfyns Efterskole besøgte klostret i 2013, og vil nu gerne vise søster Karuna, hvordan hverdagen er i Danmark. Hun skal blandt andet besøge skoler, børnehaver og plejehjem.

Mandag den 26. maj inviterer Vestfyns Efterskole lokalbefolkningen til at komme og drikke en kop kaffe med den indiske nonne. Hun vil fortælle om kvindernes vilkår i de sydindiske landsbyer. Arrangementet begynder klokken 19.30, og efterskolen opfordrer til, at folk tilmelder sig via tlf. 64 76 31 13 - det er dog ikke et krav. Vestfyns Efterskole ligger på Nørremarksvej 21 ved Tommerup.

Foreningen Trankebars generalforsamling fik fornemt besøg fra København.
Det var den indiske Ambassadør som var inviteret til at holde en foredrag og
forholdet mellem Danmark og Indien.
"Jeg må tilstå, fortalte Ambassadøren, at da jeg fik invitationen, var jeg
nødt til at sætte mig grundigt ind i historien om den danske periode i
Indien fra 1620 - 1845. Jeg havde ganske rigtigt hørt, at der var en
forbindelse, men jeg var slet ikke klar over detaljerne. Jeg blev mere og
mere nysgerrig. 225 år år er bestemt ikke en kort periode. Jeg er sikker på,
at der i den lange periode har været rigtig mange venskaber mellem danskerne
og inderne først i Trankebar og senere i Serampore. Det glæder mig, at
Foreningen Trankebar har taget initiativ til at restaurere vigtige bygninger
som Fort Dansborg, den danske guvernørbolig og andre historiske bygninger i
Trankebar. De er symboler på en fortid, som fortjener at blive bevaret og
fejret.
Da det første danske skib ankom til Coromandelkysten anført af admiral Ove
Gedde i 1620 var Indien et meget anderledes land. Indiens økonomi var den
anden største i verden. Indiens GDP var omkring 22 %  af verdens GDP på den
tid og Indiens andel af, hvad der blev produceret i verden var omkring 25%.
Det var af den grund at mange Europæiske lande sendte skibe til Indien for
at købe krydderier, tekstiler og andre varer, som der var stor efterspørgsel
på i Europa. De danske skibe kom til Indien af den samme grund og handlen
mellem vore 2 lande fortsatte i mere end 200 år.
Vi betragtede ikke danskerne som koloniherrer. De lejede et stykke jord og
drev handel på Coromandelkysten gennem 225 år. Den første protestantiske
kirke blev grundlagt i 1706 og lutherske mission startede et trykkeri, der
trykte den første oversættelse af biblen til tamil.
Missionærerne kom til Trankebar med den klare mission at omvende de lokale
muslimer og hinduer. Til det formål grundlagde de skoler og brugte
undervisning som et værktøj. På trods af at missionen har været i området i
over 300 år, er det kun lykkedes at omvende 10 % af befolkningen til
kristendommen.
De første diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Indien blev startet i
1949 og efter den indiske Premierminister Nehrus besøg i Danmark i 1957 blev
det aftalt at Indien skulle have en Ambassade i København. Det skete i 1962.
Siden da har der være adskillige ministerbesøg fra Indien og vi har også
modtaget mange fornemme besøg fra Danmark, som da Hendes Majestæt Dronning
Margrethe besøgte Indien i 1963.
Gennem de sidste år har Danmark og Indien underskrevet adskillige
samarbejdsaftaler på mange områder. Mere end 125 danske firmaer arbejder i
dag i Indien på mange forskellige områder.
Samarbejde mellem Danmark og Indien er baseret på værdier som demokrati,
frihed og retfærdighed. Indien er verdens største demokrati.
Jeg tror på, at forholdet mellem Danmark og Indien bygger på et stærkt
fundament og at det har store udviklingsmuligheder. Der er ingen fundamental
konflikt mellem vores 2 lande. Begge lande ønsker fred og frihed. Vi skal
fortsætte vores bestræbelser på, at vi udvikler vores forhold på alle
områder økonomisk, handelsmæssigt, politisk, socialt og kulturelt.
Jeg vil slutte med at rose Foreningen Trankebar, Nationalmuseet, Den Danske
Regering og Government Of Tamil Nadu og alle andre, der har arbejdet for
forholdet mellem Danmark og Indien. Lad os bygge på de historiske
forbindelser og styrke samarbejdet mellem Danmark og Indien Ambassadøren og
hans frue deltog i den efterfølgende middag og i da Ambassadøren holder mest
af fisk, havde Trankebars Foreningens formand Karin Knudsen fra Humble tager
friske rødspætter med fra fiskeren i Bagenkop. Efter middagen var der der
rundvisning på vestfyns Efterskole og ambassadørfruen var meget interesseret
i det danske system, hvor man ud over de offentlige skoler har mulighed for
at lave privatskoler som friskoler og efterskoler.

32,3 grader i skyggen. – Efter flere opringninger til Dr. Kannan, må jeg sige : ” Jeg opgiver” Jeg har talt med den nye Kurator, Han siger, når det går over til ASI så vi lave noget sammen.  – Det vil han gerne.
Så er han helt sikker på at det første af rummene kan han få.

Lige nu er han ved at sætte skik på skiltene på Dansborg. – Det vil sige, at skrive det rigtige om hvad der har været i rummene. Og ikke som den forgående har skrevet. Totur rum,  til den brønd som går ned i køkkenet.   Han snakker også om at få lukket nogle af rummene og andre lukket op. Jeg har givet  lidt til skiltemaleren – Alt i alt  vil han gerne gøre det til et levende museum. Men som han også i samme åndedrag, også siger: Jeg kan jo ikke bestemme alene,  der er jo en top der skal godkende.

Igen i år er der druknet  en person.  Kedeligt.  -  Borgermesteren ville godt være med til at sætte et skilt op, allerede sidste år, men det er endnu ikke blevet til  noget.

Og så har vi været på udgravning på stranden. – Kuratoren, hans folk og lille mig..  Der var dukket  et  fundament  op af sandet. Plus andre mærkelige mure.  Vi besluttede at mødes kl. 10 i går, ved stranden.  -  Det viser sig det er fundamentet af Dansborgs kongebastion. – så der blev målt og skrevet ned, taget fotos mm.  Der blev fundet spidsen af bastionen og lidt af muren indad. Der blev gravet i sandet, for at se om der kunne findes mere. Uden held.

Men spidsen af kongebastionen, som kan være nær de 400 år. – Som ligger lige så flot i sandet. Det er da spændende. ---   Havet har jo været meget hård ved kysten , der hvor der ikke er lagt sten i strandkanten. Det gik hele dagen med i går. Plus  indimellem , at ringe til Dr. Kannan.

 Aftnen gik med at snakke med Merinal. Hun havde 30 år jubilæum på sin skole. Der var blevet holdt taler og givet gaver. Hun fortalte, hvordan hun var kommet helt langt ude på landet, til en skole der ikke engang havde stole eller borde til lærerne.  Og i dag har hun fået ”lavet en fin” lille skole. Så hendes inspektør var meget stolt af, at have netop hende på sin skole. 

 

2 dage er gået med  ” European Settelement on Coromandel Coast- With Special Reference to Danish Settelment at Tharangambadi” På TBML College I Porayar.

Meget  interessant  men ikke noget nyt. –og dog, Maria Lazar fortalte om :” The Diary of Rangappa Thiruvengadam Pillai. ” -  Hans dagbog er fra 1761 – 1768. Hvor han fortæller næsten dagligt om tingene i Trankebar.( Som jeg  fik et eksemplar af.)

Det var ” Department of History ” som havde arrangeret  seminariet. Dr. D Julius Vijayakumar  havde sat det hele på skinner. – Dejligt for en gangs skyld ,  at høre noget  andet,  end Missionen.

Det forbavsede mig hvor mange der virkelig har sat sig ind i Trankebars historie.  Meget var på Engelsk, men også noget på Tamilsk. -   Der blev givet megen ros, til Foreningen Trankebar , tænk at danskere stadig gør noget godt for Trankebar. 

2 dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00 på en plastikstol, det gør et eller andet ved bagen.!!!! Men  der blev nu også tid til te pause  og middags mad. Alt i alt et godt møde.

En sjov ting. Maria Larzar havde udlovet 500 rupi, til den af eleverne der kunne komme med et godt spørgsmål til panelet. – En ung mand rejste sig på den sidste dag.  Og spurgte et meget langt spørgsmål,  han fik sin 500 rupi. Stor jubel  hos eleverne.

Da vi kom hjem derude fra , sad der et visitkort i døren, fra en senior editor ved  ” The Time of India”, de ville gerne høre noget om Foreningen Trankebar. De var kommet til Trankebar og havde været på Fortet, hvor de havde fortalt om TMM.  Der havde de mødt Sankar, som fortalte dem om vores forening.” Men mød dem selv”, Havde han sagt til dem.   Vi var jo ikke hjemme, så derfor ringede de kl. 20.00 og ville gerne snakke.  – Jeg lovede dem, at vise dem guvernør  boligen og kirkegården. I morgen. – Om de så vil se kirken inden de kører tilbage til Bangalore hvor de kom fra, ved jeg først i morgen.
Jo, de ville gerne se begge kirker og kirkegården.

Da de var kommet hjem kom denne lille besked.

hello karin,

quick note to thank for your kindness in making time for us on a sunday morning. 

it was virtually a history lesson from someone who knows the place very well and also loves it deeply.

do stay in touch

cheers

edwin

Årets Trankebarmedalje blev givet til Maria Lazar, professor på TBML College i Poraya. Maria Lazar har i mange år fulgt foreningens arbejde. Han er meget interesseret i den danske historie i byen og ofte givet sit bidrag til vores fælles dansk/indiske historie på stedet.

Medaljen blev overrakt til Lazar af Karin Knudsen, der som formand kunne fortælle om alle de gode oplevelser hun gennem mange år har haft med Maria Lazar.

    Næstformand Poul Petersen fortalte om det skoleprojekt som han og Knud Helles har startet i Trankebar, indtil videre med stor succes.

  Dernæst blev de første tryk af den tamilske oversættelse af Knud Helles lille blå hæfte om Trankebars historie frigivet til Pressen.

Hæftet blev fejret ved udgivelsen i november og Knud og Poul lovede dengang, at der senere ville komme en tamilsk oversættelse, så også de lokale I Trankebar kan få glæde af hæftet. Når oversættelsen bliver trykt, er det meningen at alle skolerne i Trankebar skal modtage et klassesæt på dansk, engelsk og tamil.

  Medaljeoverrækkelsen blev fejret ved en ceremoni på Trankebar Maritime Museum.

Festligheden blev overværet af 3 journalister fra den lokale presse og 4 danske besøgende, fra bestyrelsen Jan Skaarup samt Hustru og Gustav Annaberg, Fra Trankebar by Sultan og Sankar. Der blev sluttet  af med the og kiks.

Nyhedsbrev fra Poul i Trankebar søndag den 9. februar 2014.

4 timer og 45 minutter tog køreturen fra Chennai lufthavn, til Gustav og jeg kørte gennem Landporten og ned ad Kongensgade i Trankebar.  Turisterne havde endnu ikke gjort deres store indtog i byen. Alt åndede fredeligt, da vi passerede vores Maritime museum og  drejede ned mod Det Hvide Hus, hvor Karin og Viggo tog imod med morgenkaffen.

Den følgende dag skulle den nye vej bag Fortet besigtiges. Den er
blevet færdig , men endnu ikke indviet. Det bliver rart at få de store busser uden om Landporten i fremtiden.  Grundet den megen vind og store bølger, var der ikke den store aktivitet hos fiskerne. Efter et par dage dukkede de første hvide turister op i byen. Herefter skulle jeg have planlagt det undervisningsprogram, som Knud og jeg har planlagt afholdt hver aften i hele februar måned. I november måned blev vi bedt af Mansing, lærer på TELC lærerseminarium, om vi kunne samle elever fra flere af byens skoler og give dem et kursus i spoken english kombineret med undervisning i historie og samfundskundskab. Vi har kaldt kurset for  ”Classes of Intercultural Understanding and Communication” og afholder det i vores Danish-Indian Cultural Centre, som vi har introduceret for byens befolkning sidste år. Tilbuddet blev modtaget af Sct Theresa Convent og Telc – Johns School.. Begge skoler lovede at sende elever. Vi havde bedt om at få elever mellem 17 og 25 år der kunne snakke lidt engelsk. Resultatet blev at jeg modtog omkring 20 små drenge på 13-14 år fra drengeskolen og 20 piger fra Conventet –alle elever der ikke kan snakke engelsk udover at sige  ” good evening Sir”. For at helgardere os,  har vi hyret en lokal lærer ude fra TBM College som tolk. Den forløbne uge har jeg haft omkring 40 meget motiverede elever, der nærmest hungrer efter at lære . De sidder nærmest som små støvsugere og tager imod. . Det sjove er, at de dagen efter altid kan huske, hvad de har lært, selv små detaljer og forskellene på vores 2 samfund. Det er jo ikke altid man oplever det med danske elever. – Så, jeg er helt høj, når jeg kommer fra time. Undervisningen foregår hver aften mellem 17,30 og 18,30, efter eleverne er kommet hjem fra deres normale skole, der netop er afsluttet.  Vi har fået lov til at låne Conventets ene bedesal med et kæmpe Jesusbillede på endevæggen og eleverne siddende på plastikstole. Når Knud ankommer den 13. er det meningen at han skal tage over og fortsætte undervisningen. Jeg har købt en projektor, så vi også kan vise billeder ude fra den store verden- når vi ellers ikke har strømafbrydelse..

Lørdag aften var jeg inviteret hen i Conventet til en udvidet aftensgudstjeneste i anledning af et besøg af en prominent religiøs persons besøg. En fantastisk aften startende med en procession ned ad Kongensgade med en 3 hjulet cykel i spidsen med Madonna, blinkende lygter og en larmende elgenerator på ladet . Herefter fulgte en 3 timers forestilling anført af 6 præster og alle eleverne siddende på gårdspladsen.. Jeg tror ikke,  jeg er blevet velsignet så mange gange før i mit liv og blevet overstænket med vievand. Efter sceancen blev jeg som VIP inviteret til middag med søstrene og præsterne. Helt igennem en uforglemmelig aften. Det var som at komme til en fremmed planet. 
Søndagen er gået med at få gjort vores både rene på TMM.  Museet var efterhånden ved at se lidt for indisk ud. 
I går var Karin og jeg ovre på Fortet for at hilse på den nye kurator, TK.Thangadurai, en ung mand,  der virker meget samarbejdsvillig og lyder som om han godt vil forbedre museet. Vi får se. Man ved aldrig med inderne. Kuratoren kunne fortælle en spændende nyhed. På lørdag den 15. februar skal der være en "Function" uden for  Guvernørboligen, og vi vil blive inviteret en af de første dage. Turistministeren og Dr. Kannan kommer sammen med andre prominente personer. Hele begivenheden skal fejres over en uge og herefter håber vi at  Guvernørhuset  vil  være åbent for offentligheden... Herligt,  hvis det holder stik, så vi endelig kan få åbnet den bygning. Der er noget , der tyder på at det er rigtigt, da der her til formiddag har været flere kommunalarbejdere i Trankebar by for at rydde op. Efterhånden er flere hvide ved at indtage byen og der kommer besøgende på vores Maritime museum. Turistsæsonen er starten i Tankebar.

Tirsdag aften var vi inviteret hen i Conventet, hvor søster Karuna havde samlet 26 af de 145 udsatte kvinder som søstrene hjælper med at få et bedre liv.

En efter en fortalte de deres historie : gift som 12 årig , 8 børn, 2 drenge og 2 piger. Manden døde.  2 af børnene døde af underernæring. Efter mandens død havde vi ingen steder at bo. Vi gik fra hus til hus og gjorde rent for folk. 

Gift som 13 årig. Har en øjensygdom og næsten intet syn. 4 børn. Manden blev dræbt. Har levet som tigger indtil jeg fik lov til at bo i Conventet. Mine børn gør nu i skole hos søstrene. 2 af børnene har arvet min øjensygdom.

Gift som 12 årig. har 6 børn. Manden er død. Bo i en lille hytte nede ved floden. Hytten bliver ofte skyllet væk, nå flodvandet stiger. Har altid arbejdet som daglejer .

og sådan blev de ved. En efter en stillede de sig op og fortalte deres historie for Knud og mig – 2 hvide tilrejsende,  der kommer fra et land,  hvor vi lever trygt og sikkert.

Efter en halv time spurgte søster Karuna om vi havde hørt nok... Det havde vi. 

Så fik vi historierne om hvordan søstrene havde hjulpet kvinderne til at organisere sig i grupper , der havde lavet små selvstændige virksomheder. En havde et mælkeudsalg, en anden lavede små riskager som de solgte. En tredie solgte små buketter af blomster og flere af kvinderne havde lånt penge til at købe en ged som  som de fedede op og efterfølgende solgte. Små beskedne virksomheder, men alt sammen noget, som skaffede kvinderne det daglige brød og frem for alt gav dem selvrespekt. En del havde fået et mindre lån af søstrene, som de efterfølgende skulle betale tilbage, så andre kunne få glæde af pengene.

seancen sluttede af med at den blinde kvinde sang for os. En utrolig smuk  stemme. 

Efter mødet med kvinderne  kom en af de sædvanlige strømafbrydelser.  Så spadserede vi  gennem Conventets gård sammen med søster Karuna .  Det var tid for aftenbøn for de 800 børn. Gennem halvanden time lød de smukke børnestemmer  fra alle lokaler og  fra en kæmpe flok  børn på gårdspladsen.  Tænk sig 800 børn i bøn , hver dag , morgen og aften.  Det er vores opgave, forklarede søster Karuna. Det er bønnen, der give os kraft til at udføre vores arbejde. Kun med Guds hjælp kan vi klare det.

Vi forlod Conventet , spadserede ned ad Kongensgade over Paradepladsen, der var næsten mennesketom og hjem til vores  hvide hus i Posthusgade.

 Poul.

 Poul skriver

En ret så vild nat og lørdag morgen. En cyklon kom ind over Den Bengalske havbugt.  127 mm regn og en masse vind.

Så er det man er glad for at høre til den del af befolkningen der bor i et nogenlunde tæt hus. Vi overlevede bortset fra en knækket bananpalme ind over muren fra vores nabo og manglende strøm og lidt vand på gulvet.. Men når man sidder i et fint hus, så tænker man på de stakler der bor i en lille hytte .

Hen ad 11 tiden kom solen frem og folk kom frem og pludselig var der liv i Trankebars gader. 

Der kan ses flere billeder på fotosiden.

nyhedsbrev  fra Poul. Trankebar den 15. november 2013.11.15

        Min dag startede klokken 5,  hvor jeg blev vækket af den høje stemme ovre fra moskeen. Temperaturen er 28 grader og alt er roligt i vores gamle koloni. Forleden , dagen efter vores ankomst gik Knud og jeg en tur ned gennem Paradepladsen,  der ser pæn og nydelig ud. De ”gamle” københavnerlamper holder endnu og  brolæggeren fra Marstal kan glæde sig over at det lykkedes ham at oplære inderne i at lave brolægning rundt om pladsen. Der arbejdes stadig på vejen bag Fortet. De støber betonsten og det tager den tid det tager- omkring 100 meter mangler belægning før de kan bruge den.

Kongensgade har fået fortov i den ene side og  asfalt på kørebanen. Det ser rimeligt ud. Nu mangler vi bare at få renoveret Landporten. Vi sendte en ansøgning til Collectoren for en måned siden for at få en tilladelse til at udføre arbejdet- har intet hørt , men beder om et møde i næste uge.

Forleden blev vi kontaktet af en lokal journalist, der ville høre vores mening om den lukkede Guvernørbolig. Det fik han. Jeg håber det sætter lidt skub i tingene, så vi kan få åbnet huset for offentligheden som lovet for  over et år siden.(Natmus fra DK og folk fra det Indiske ministerium, arbejder på, at finde ud af hvordan huset kan bruges. Det sker her i dec eller jan. kk)

Den tropiske park er lukket og der hænger et skilt på lågen med påskriften ”privat ejendom Bestseller”.(måske er der en god grund kk)

Aftalen var jo, at det skulle være en park til glæde for de lokale i byen og ikke en lukket privat have.  Guldsmedegade ligger øde hen. Udover de tomme huse, som ejes af Bestseller og som også har fået et skilt med  ”privat ejendom, Bestseller” , så  bor der nu kun familier i to af de resterende huse.  den lille cafe er lukket og alt i alt er det lidt af en tom kulise at se på. Ærgerligt!

Træerne både på Paradepladsen og langs vandet bliver passet pænt. Til gengæld er renovationen, som Bestseller promoverede sig med som et mønsterprojekt med daglig affaldsindsamling hos alle husstande i den indre by, gået helt i stå. Det er blevet overladt til kommunen at overtage projektet. ( Nej, det var meningen at kommunen skulle overtage projektet efter 5 år. KK) Resultatet er bunker af affald,  som bliver brændt af foran husene med en stank af brændt plastik som resultat. Dog er det opløftende at køerne og gederne nu har noget at leve af.

I går besøgte vi  Theresa Convent . Søster Karuna var vred.” Der går rygter om at den gamle danske lægebolig , van Theilingens Hus, der ejes af Bestseller og er næsten færdigrenoveret, skal omdannes til hotel...  og så lige op ad vores børnehjem , hvor der hver dag passerer 750 pigebørn til og fra vores skole”

En mail til Troels ( Bestseller fondens formand) kunne dog afkræfte rygtet og det må jeg i dag glæde søstrene med.. Jeg har tidligere foreslået Troels, at han burde stille bygningen til rådighed for pigeskolen. De har nemlig hårdt brug for undervisninglokaler.  Jeg synes det kunne været fornemt at have en pigeskole i en gammel historisk dansk  bygning. Det harmonere fint med, at Bestsellers bestyrelse for et par år siden, bad mig lave et skoleprojekt i Trankebar, som Fonden ville støtte. (Men det bestemmer vi jo ikke over. )    

Søster Karuna kunne fortælle os, at de havde igangsat et projekt med microlån til fattige enker, der er blevet udstødt af samfundet. Vi fik en frygtelig historie om,  hvordan man behandlede de kvinder, der havde mistet en ægtefælle. Projektet støtter foreløbig 145 kvinder i landsbyer i Trankebar området. Dersom nogle af vores forenings medlemmer har lyst til at støtte projektet, vil jeg godt kontaktes. Selvom vores forening ikke har et socialt formål, kan vi jo godt privat hjælpe, hvor der er brug for det.

Vi arbejder på opmåling til en fast bygning til vores Maritime Museum.  Jeg har søgt en masse fonde om at støtte projektet. I går fik vi den glædelige nyhed at   Sydfynske Dampskibselskabs   fond har bevilget os  10.000 kr. til byggeriet. I dag får vi besøg af en lokal ingeniør, der skal give os et bud på hvad et kommende byggeri vil koste. Vi håber at kunne opføre bygningen af det nye museum på samme sted, hvor vi har bambushytterne. Her har nemlig tidligere ligget en stor bygning med søjler fra danskertiden. Vi arbejder på en projekt,   hvor vi tager udgangspunkt i den bygning – et hus i to etager med søjler ud mod Dronningensgade.  

TMM. har det godt, men ikke mange gæster for tiden kunne vores lille museumsmand Krinamurthi fortælle. Kokusmåtterne på hytterne er skiftet ud med   blikplader... som en bageovn når solen skinner !   men hellere det end at vi ville være nødt til at lukke museet. TMM. er stadig udgangspunktet for alle vores aktiviteter i  Trankebar.

Vores nabo Star ( I Posthusgade ) kunne fortælle, at hans datter Hosanna, som er igang med en sygeplejeuddannelse og som  eleverne fra Vestfyns Efterskole har støttet i   de to omgange, de har været i  Trankebar, bliver færdiguddannet om et år.

I aften får vi besked om hvornår vi skal lave en lille præsentation af knud Helles nye bog om Trankebars historie. Udover at bogen skal sælges på TMM. regner vi med at uddele den som klassesæt til byens skoler.

Vores forenings medlemmer vil få den tilsendt sammen med et nyhedsbrev kort efter hjemkomsten fra Trankebar. 

Sankar fortæller.

De er ved at renovere Kongensgade med asfalt + vistnok sten i siderne…  Vejen bagved fortet er stadig ikke færdig. På den plads over for bageren, hvor 17 hytter nedbrændte, kan de handlende ikke få lov til at genopføre butikkerne, da jorden ejes af kommunen .I  stedet er planen, at der skal opføres offentlige toiletter.

Intet nyt omkring Guvernørhuset, der stadig er lukket for besøgende. 

Der har lige været en festival for det store Blå tempel ( Fiskernes tempel) Det er det tempel hvor der afholdes fiskeråd.  

Efter 36 dage her i Trankebar, er vi desværre på vej hjem. Her er temperaturen også kommet over 30 hver dag, så man bliver let lidt doven.

Vi har ikke haft  gang i de store ting,  da vi  ligesom er  i en venteposition. Der kan ikke gøres  noget rigtigt,  eks.   indrette  det nye bibliotek,  sætte bøger på hylden.  eller se på hvordan vi evt. kunne flytte TMM.  Vi  kan KUN vente. 

I stedet har jeg brugt mine dage til at give undervisning i DANSK.  Hver dag 2 timer, med 1 elev, nogen gange 2 elever.  Aditya  en meget lærernem elev  på  33 år, ugift.  Jeg havde ham i  ”Guideskole” sidste år. Viste ham rundt i Trankebar , og fortalte historien.  Derefter skulle han vise mig rundt og fortælle historien til mig.  Derefter gik han hjem og lavede en rundvisnings mappe, med stikordene i , som han har med rund på omvisningen. Han bruges på Hotellet til at vise turister rundt.   …  I år ville han gerne lære lidt dansk.

Jeg har været på kommune kontoret for at spørge om lov til at sætte et skilt op nede ved havet. I håb om at folk vil læse og passe på sig selv, så der ikke bliver flere drukne  ulykker.  Det har vi fået lov til !!! Der druknede igen en ung mand ud foran Fortet.

Viggo har i al den tid han har været her, brugt den på haven.  Lavet en pæn flisegang rundt om  Trommestikke træet.  Han har været på TMM for at snakke med Krisnamutti.  Været med til at slår mange ”humlebier ” ihjel.  De ligner humlebier,  de graver sig ind i træværket og æder det op indefra.  Vi har på TMM en meget velholdt Katamaram, den var ved at blive ædt op af disse  insekter.  -  For at vi kunne beholde  katamaramen, måtte vi desværre slå "Humlebien" ihjel.  --  jeg har vasket forskellige ting derovre, men det er en håbløs opgave, da skolebusserne kører forbi hver dag, 4 gange på en dag, og det kan desværre ses på tingene.   Al støvet lægger sig som et fint lag, inde på hylderne.  Krisnamuthi gør hvad han kan!!!

Vi har  været i Flora for at se, hvad der skal gøres,  givet Sankar en ide om, hvordan trappen  op til terrassen kan laves, så man ikke skal rende hele have igennem for at komme derop. 

 Merinal, Santos og sankar  er næsten klar med deres  pas. D.v.s.  i går var de i Tanjore for at få Santos pas .De havde alle papirerne med, men så viste det sig, at på politistationen havde de skrevet Merinal forkert, så de måtte tilbage til Trankebar for at få det papir rettet.  Og så afsted igen en anden dag.   Derefter skal de søge visum. Som hun siger, det kan tage 14 dage. --  De er dog alle opsat på at det skal være i år, de kommer. Men præcis hvornår ved de ikke endnu.

Strømmen  er stadig et Stort irritations - moment , man bliver sat på  ”standby” .  Særlig når man skal bruge internettet.  Det kan ikke lade sig gøre, da de oppe i byen hvor tilslutningen er,  der har de en kæmpe generator, som så skal gå i gang ved strømsvigt.  Men den er gået i stykker.  Så har man ikke lige  tændt sin computer for at komme på, og man er lige midt i sit arbejde, og strømmen går, så bliver man bare ”smidt” af, og kan begynde forfra.  

Lydene man hører  fra Tårnet.

Siden vi kom til Trankebar den 18. februar, har havet været meget voldsom. Igen i år er der en dreng der blev taget af bølgerne.  Familien var fra Cuttelore, og ville nyde dagen ved havet.  Bølgerne var rigtige voldsomme, så de slog ham omkuld. Han blev skyllet ind på stranden, men stod ikke til at redde.

 Vi har talt om, at foreningen måske skulle bekoste et skilt med påtale på Tamilsk , advarsel om, at når havet er voldsom skal man ikke gå ud. Det med at sætte et flag op, der fortæller at man ikke må gå ud i vandet, tror vi ikke på hjælper.

 I går viste havet  sig fra den pæne side, så  jeg turde gå ned og bade. Herligt.( Også i dag er havet stille.)Der var lige 3 delfiner der svømmede forbi. Da var jeg nu kommet op!!!

Hele formiddagen har der været hektisk aktivitet  på vandet. Store  fiskebåde  sejler forbi derude, med 6 -8 småbåde efter sig. Hele tiden høres 2 takts motorerne. Inde fra land er det fuglene der ”støjer” Kingficher er rigtig i sit es, den er dog blevet smidt væk fra sin sædvanlige plads på taget, at et beostær par.

10 store Royal Enfield motorcykler kom buldrende ned af  gaden og ind til BOB. 1 ung mand på hver sin cykel.

Om natten er det hundene der hersker i gaderne, der er rigtig mange. Men deres gøen overgår ikke Ny Jerusalems kirkens ur. Det spiller hver time, og det er så højt at ikke engang moskeens  kalden kan følge med. Hver time sin  melodi.  En dag gik jeg på Kongensgade nær kirken.  Jeg havde nær fået hjerte stop så forskrækket blev jeg da uret begyndte at spille sin melodi.  Det er ikke rimeligt.

I nat var så festivalden slut for den "sorte" gud"  Han skal danse hele natten rundt i gaderne, lige til kl.7.00 ( stakkels mand) 

Efter 10 ugers venten, fik vi vores visa. Vi kunne komme af sted med et fly samme uge, det var bare så heldigt. Og nu sidder vi i Trankebar og nyder varmen, sammen med vores børnebørn og deres forældre.

Der er sket mange små forandringer. Vejen sydom bymuren er næsten færdig. Der er bygget en lille stopmur op ved Paradepladsen, så kun gående kan komme ind på selve brostens pladsen. De fleste af træerne mod vandet har det ikke for godt. Saltvandet er meget hårdt ved dem. Alle gadelamperne er blevet grønne i kobberet.  Alle indfaldsveje til Paradepladsen er blevet lukket , så der kun kan komme gående ind.  Der er sat bænke  og stenskraldespande op,  næsten hele vejen rundt. En bænk er brækket midt over. Skulle måske laves.???

Zieonskirken: ved kirken har man bygget et  lille mødehus på selve kirkegården, de har passet godt på  de grave der stod  på pladsen. Et af gravmonument er faktisk blevet bygget med ind i fundamentet, men på en fin måde. Man kan går rundt om gravstedet, alle gravstederne er blevet kalket. Der  er blevet bygget et toiletbygning mere, så nu er der bygning for mænd og kvinder. Der er sat 4 mindetavler op  og lavet en pæn gangsti , så man i regntiden ikke skal vade rundt i mudder. Der er brugt nye fliser og en del af de gamle granitfliser inde fra kirkegulvet. Inde i kirken er der også forandringer. Gulvet hvor der før var rå granit sten, er der nu lagt store blankslebne granitsten i en meget fin lysebrun farve. Der er kommet træ på væggene, op i 2 meters højde i koret. Der er kommet et pænt mosaik vindue i koret med Kirkelige symboler. Klokkerne har fået en gang bronze maling og sat op på en lille forhøjning. Den gamle kirkekiste er også kommet op på en lille forhøjning.  De gamle trækirkestole er blevet lakeret og er sat ”sammen” med knæfaldet. Der er kommet ny dør i vestsiden, hvor der før var en gammel hullet dør. Al træværket er blevet restaureret, lakeret og tager sig godt ud. Kirken står i en meget fin forfatning.  Hele kirken er kalket både inde som ude. Al restaureringsarbejdet står i 32 lakh  ( 1 lakh er 13 tusind kr. ). Og det er ikke med det, der er lavet på kirkegården, toiletbygning, gangstier opslagstavler. Det kommer oven i.

Guvernørboligen, ja man kan næsten blive lidt trist. Pudset falder af. Og i regntiden løber vandet ned ad muren inde i gården, og ind af vinduerne, så der står vand inde i rummet. Faktisk trænger alle vægge uden på bygningen til en gang kalkning.  De indvendige rum er meget fine.

Kommandørgården falder og falder. Men vi kan ikke gøre noget.

Byporten trænger hårdt. Måske kan vi få en kontakt.

Vores lille TMM, er der ikke så mange gæster i øjeblikket.  Måske kommer der lidt når Franskmændene kommer, der plejer at være i marts. Naikens hus i Guldsmedsgade står tomt, Hotellet lejer ikke den bygning ud mere. De små huse er der kontor og et lille billedmuseum.   Pandekagehuset er flyttet længere op ad gaden. 

Fiskerne tager stadig ud på havet og stadig er der små Katamaraner.

Nye fotos  under 2013

Se flere billeder på fotosiden.

Morgenstemning Trankebar den 2. februar 2013.

Klokken er 6 morgen. Blev vækket af King Fisher på min tagryg af hvide hus. En herlig morgentur på stranden. Floden sover morgensøvn og har ikke til sinds at bryde gennem stranden for at møde de store dønninger fra Den Bengalske Havbugt. Fiskerbådene i Buckinghamkanalen skal bæres over stranden, hvis de vil have havvand under kølen. Til alt held så strejker fiskerne og har gjort det de sidste 5 dage.

 En konflikt med Sri Lankas militær, der opbringer fiskerbåde, der kommer for nær deres fiskerigrænse, har fået hele den tamilske fiskerflåde til at nedlægge garnene og holde bådene på land. Bedre gør det ikke at regeringen har sat prisen på diesel i vejret, så de dårligt har råd til at sejle i deres små plastikbåde.

Men bortset fra det, så går livet sin vante gang i  vores gamle danske handelsstation Trankebar.

Det er bryllupstid i denne måned og før fem lyder festmusik fra Jerusalemskirken, snart afbrudt af ham i tårnet, der udråber koranens kalden til den daglige morgenbøn fra Trankebars moske. Snart bliver der liv i nabokonens køkken, et par sten med en pande på, der efterfølgende frembringer morgenmaden til den endnu sovende ægtemand, som et par timer efter kommer ud fra morgenbadet og sætter sig til rette på plastikstolen og guffer morgenmad i sig.

Zionskirken har lige haft fejring af en stor renovering. Den gamle kirke hvor missionæren Ziegenbalg i

år 1706 holdt sin første prædiken lyser nu flot i landskabet og præsten fortæller stolt om sin nye præstebolig bag kirken med tilhørende toiletter til kirkens gæster i bedste blå indiske farve.

Også indvendig har den fået en omgang med kakler bag alteret og det gamle gulv udskiftet med lyse glasserede fliser til erstatning for det gamle gulv . Faktisk er de sluppet rimelig godt fra det, når man lige ser bort fra de gamle kirkeklokker fra kirkens fødsel, der nu stående i revnet tilstand på gulvet har fået en omgang guldbronce..nok lige lovligt indiske nok..men de er dog ikke blevet kasseret eller smeltet om- det må vi glæde os over.

Vejen bag Fort Dansborg er endnu ikke færdig, men de arbejder på højtryk. Det samme syn får man i Kongensgade ved den gamle danske lægebolig, hvor lægen van Theilingen havde sin residens. også her arbejdes der på højtryk. En pensioneret løjtnant fra det indiske militær styrer de 20 lokale håndværkere ,

Bestsellers huse i Guldsmedegade ligger stadig tomme efter at den lille cafe er flyttet hen i en billigere lejet

bygning , hvor gaden munder ud i Dronningengade. Et par skridt derfra har Mr. Sultan fra Danish Shop, byens aktive muslim, bygget 4 butikker, der venter på at blive udlejet. Sultan foræller, at han netop har sendt en ansøgning til samtlige regeringsmedlemmer med opfordrig til at genåbne den gamle jernbane fra Maiyuram til Trankebar. Stationen blev nedlagt i 1970 erne, men dæmninge, hvor toget kørte, er stadig intakt, der mangler bare 30 kilometer skinner. Hvor kunne det være sjovt om vi i fremtiden kunne ankomme med tog til Trankebar.

Elektricitetforsyningen lader stadig vente på sig , altså den stabile. Det samme gør vandforsyningen, men mon ikke den stadig større tilstrømning af turister, giver en efterspørgsel om at få forbedret forholdene til gavn for byens befolkning – det må vi håbe.

Aberne har igen gjort deres indtog i Trankebar,  skønt vi i flere omgange har forsøgt at fange dem og med den lokale abefangers hjælp sende dem langt væk – lige meget hat det hjulpet – de kommer igen, de frække kræ, til stor skade for Trankebars hustage.

Paradepladsen er nydelig og den flotte Guvernørbolig stråler de mange besøgende i møde. De bliver blot skuffede, når de forsøger at træde ind i huset og møder en sovende vagtmand, der blokerer døren.

Kunne de dog snart tage sig sammen til at få liv i den bygning. Vi kæmpede i 10 år for at få den renoveret og nu kan vi gå og ærgre os over at huset er tomt. På mandag har vi planlagt at aflægge District Collectoren den administrative Konge over området, for i det midste at presse på for at få liv i huset. Vi får så se om det hjælper.

Vores lille Maritime museum har det godt og har mange besøgende, fortæller den pensionerede skolelærer Krisnamuthi , der for 3000 rupies passer på vores kulturarv og  stolt fortæller de besøgende om stort og små. Han er virkelig et fund. Både han og museet får megen ros i gæstebogen.

Om få dage bliver foreningens hus Flora Cottage fuld af medlemmer og samme dag ankommer Marie, der er forstander på Vestfyns Efterskole i Tommerup medd sine 34 elever og 6 lærere.

Med sig i flyveren  har de,  udover egen bagage, en stor bogsamling af historiske bøger på dansk og engelsk om vores gamle koloni, der gerne skulle danne baggrund for oprettelse af Trankebars historiske bibliotek- et lille bibliotek, hvor de lokale og tilrejsende gæster på stedet kan studere Trankebars historie i fred og ro.

Bøgerne er indkøbt for en donation fra Hendes Majestæt Dronnig Margrethe og Prins Henriks Fond.

Udover at blive oplyst og oplivet med Trankebars historie, skal eleverne have kalket de gamle danske gravsteder på Nygade Kirkegård. En opgave som efterskolen flere gange  har påtaget sig sammen med lokale indiske kvinder.

Poul Petersen.

Christian by religion and Indian by culture.

 Gennem mine snart mange besøg i Indien, har jeg ofte funderet over, hvordan de forskellige religioner kan leve nogenlunde fredeligt i det kæmpe store land,  når man i vores land snart ikke kan tillade sig at nævne andre religioners navn før fanden er løs. Vi er nærmest blevet konfliktsky for at omtale andre religioner.- I Indien virker det helt naturligt.. Da vi kom til Trankebar og skulle have renoveret Fort Dansborg, blev vi modtaget af Mr. Sultan . Han fortalte,  at man i deres by havde en forening, der samlede byens befolkning og når der var problemer, så satte man sig ned og talte om dem.. ”og vi er både hinduer, muslimer og kristne- og jeg er muslim” fortalte en stolt Mr. Sultan.- kunne det virkelig være sandt?

Som en del af Galatheaprojektet har en forsker netop undersøgt religionernes samspil i Trankebar.

Resultatet er blevet til en bog ”Al Religions Merge i Tranquebar” alle religioner flyder sammen i Trankebar...Hvor forbavsende det lyder, så lever man faktisk fredeligt sammen i Trankebar på trods af religiøse forskelle. En af de største skoler for piger har omkring 1700 elever. Det er en romersk katolsk skole, men eleverne, hvoraf de fleste kommer fra fiskerfamilier, er for 80 procents vedkommende hinduer. Alligevel deltager de i de daglige katolske ceremonier som led i den daglige undervisning.

Når man besøger den lille muslimske skole leder man forgæves efter burka klædte piger og religiøse symboler på væggene. De er der ikke eller også er de bare blevet opslugt af hindukulturen. – de er nemlig alle i bund og grund hinduer. Det har jeg hævdet i mange år. Selv de kristne tror på genfødsel og mange af de kulturelle tankegange i hindukulturen.

 Jo flere besøg, man aflægger i Trankebar, finder man også ud af , at der i  den tilsyneladende fredelige lille by  findes et utal af små konflikter, der ikke skyldes religiøse forskelle, men små konflikter, som findes overalt , hvor der bor mennesker. Sådan var det såmænd også i 1620, da danskerne kom til Trankebar. De mange historiske beretninger fra Trankebar, vidner om en verden, der bestemt ikke var rosenrød.

Jeg er netop hjemvendt fra Trankebar før Jul, hvor jeg sammen med Knud , et andet af vores bestyrelsesmedlemmer i Foreningen Trankebar, besøgte katolikkernes pilgrimssted Vellankanni

ca. 50 km. syd for Trankebar. Vi var inviteret på turen af en af vores gode bekendte, den indiske professor Lazar, en mand for hvem netop den by betyder meget at besøge.

Knud spurgte ham om, hvordan han kunne få det til at hænge sammen, at han som katolik samtidig i sin dagligdag brugte mange ting fra hindukulturen og svaret  var helt fantastisk:

”I am Christian by religion and Indian by culture”.

Så enkel var forklaringen på, hvordan hinduer, kristne og muslimer sammen kunne fejre den ulykkelige begivenhed, hvor en Tsunami skyllede en stor del af byens befolkning i havet i 2004.

”Vi er jo allesammen Indere”

Jeg kan varmt anbefale bogen ”Al Religions Merge in Trankebar”  Kan købes på Nettet.

Guvernørboligen.

Væggene på den nye guvernørbolig har ikke haft godt af regntiden. Der er en del udvendige skader hvor pudsen er faldet af.  Mest af alt  trænger hele det store åbne rum i midten til en ny gang kalk. Det skyldes    at al regnvandet fra førstesalen ledes ud gennem nogle huller, der medfører at alle væggene inde i  den åbne gård hele tiden modtager vand . Enkelte steder er pudsen også skallet af.

Det havde været ønskeligt om den åbne gård blev overdækket som den tidligere har været og vandet fra førstesalen blev ledt uden om gården. Bygningen har ikke været åbnet for offentligheden siden Turistministeriet overtog den..

Vi forsøgte at få et møde med turistministeren, men fik intet svar på vores skriftlige henvendelse.

    Van Theilingens Hus.

Renoveringen af bygningen foregår med omkring 10-20 håndværkere. Flot arbejde og byggepladsen flot opryddet. Bestseller har ansat en tidligere militærmand til at holde øje med byggeriet. Han sender dagligt    Rapporter til kontoret i Delhi om arbejdet.. Han fortæller at huset er færdigt til marts.

    Guldsmedegade.

Fransis, ejeren af Nemrana hotellet har startet et guest house i en ny bygning,  der ligger op til den tropiske have.

De 2 af Bestsellers huse , der tidligere husede ”pandekagehuset” og udstilling af brugskunst står nu tomme. Det samme gør Naikens hus.

Et nyt lille ”pandekagehus” er opstået i det lille hus nærmest Dronningensgade, der blev renoveret af Intach. I det hus sælges nu brugskunst.

    Den tropiske have   er åben fredag, lørdag, søndag og bliver flittigt brugt.  

    Affaldssystemet.

Efter at kommunen har overtaget både renovation og renholdelse af gaderne inden for bymuren    er der blevet skåret ned på mandskabet. Det bære byen desværre præg af. Vi har bedt borgmesteren    sørge for at få gjort noget ved det.. I fiskerlandsbyen har beboerne overtaget affaldssystemet. Hver husstand betaler et mindre beløb og det virker. Det er ikke muligt at gøre det samme inden for byen,     da der ikke er ret mange husstande og prisen for den enkelte husstand vil blive for høj.

    Biblioteket.

Det forlyder, at byens bibliotek skal til at renoveres. Det betyder nok at den planlagte overflytning af biblioteket til guvernørhuset er droppet.

    Trankebar Maritime Museum.

Vores lille museum trænger til at få tætnet stråtaget, da det regner ind. Vi håber snart at få en fast bygning til museet. Vi har netop modtaget en bevilling på 25.000 kroner til driften af Sydfynske Dampfartsselskabs Fond.  Vi glæder os over at vores besøgstal nu nærmer sig de 30.000 gæster.

    Bibliotek

Efter Jul starter vi et lille bibliotek op, hvor både Trankebars borgere, byens besøgende, forskere med mere, kan studere Trankebars historie på stedet.. Vi har også planlagt at starte en oversættelsesafdeling, så vores bøger og rapporter kan blive oversat til tamil. Vores formand Karin er ved at opkøbe bøger for nogle af de midler vi modtog fra Kongehuset til oprettelse af et bibliotek i Trankebar.

   Sultan , der ejer Danish shop uden for Landporten er ved at opføre et hus med 4 butikker på Dronningensgade ud mod Guldsmedegade.

 POUL.

Dansk-indisk skole- og kulturcenter i Trankebar?

Siden midten af november har vi nu gennem et par uger undersøgt, om der er reel interesse og behov for et dansk-indisk skole- og kulturcenter i Trankebar.

Vi har besøgt følgende uddannelsesinstitutioner i Trankebar og omegn, og diskuteret vore planer med lederne:                     

·        S. Theresa Stiftelsen i Kongensgade, som driver skole for ca. 1700 børn fra omkring 3 –18 år.

·         Plützaus Skole med ca. 200 elever fra ca. 6 – 11 år.

·        T.E.L.C. s Skole i Admiralsgade med omkring 500 elever fra ca. 6 – 15 år.

·        Den Muslimske Skole i Mosque Street med ca. 25 elever.

·        Hope Foundations skole med ca. 450 elever fra 3 – 15 år.

·        Hope Foundations Training Center, der giver undervisning og praktisk træning til fortrinsvis kvinder og handicappede af begge køn.

·        TBML College i Porayar.

·        Poompuhar College, der tilbyder undervisning på universitetsniveau til fattige landarbejderes børn.

Med skolernes medvirken har vi desuden uddelt godt 500 spørgeskemaer til forældrene på 3 af skolerne for at få en fornemmelse af deres interesse for ekstraundervisning til dem selv og deres børn. Lidt under halvdelen af familierne meldte positivt tilbage, at et eller flere familiemedlemmer var interesserede i at deltage i sådan undervisning.

Skolelederne gav samstemmende udtryk for, at der i særlig grad var et behov for undervisning i at tale og forstå engelsk langt bedre, end det er tilfældet i dag, for at også de mange fattige familiers børn kan få mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet. Desuden blev der udtrykt ønske om etablering af ekstrakurser i matematik, fysik og IT.

Skolelederne så meget gerne, at der blev skabt et projekt til udbredelse af kendskabet til dansk-indisk historie og kultur. Beboerne i Trankebar ved godt, at de bor på et historisk sted, men deres kendskab til historien er meget ringe.

Skolelederne var meget positive over for deltagelse i kultur- udvekslingsarrangementer. De ville meget gerne modtage elever fra Danmark med det formål at styrke deres elevers kendskab til Danmark og verden uden for Indien.

Resultatet af vore undersøgelser er, at der i Trankebar er en meget positiv holdning til oprettelse af et dansk-indisk skole-og kulturcenter. Vi ønsker derfor at arbejde videre med vore planer.

Trankebar den 26. november 2012

Poul Petersen                                                          Knud Helles

Så har vi fået en UPS løsning  i Flora med en batteri back up.  

(Omskrevet:  Det er ligesom når bilbatteriet lader op  når bilen kører. Her er det bare tale om en oplader til huset. Nu har man lys i Flora, når strømmen  går. karin)

Vi har været ud ved Hope Foundations skole i dag. De er også meget interesserede i at samarbejde omkring noget skole/kultur.

I morgen skal vi ud på TBM college i Poaya , der hvor vi har været flere gange med elever. Og så nærmer det sig vores rejse sydpå mod Mitraniketan… vi regner med at forlade Trankebar fredag morgen ved 3 tiden  .

Poul og Knud

Jeg har lagt lidt billeder ind. Desværre kan de KUN komme nederst i rækken!!

Kongeskibets besøg på Fyn gav en donation til Foreningen Trankebar.

Vi har netop modtaget et brev om at Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har bevilget et beløb til vores arbejde i den gamle danske koloni Trankebar.

Beløbet skal bruges til at starte et håndbibliotek i vores dansk/indiske kulturcenter med Trankebar Maritime Museum. Byens nye kulturcenter, hvor både danskere og Trankebars borgere kan komme og studere vores fælles dansk/indiske historie, fortæller Poul Petersen, Tommerup, der er næstformand i Foreningen Trankebar.

Siden vi i 2002 startede vores forening har vi i flere omgange fået donationer fra Kongehuset. Det er noget der varmer og hjælper os godt på vej i vores arbejde med at bevare kulturarven. Vi håber snart at det vil være muligt at modtage Dronningen og Prins Henrik i Trankebar. Det vil være en stor drøm den dag kongeskibet Dannebrog

Ankrer op på reden foran Fort Dansborg, hvor skibene fra Danmark gennem de 225 år vi havde handelsstationen, lå for anker og blev modtaget med salut fra Fortet.

33 grader i skyggen. Det er da flot. 

Viggo og jeg gik en tur på ” bagsiden” af Trankebar.  Der hvor den nye vej skal komme mod syd. Der har været gravemaskiner bag  fortet  for at rydde de vildt groende tornebuske. Vejen er næsten færdig planeret. Der mangler dog drænrør enkelte steder, som skal lede regnvandet væk , ud i floden.  Vejen er så bred, at to busser nemt kan komme forbi hinanden.    Der er lavet en cement væg ud mod det flade område.  Vejen  er nok færdig næste gang, vi kommer herned.  Så er det spændende, hvordan  tilgangen  gennem byporten bliver.

Der er også folk i gang med sandpapir og skrabere på Dansborgs yder- og indervæg.  Når de er færdige med at slibe den ren, bliver væggene kalket. Der var 3 farveprøver på væggen: Rosa, lysegul og æggegul, den farve Dansborg har haft de sidste par år. Jeg var på Fortet for at høre, hvilken farve de havde bestemt sig til. Kuratoren sagde :” Fortet skal  være den farve, vi altid har haft”.  Jeg sagde” rosa,” ??? ( Fortets  indgang har engang haft Rosa farve) Han sagde: ” nej, nej, nej, den skal være gul, den gule farve, som vi har  haft de sidste par år. Det kunne da ellers se frisk ud med et rosa fort. !!!!!!   Nå, det mente han nu ikke.!!

Paradepladsen bruges mere og mere. Særlig her i weekenden  er der mange folk. Der er også joggere, som tager et par runder i hurtigt trav. Til daglig kommer mændene og sætter sig i nærheden af en lysmast, og klarer dagens problemer. Mange tildækkede muslimske kvinder kommer også, vi spurgte:” hvorfor de kom her, svaret var, her føler vi os sikre, på grund af al det lys. Vi kan sidde her og nyde havluften, uden at blive generet af mænd.”

 Der er sælgere på pladsen.

 3 is vogne, den ene sælger hjemmelavet is.

 1 der sælger kogte bønner,

”lillemor” som altid har haft sin ”sengbutik” , sælger slik og tips.

1 cykel-The sælger.   Han har en stor potte med te, bagpå sin cykel,  som han går rundt til alle dem der sidder på pladsen, og sælger sin te.  Hvordan pladsen ser ud dagen efter, kan I godt forestille jer.  Der er kun sat en affaldskasse op.  Der skal nok komme flere. 

VI har haft lidt gang i museet, TMM, vi har fået sat skilte op, på engelsk og tamilsk. Vi er dog ikke færdige. Derefter regner jeg med en gang støvsugning kunne gøre underværker. Men I skulle se når skolebussen kører forbi, sikke en støvsky der bliver sat gang i.

Der er næsten ingen udenlandske gæster her mere, så vi er nok de eneste.

  Dette kunne man læse i en Indisk Tamil Nadu avis.

    Danish Tranquebar Association        celebrates decennium.  d. 11.02.12

Nagapattinam (TN), Feb 15 (PTI) The 'Danish Tranquebar Association', a Denmark-based organisation engaged in restoring and renovating the ancient monuments at Tarangambadi, the 17th century Danish settlement in the district, celebrated completion of ten years since its formation today. Paul Petersen, Vice-President of Tranquebar Association, said the Association's objective was not only to restore and protect the monuments at Tarangambadi, but also to improve the socio-cultural ties between Denmark and India. Listing the many restoration projects of Danish monuments completed so far, he said efforts are also being made to establish a big archaeological museum in the town. During the 18th century, the coastal town of Tarangambadi became Denmark's chief overseas settlement. The Danes built many monuments in the area, including a fort, churches and bungalows for Danish Governors. However, due to neglect, many of them were in a dilapidated condition until recently. Pained to see poor state of the monuments erected by their forefathers, a voluntary organisation 'Danish Tranquebar Association,' comprising a group of prominent citizens in Denmark came forward to renovate the monuments in 2002. With the support of the Denmark Government and other organisations, they have helped renovate many monuments in the town. Listing out some of the restoration projects completed so far, Petersen said the 400-year old Dansborg Fort was the first monument to be restored. Renovation of the majestic 'Gateway of Tranquebar', erection of coastal protection measures in the aftermath of tsunami, setting up of an Maritime museum comprising the relics collected from this area and renovation of Danish Governor Bungalow are some of the projects completed, he said. Together with the Bestseller Foundation, the Association is now engaged in restoring monuments in Gold  Smith street, renovating the Danish Parade ground and improving the basic infrastructure and drinking water facilities, he said. With the assistance of Danish National Museum, Copenhagen and the University of Copenhagen, a research work on the history of Tarangambadi is being carried out, he added.

 PTI CORR ARP. 

Trankebar  i 33 graders  varme.  En tur til Pondy i den varme var næsten ikke til at holde ud. – Men vi mente det var på tide at få en tur derind.

De fleste træer efter tyfonen er næsten fjernet.  Nu kan man igen køre ind igennem Cuddalore for at komme til Pondy.

Hvad der ellers sker i Trankebar?  Turist strømmen er næsten stoppet.  Her er dog skolerelever fra udlandet. Og nogle enkelte turister fra Frankrig.   Katrine rejser hjem i morgen, hun har boet alene i Flora. Strømafbrydelserne er stadig slemme.  3 timer morgen (fra kl.6.00 til 9.00 igen kl. 12.00 til 15.00  slutter med kl. 19.00 til 21.00)

Nogen gange er vi heldige, at det først slukker kl. 20.00 til 21.00  men for pokker, havde vi ikke et hus med bare en elpære i hvert rum, ville det ikke være til at holde ud.  I morgen søndag lukker de for strømmen fra kl. 9.00 til 17.00.   Så jeg synes for dem, der skal bo i Flora, er det nødvendigt, at vi får lavet et nødlys her og nu.

Ellers skal der bestemmes, at det bliver lavet så de første gæster kan få glæde af det i januar 2013.

Paradepladsen ser rigtig flot ud med al det lys. Måske er det lidt overdrevet at der hele natten er tændt for 40 lamper, mon ikke det skulle laves et sådant system, at hver anden var tændt om natten.

Jeg er gået i gang med at få lavet træarbejdet, lidt vindues arbejde  i  Zionskirken  og derefter de store huller i muren ud til Kongensgade. 

Der er kommet en ny direktør i Spiritual center, i stedet for Mancing. Det siges, at den nye direktør er gode venner med Biskop Martin.

Der har været en gruppe tyskere fra Halle, deriblandt Heike Liebbau. Dem fik jeg en god snak med. De vil gerne restaurere Ziegenbalgs hus i Admiralstræde. Der skal være museum.  Jeg var ovre for at se huset, jamen dog. Det ser ikke godt ud. Vinduer er faldet af deres hængsler ( ikke alle) dørene  er åbne så eleverne og geder kan rende rundt i huset. Tagstenene er faldet af, ( aberne) . Bedehuset som vi fik ordnet , har et stort hul i taget.  I rummet er der smidt gamle metal skoleborde ind.  Så det igen ligner en losseplads. Uha.

I TELCs lærerseminar er der kun 4 lærerstuderende.  (mandlige)  pigerne er der 8-eller 9 af. Huset ud til Paradepladsen  er ikke i brug, før var det hostel for de mandlige lærerstuderende Det havde TELC  jo planlagt til at skulle være et gæstehus. Det Hostel som de ville have os til at bygge, dersom vi skulle leje Kommandørgården, er  stadig ikke bygget færdig. De 4 mandlige lærerstuderende bor i Hostel nede bag  Ziegenbalgs hus. At det hele er gået  i stå, er såmænd ikke alene TELC`s skyld. Der er kommet nogle nye forordninger, som gør at skolerne ikke får de penge de skal have af regeringen. Så lærerne har ikke fået fuld løn i 3 måneder. 

Mine tanker fra København til Trankebar.

Viggo og jeg tog af sted fra Danmark på en regnfuld dag og med storm i vente. Fik en fin flyvetur til Dubai, hvor alt er endnu mere prangende end i Københavns lufthavn. Alt var bare over, over, over flot og med virkelig pyntede juletræer. Ved siden af træet sad Julemanden og nikkede til de travle turister. Det kunne ses vi var kommet til en rig stat.

Næste morgen var vi i Chennais lufthavn. Det er lige så grimt her, som det var pænt i Dubai… Bare det at skulle på wc. fik en til at tænke på: ” hvorfor gør du egentligt dette mod dig selv”? Intet fungerede, alt var sååå ”. Da vi kom ud af lufthavnen, slog Varmen os i møde, det kunne så opveje, det man nu skulle udsættes for. Star, vores taxi chauffør ventede på os uden for lufthavnen.- Stanken langs vejen ud af Chennai var hæslig, kunne jeg ikke huske det???? Nå, derefter trafikken.  For pokker da. Biler, motorcykler, og cykler i lange baner, ind imellem en ko, der ikke lod sig forstyrre af trafikken, som om den vidste, at der er ingen der kører den ned. Alle vil den samme vej. Vi kører mod Mahabella.

Langs med vejen er der opsat de mest farverige cementpotter, hvad de så end skal bruges til. Der kan købes alt langs landevejen. Gamle plastdunke, som sirligt og dekorativt er hængt op, og se helt pæne ud. Langs med vejen er der plastik og andet affald som hober sig op. Der er ikke et sted hvor man kan sige, ” nå, her er det da pænt.” Det eneste sted der er pænt og pyntet med planter, er ved betalingsbommene.  Her er planterne grønne og blomsterne er i fuldt flor

Kl. 10.00, varmen er begyndt at tage om mig. Sveden løb ned ad ryggen. Jeg havde dog nået at smide lidt af vintertøjet.

Da vi nåede til PondiCherry, var der et landskab, som så ud, som om der var faldet en atombombe. Store træer var knækket midt over som tændstikker, el ledningerne var revet ned, i faldet af træerne, mange småhytter var revet i stykker. Benzinstationerne med deres bliktage, var fuldstændig revet i stykker. Blikket fra taget var blæst af og lå rundt omkring i gaden. Mange fabrikstage var også blæst ned. Træer lå langs med vejen, enkelte var endnu ude på selve kørebanen. Store bananplantager var bare ”lagt” ned. I Pondy var mange af de træer der er plantet langs gaderne væltet. Så hele gaden var lukket af. Overalt sås ødelæggelser. Vi kunne ikke komme ind til Cuttelore by, den var fuldstændig lukket af for trafik.  Først da vi kom i nærheden af Trankebar, var ødelæggelserne ovre. I Trankebar ånder livet fredligt, ingen ødelæggelser.

Igen kan man spørge sig selv: ” Hvorfor gør du det mod dig selv.”  - Vandet man skal købe, der kan ikke bare lukkes op for vandhanen, jo, det kan man godt, men det er ikke drikbart. Strømmen der ikke altid er der.  Alt det tænker vi ikke på, når vi endelig er nået til Trankebar. Her er det stille og roligt. Her kan man gå i fred uden at tiggerne render efter en. Det skulle da lige være skolebørnene som tigger for at få en kuglepen eller en mønt. Men lad være at give efter, lad ikke dit hjerte løbe af med dig. Det bliver bare til en dum vane. Vil man endelig give noget, så gå ind på skolen og spørg om lærerne vil dele kuglepenne ud. …

Og så tilbage til mit spørgsmål:” Hvorfor gør du alt dette mod dig selv. Hvorfor ikke vælge et sted hvor alt fungerer, ligge ved stranden og dase i solen. O.s.v. ” Nej - fordi, Indien er et fantastisk land. Det er gudskelov ikke det grimme, man husker, men det smukke. Palmerne, solen og de smukke mennesker. Dejlige mennesker der alle kommer en i møde.  Hjælpsomme på deres dejlige facon, heller vise en vejen den forkerte vej, end at sige det ved jeg ikke. Vi har endnu ikke mødt en Inder der var ubehagelig eller truende. Derfor igen og igen vælger vi Indien.  Og så selvfølgelig Trankebar.

”Mit Trankebar” Denne lille flække langt fra alt. Trankebar som har sovet Tornerose søvn i næsten 200 år, er nu vågnet op til 2012. - Fra vi kom her første gang i 1989 er der sket en stor forandring.  Måske ikke alt til sit bedste. Dog mest til det bedste.

Der er kommet en fin plads ved Fortet, hvor man kan sidde og nyde havet, Fortet og den nu meget flotte Guvernørbolig.  Stadig mangler der ting at få ordnet.  Drømmen om at få Dansborg til at ligne et rigtigt museum er stadig langt fra mål. Jeg tror dog på, at det kommer en dag.  Foreningens lille fiskeri museum bliver også bedre, stadig mangler vi forskellige ting at få gjort.  … Vi må stadig tænke på, at det er Indien vi er i, og det er de Indiske vilkår vi skal leve under.  Vi skal ikke leve som de gamle Guvernører langt fra folket, men med folket.

  Hermed vores forenings udgivelse af hæftet ”De danske handelskompagnier i Syd- og Østasien”.

Samtidig i dette meddelelsesblad,er indlagt et blad om Foreningens generalforsamling, som man bare kan hive ud af hæftet.

Knud Helles og Poul Petersen har været på besøg i Trankebar i november måned og hermed Pouls sidste indtryk fra vores gamle danske handelsstation på Coromandelkysten:

  Som altid, når vi tager flyveren mod Sydindien, har vi med os forskellige opgaver at tage fat på, når vi når Trankebar.

Byen summede af liv, da vi nåede frem. Den følgende uge var omkring 150 håndværkere og arbejdere i gang med færdiggørelse af Guvernørhuset, strandpromenaden, den tropiske have, den store granitsten og ikke mindst brostensbelægningen på Paradepladsen og opsætning af ”gamle”

Københavnerlamper i Guldsmedegade og på pladsen foran Fort Dansborg.

Fiskerne var som altid på havet fra morgenstunden og den efterfølgende handel på auktionspladsen med råbende beteltyggende fiskerkoner og slåskamp om de mest fordelagtige køb nøjagtigt, som vi har oplevet det de sidste mange år.

Forstranden var helt væk ved granitkystsikringen, og havet havde lagt på ved fortet. Halvdelen af fiskerbådene liggende i floden og Buckingham kanalen og de resterende på stranden længst mod nord.

Vores lille maritime museum har det godt. Pænt og nydeligt og med flere nye genstande, som vores ”collector” Sankar har købt eller fået af fiskerne. Vores lille kustode fortæller stadig meget engageret til de mange besøgende. Han er virkelig en gave. På bedste indiske vis bliver alle gæster registreret i en stor protokol og der bliver noteret, hvilken nationalitet de har. Det giver os et nøjagtigt tal, der fortæller os, om det går i den ene eller den anden retning. De sidste halvandet år har vi haft godt 22.000 gæster, og det er da helt godt. Faktisk svarer det stort set til antallet af besøgende på Fort Dansborg.

Det er hyggeligt, når et par skolebørn på vej hjem fra skole lige stikker hovedet indenfor for at se, om der skulle være sket noget nyt. - Vores eneste problem er, at vores flotte stråhytter desværre har en begrænset levetid. De er flotte, men holder nok kun til højst 2 sæsoners regntid. Derfor arbejder vi stadig på at få bygget en museumsbygning af sten efter en model af et hus fra danskertiden, der har ligget på vores lejede grund på Dronningensgade, hvor vi holder til. Vi har som tidligere fortalt fået lovning på 250.000 kr. fra ØK-Fonden til byggeriet, men vi skal skaffe yderligere midler og nok regne med et samlet beløb på ikke under 2 millioner kr. til en ny bygning.

Et par dage efter vores ankomst skulle hæftet om handelskompagnierne præsenteres for offentligheden. Det skete på vores lille museum med the og kiks, og forfatteren Knud Helles

præsenterede bogen.  2 dage senere blev den præsenteret i 3 lokale tamilske aviser og den engelsksprogede India Express. Den sidstnævnte benævnte den oven i købet som et forskerværk, så vi var glade.

Esther Fihl, professor på Københavns Universitet, hjalp os med at få interwievet en fiskerfamilie.

Den pågældende familie har gennem generationer fisket med Selling – den syede båd, der blev brugt som fragtbåd fra de store skibe, der lå for anker ud for fortet, når de skulle have deres varer

transporteret i land. Sellingen blev de senere år brugt til vodfiskeri med store 2-3 km. net ud fra kysten.

Vi fik sidste år en ”Selling” fra sydspidsen af Indien til vores museum. Den har dog en lidt anden form end de både, der lå ud på stranden i Trankebar, men teknikken og sammensyningen er den samme.. Inden vi forlod Trankebar fik vi en melding om, at der stadig lå en Selling nær Pondicherry. -Det viste sig dog ikke at holde.

 Efterhånden har vi kørt mange kilometer op og ned ad kysten fra Madras til sydspidsen for at finde en original båd. Enden af det bliver nok, at vi må have rekonstrueret en Selling, model Trankebar, efter de billeder, som vi heldigvis har.

Fredag startede den store folkefest i anledning af Guvernørhusets færdiggørelse. De næste par dage var der et mylder af skolebørn på Paradepladsen. En skøn blanding af leg og sportsstævne for alle Trankebars skoler. De lokale var blevet inviteret med en personlig invitation til hver husstand, endda på tamil - det var flot. Inden festen gik snakken blandt beboerne om nu maden ville være gratis. Det kunne vi heldigvis forsikre dem om, at den ville være.

Fredag aften var der modtagelse af gæster udefra – de særligt inviterede incl. Knud og mig.

 Der var poolaften med dinner og musik ved poolen i måneskin- vi var heldige, at vejret var med os, vi var jo i regntiden.

Det blev en spændende aften og et møde med spændende mennesker, fra den danske Ambassadør fra Delhi, et par fondsbestyrelser, et par i Indien boende danskere og 4 piger fra Århus med en dansk pølsevogn på vej gennem Indien for at skaffe penge til et projekt.

Snakken gik til midnat, og vi fortsatte næste morgen i Bestsellers huse i Guldsmedegade med morgenkaffen, før det igen gik løs på Paradepladsen. Kl. 10 blev vi – de særligt udvalgte- sat tilrette på blå plastikstole foran Guvernørhuset, og så gik det store program ellers i gang.

Ambassadør Svane holdt tale og pointerede det gode samarbejde mellem Danmark og Indien.

Han nævnte ikke det for tiden fastfrosne diplomatiske klima grunden Holck sagen-  Et spejderkorps fra Trankebars lærerseminarium lavede parade i bedste militærstil, og et hold piger fra den katolske skole trådte op… en virkelig imponerende forestilling.

Så blev Guvernørhuset åbnet for offentligheden.  I et af siderummene på den store bygning sad grupper af lokale skolebørn og byggede med lego.  De havde trænet i flere dage hjemme på skolerne.  Det at bygge med lego er åbenbart ikke noget helt naturligt for et barn, hvis man ikke har prøvet det før. Danske børn har nok fået det ind med generne.

Lunch blev serveret for vi udvalgte i Cafe Peter Anker på Toppen af Guvernørhuset og efterfølgende blev der vist film om restaureringen af huset i et filmlokale,

der også skal være en del af cafeen, når det er regnvejr.

Eftermiddagens program var åbning af den tropiske have – igen med ambassadøren som hovedgæst sammen med os og byens befolkning. Skoleeleverne lavede endnu en mageløs optræden, og vi vandrede ind i haven fra Donningensgade til den runde gryde midt i haven, der nu blev scene for eftermiddagens sidste optræden med sang, dans og musik.

Sluttelig blev snoren klippet til strandpromenaden, og vi endte ved den store granitsten, som Bestseller har ladet fremstille forestillende byen set oppefra. En kæmpesten på nok 3 gange 3 meter med brolægning rundt om liggende hvor Post Office Street løber ud i strandpromenaden ud for det lille tempel. Ligeledes en flot markering af byen Trankebar.

Efterfølgende et mægtigt aftenprogram for os inviterede og byens befolkning i det store åbne rum mellem de imponerende søjler. Et rum, der gennem generationer har været balsal for byens spidser. Vi glæder os til den bog, der snart udkommer, hvor en forsker fra Nationalmuseet har dykket ned i arkiverne og fundet historier om Guvernørhusets liv gennem tiderne.

Planen for Guvernørboligen er, at Bestseller har lovet at finansiere driften de første 5 år. Det skal være et åbent hus, som skal være byens kulturcenter. Det lokale bibliotek skal have til huse i bygningen. Bibliotekaren for det lokale bibliotek havde dog ikke de store forhåbninger om, at de ville få lov til at flytte biblioteket ind i Guvernørhuset

Et er planen, noget andet er, om inderne på lang sigt vil lade det være et åbent hus. Bygningen ejes af det tamilske turistministeriet, og inderne har ikke tradition for, at en bygning er så åben, som det er normalt i Danmark.  Vi får se hvad der sker, men vi håber.

Vi har allerede forespurgt, om vi kan få lov til at bruge bygningen til vores forenings 10 års fødselsdag den 11. februar, som vi har planlagt at fejre med Trankebars befolkning. Endnu er der ikke dannet en management trust og en daglig leder af huset.

Vores aften sluttede med en tur på det brostensbelagte fortov rundt på Paradepladsen i københavnerlygternes skær med den flot oplyste gamle danske guvernørbygning strålende.

Eneste kontrast til idyllen var den store larmende dieselgenerator, der forsynede plads og bygning med den uvurderlige strøm. Godt nok er der lagt nye elkabler i Trankebar by, men vi har stadig som overalt i det store land ofte lange daglige strømafbrydelser. – Som de skriver i turistbrochurerne ”Incredible India”.  Vi kan kun give dem ret.

******************************************************************************

  For at fejre, at det i 2012 er 10 år siden, vi stiftede Foreningen Trankebar, inviteres hermed alle vores medlemmer til at fejre dagen sammen med os i Trankebar .  (rejsen må I dog selv betale  d . 11. februar 2012.

Vi har endnu ikke et færdigt program. Det kommer på hjemmesiden, så snart det er klart. Jan Skaarup, vores Flora formand, har dog allerede bestilt en tempelelefant til lejligheden.

Udover byens hoteller og vores foreningshus Flora Cottage, der fortrinsvis er for husets partshavere,  er der mulighed for at leje værelser hos vores gode ven Sankar i Dronningensgade og det meste af et hus hos vores nabo Star i Posthusgade.

For de af vore medlemmer, der er i Trankebar i januar,  vil der være mulighed for at deltage i den indiske officielle indvielse af Guvernørhuset, der efter planen bliver afholdt i forlængelse af Pongal Festivalen den 17. januar 2012. Efter planen med deltagelse af turistministeren for Tamil Nadu.

Vi havde håbet på et dansk statsbesøg, men iflg. vores ambassadør har det lange udsigter grundet Holcksagen. Sagen volder dog ingen problemer for det øvrige samarbejde mellem Danmark og Indien og tilsyneladende giver det heller ikke danske firmaer problemer i samarbejde med inderne.

Dagen efter forlod Knud og jeg Trankebar efter at have igangsat den årlige kalkning af vores forenings hus Flora Cottage  i Dronningensgade.

  Poul Petersen

 Vores bestyrelsesmedlem Henrik Jahnsen arbejder på at få Den Kongelige Mønt i København

  Til at fremstille en Medalje til vores jubilæum.

 '''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Poul Petersen Har sendt brev hjem.

Netop hjemkommet fra en tur langs stranden. Fort Dansborg stråler i solen som altid.

Tænk at det har ligget her siden 1622.

Trankebar ligner sig selv. Fiskerne på havet, auktionen med råbende kvinder med få spredte tænder i munden og med en betel tyggende rød masse i mundvigene, som en skarp kontrast til den solbrændte sariklædte brune kvindeskikkelse.

Skolebørnene der flokkes hen ad Dronningensgade før og efter skoletid hoppende over vandpytterne fra flere dages regnvejr..

Vi har været heldige indtil nu. Næsten ingen regn de sidste 2 dage. 28 grader og en let brise fra havet.

De arbejder på livet løs i guvernør boligen og på Paradepladsen. Det samme sker på strandpromenaden. Helt unormalt arbejdes der fra 7 morgen til 10 aften.

På mandag har vi aftalt at afholde en lille festlighed med præsentation af foreningens nye bog om kompagniernes historie. Pressen er blevet inviteret og vi håber at de dukker op på Trankebar Maritime Museum, vores lille perle i Dronningensgade som nu har fået et par flotte skilte med henvisning til vores destination i de simple stråhytter, der fint nok danner en kontrast til den snart nyrenoverede guvernør bolig henne om hjørnet.

Museet har det fint. Det ser nydeligt ud og er meget tiltalende for de mange besøgende. De sidste halvandet år har vi haft over 21.000 gæster og det er da helt pænt for et nystartet museum.

Jeg sidder her i vores lille hvide hus med 8 lokale malere rundt omkring mig der giver bygningen den tiltrængte hvide farve inden regnen vender tilbage, vi er jo i regntiden og det kan ofte være voldsomt efterfulgt af storm og høje bølger.

Vi har fået isoleret taget mod varmen. Det gør at jeg faktisk kan sidde her i rummet med åbne vinduer uden fanen kørende konstant og larmende.

Vores ven Torkil fra Bestsellerfonden skulle være ankommet i dag for at planlægge den store folkefest på næste fredag/lørdag. Hele byens befolkning er blevet inviteret

Endda til spisning både til frokost og aftensmad – rigtigt flot!

I aftes havde vi besøg af lederen på den lille East Coast School lidt uden for byen som en del af jer kender. Jeg skulle hilse.

I går forsøgte vi at komme ind på det lille bibliotek ned ved floden, men der var lukket. Måske fordi de påtænker at flytte alle bøgerne til den nye guvernør bolig – en smuk tanke. På vejen var vi ved at blive rendt ned af en flok vandbøfler der var på vej ud i floden.

Vi venter på den tamilske oversættelse af det nye hæfte om kolonierne.Vores foreningsmedlem Prof. Lazar havde lovet at lave arbejdet, men han er taget til et møde i Madurai og kommer først tilbage sidst i næste uge, så den må venter. Det vigtigste er at vi får præsenteret hæftet. Vi har valgt at lade den sælge fra vores museum for 20 rupies. Det blå hæfte om foreningens arbejde sælger vi for 10.

Vi leder med lys og lygte efter en bådebygger, der kan rekonstruere den gamle Selling, vi håber at det lykkes. Vi leder også efter efterkommere af sellingkasten

En fiskerkaste, der iflg. historien skulle være den kaste, der stod for sejladsen med disse både. Vi har sat Sankar på opgaven og afventer snart at der sker nyt.

Den ”Selling” vi købte i Trivandrum sidste år har det godt på museet efter en gang olie ser den hammer flot ud. Her kan man virkelige se teknikken i en båd sammensyet med kokusgarn, så den er bevægelig og kan  holde til den hårde tur gennem brændingen både sydpå og her på Coromandelkysten.

Båden har gemme historien både været brugt til at fragte varer fra de store skibe på der lå for anker ud for Fort Dansborg og været den båd man anvendte til fiskeri med store ofte 2-3 km. Lange net som man trak ud fra kysten med Sellingen.

TRANQUEBAR  HØJSKOLE

Ny skole under eksotiske himmelstrøg - om dansk koloni-historie og indisk kultur

 Det er et meget spændende kapitel i dansk historie: Den lille fiskerby Tranquebar, som vi købte retten til hos kongen af Thanjavur, og derpå gjorde til den første danske koloni. Tranquebar blev hovedsædet for dansk handel med Indien, byen oplevede store opture og rutsjende nedture. I 1845 – efter 225 år – var det slut. Vi solgte kolonien til briterne.

Der findes megen viden om Tranquebar. Breve, dagbøger, missionærers beretninger, kassebøger og meget andet skriftligt materiale. Der er også forskning om byen. Om dagligdagen på Fort Dansborg, om skibene og deres laster, om kulturmødet mellem danskere og indere, om nutidens fiskersamfund og meget mere. I de seneste år har Nationalmuseets Tranquebar-initiativ bragt et væld af ny viden frem om den gamle koloni.

Og endelig er der stor interesse for Tranquebar. Byen er en dansk ”darling”, en by vi ikke vil glemme. Der hældes i disse år store summer i restaurerings-projekter i byen, og danske turister kommer nysgerrige til østkysten af Tamil Nadu for at udforske sporene efter danskertiden.

Tranquebar Højskole er et nyt tilbud om at fordybe sig i byens spændende historie.

Højskolen falder i to dele.

Først to dages intensive oplæg om Tranquebar. Dette kursus finder sted på Vartov i København. Vartov ligger i hjertet af København, overfor rådhuset. Grundtvig var præst ved Vartov kirke i mange år og boede her. I dag rummer de historiske bygninger Grundtvigsk Forum, akademi, bibliotek og forlag. Det er også kursuscenter. Og da vore tanker med Tranquebar Højskole bygger på Grundtvigs tanker om oplysning, er det nærliggende at holde kurset på Vartov.

Dernæst kommer en uges pause, inden rejsen går til Tranquebar. I 8 dage bor vi på byens hotel og programmet bliver en blanding af oplæg (nogle på engelsk), udflugter og tid på egen hånd.

Bag ideen står Foreningen Tranquebar og journalist Vagn Olsen. Fra Foreningen deltager formand Karin Knudsen, næstformand Poul Pedersen og Knud Helles både i København og Indien.Poul og Karin kender Tranquebar som egen bukselomme efter utallige ophold dér. Vagn Olsen har lavet flere TV-programmer om Tranquebar og været rejseleder på grupperejser til byen.

Vi har længe talt om at lave oplysning om den lille by og dens fortid, og da først navnet Tranquebar Højskole var kastet på bordet, var der ingen vej tilbage: Forsøget skal gøres.

Er der interesse for projektet, fortsætter det i de kommende år.

Tranquebar Højskole er født.

Højskoledagene bliver:         23.09. - 24.09. i København (del 1)

                                                29.09. - 09.10. i Tranquebar (del 2)                                                      

PROGRAM  DEL 1

Fredag 23. september

09:00-10:00   Ankomst og morgenkaffe på Vartov

10:00-12:00  Esther Fihl, professor, dr.phil. Københavns Universitet

”Tranquebar

Esther er forskningsfaglig leder af Nationalmuseets    Tranquebar-initiativ og  giver en oversig over den forskning, der har fundet sted de seneste år. Hun er kommet i Tranquebar siden 1980erne og fortæller om de brydninger, byen  har oplevet efter tsunamien 2004.

12:00-13:00  Frokost på Vartov

13:00-14:15  Louise Sebro, projektforsker, Nationalmuseet

”Guvernørens residens – hverdag og fest”

  Louise har studeret skriftlige kilder, dagbøger og   breve, der fortæller om arbejdsliv, privatliv, fester,

 officielle besøg og farvestrålende ceremonier i

 guvernør-boligen. 

14:15-14:45  Kaffe

14:45-16:15  Erik Gøbel, seniorforsker, Rigsarkivet

  ”De danske kolonier i Indien. Handel og søfart mellem  Danmark og Tranquebar”

Erik har i mange beskæftiget sig med tropekolonierne

og trekants-handelen  mellem Tranquebar, Guldkysten

og Vestindien.

16:15-16:45   Pause

16:45-18:15   Nils Engberg, museumsinspektør, Nationalmuseet.

  ”Hvad voldgraven gemte”.

   Nils var dansk deltager i udgravningerne ved Fort  Dansborg i 2008 og   fortæller om, hvad man fandt

  ud af om voldgrav, og hvad fundene fortæller

  om tilværelsen på fortet.

19:00             Middag

Overnatning på hotel Danmark, der ligger skråt overfor  Vartov.

Lørdag 24. september

08:00-09:00  Morgenmad på Vartov

09:00-10:30  Asta Bredsdorff, cand. mag og forfatter

                         ”Willem Leyels liv og farefulde rejse til Indien” 

  Asta blev født i Indien, hendes mor var amerikansk, hendes far var missionær.

 Hun kom til Danmark som 9-årig. Har skrevet om engelsk maritim historie og om Willem Leyel,

 der bestyrede handelen i Indien fra 1643

10:30-13:00  Besøg på Nationalmuseet og fremvisning af museets Tranquebar-effekter

13:00-14:00  Frokost på Vartov

”Tranquebar – hvis historie?”

  Helle boede i Tranquebar 7 måneder forud for sin PhD om kolonitiden og dens betydning i dag –

 for inderne og for danskerne

15:30-16:00  Kaffe

16:00-17:30  Foredrag ikke fastlagt ved redaktionens slutning

17:30-18:00  Afsluttende bemærkninger og oplæg til Indiens-rejsen

PROGRAM  DEL 2

Torsdag 29.9

12:00  Afgang København - Chennai                   

03:45  Ankomst Chennai, bagage-udlevering og direkte i bus til Tranquebar.

Undervejs stop for morgenmad og strække ben. Ved ankomst indkvartering. Hviletid.

Hen under aften tager Karin Knudsen, Poul Pedersen  og Knud Helles os med på en rundvisning.

           Højskole i Tranquebar

  Søndag 2.10

           Højskole i Tranquebar

Mandag 3.10

           Højskole i Tranquebar

  Tirsdag 4.10

           Højskole i Tranquebar

 Dagsudflugt til Thanjavur.  Det var i Thanjavur, admiral Ove Gjedde fik aftalen om  Tranquebar i stand i 1620, efter lange forhandlinger med maharajaen. Vi besøger paladset, hvor maharajaens efterkommere stadigt bor. Hvis vi er heldige, kan vi få adgang til   biblioteket og se samlingen af danske   bøger. Vi besøger Schwarz-kirken, opkaldt efter den  danske missionær Christian Schwarz, der var maharaja Serfojis fortrolige i mange år.

  Torsdag 6.10

           Dagsudflugt til landsbyerne omkring Tranquebar.   

Fridag. Brug dagen til at slappe af eller til at opleve byen på egen hånd

Lørdag 8.10

           Kørsel til Chennai. Stop i Pondicherry for frokost og sightseeing.

           I Chennai afskedsmiddag på restaurant og til lufthavn

Søndag 9.10

           Ankomst København

Pris:            16.900 kr.

Prisen inkluderer Tranquebar Højskole del 1og 2:

Samtlige foredrag, fredag helpension, lørdag halvpension,

1 nat på hotel Danmark, fly København-Indien, bus og

udflugter i Indien, hotel i Tranquebar og halvpension

Ikke inkluderet: Transport til og fra København

                          Drikkevarer

                         Frokost i 7 dage i Indien

Drikkepenge i Indien

Visum til Indien

Pris for del 1 separat:             3.200 kr.

Del 1 i Danmark kan købes separat, hvis man ikke har

Mulighed for at rejse med til Indien. Prisen dækker

samtlige foredrag, fredag helpension, lørdag halvpension,

og1 nat på hotel Danmark.

Ikke inkluderet:   Transport til og  fra København

                        Drikkevarer

Tilmelding:

Vil du med? Send mail til Vagn Olsen, syren@paradis.dk

Turen gennemføres ved 12 tilmeldte.

Frist for tilmelding:   Fredag 1. juli 2011

Rejsens pris forfalder  umiddelbart efter tilmelding

Teknisk arrangør er rejsebureauet Viktors Farmor, der er medlem af rejsegarantifonden

Prisen i Danmark er baseret på enkeltværelse 1 nat

Prisen i Indien er baseret på delt dobbeltværelse. Enkeltværelse er muligt mod et tillæg.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Vi arbejder på at få den lavest mulige pris og det bedst mulige arrangement.

Enhver fordel opnået i pris vil komme dig til gode i den endelige

opkrævning.

Har du spørgsmål til Tranquebar Højskole?

Ring eller skriv til:     Poul Pedersen, tlf 40922637,                    poul@vestfynsefterskole.dk

  Vagn Olsen, tlf 20453612, syren@paradis.dk

Det er ikke kun herhjemme, man ikke kan have sine ting i fred.

Jeg har lige fået en mail fra Sankar, hvori der står. ” Der er nogen der har taget vores skilt”

Skiltet førte vej til vores museum i Dronningensgade. Skiltet var sat fast i ”gaden” med cement.

Hjælp os med at skaffe penge!

Kære medlemmer.

Trankebar Maritime Museum, vores dansk/indiske mødested i Trankebar, har nu eksisteret i over et år.

Vi har fået bygget et par fine bambushytter og har den glæde at have haft godt 16.000 besøgende det første år.

Vi føler, at vi er kommet rigtig godt i gang.

Vi har et stort ønske og det er at få bygget en rigtig museumsbygning.

Bambushytterne er flotte, men holder ikke i længden til det hårde klima på Coromandelkysten.

Vort håb for fremtiden er en bygning, der udover museet også kan bruges til undervisning om vores fælles dansk/indiske historie, et kulturcenter, et hus, som også Trankebars indbyggere føler er deres hus.

Vi håber, at nogle af vore mange medlemmer kan hjælpe os med at finde penge til projektet.

Fonde, firmaer, banker og privatpersoner. Alt kan bruges.

Måske har I nogle kontakter, som kan bruges?

Vi har fået lavet nogle fine tegninger af et forslag til en ny museumsbygning.

Tegningerne er udfærdiget efter et hus, der var beliggende på grunden i dansker tiden, og siden revet ned.

Print tegningerne ud, gerne i farver, hvis I har mulighed for det. Hvis I ikke kan udprinte tegninger, kan jeg gøre det og sende dem til jer. Vis tegningerne til de kontakter, I har. Giv os evt. navnet på en kontaktperson, så vi kan kontakte vedkommende. Så skal vi nok tage et møde om sagen.

Indtil videre har vi modtaget godt 90. 000 kr. i fondsmidler, blandt andet 50.000 kr. fra kongehuset. De penge bruger vi til indretning af museet og den første drift.

Til en ny museumsbygning har vi fra ØK s almennyttige Fond fået lovning på

250.000 kr. såfremt vi samlet kan skaffe de 2 millioner, som den nye bygning koster

incl. grunden.

Vi håber, at vi ved fælles hjælp kan skaffe midler til veje, så vi kan sætte byggeriet i gang inden det forhåbentlig kommende statsbesøg af vores Dronning i Trankebar

til september2011.

Forslag kan sendes til poul@vestfynsefterskole.dk   evt. ringe tlf. 40922637

Gå ind på Foto TMM. Der ligger der flere billeder, som kan kopieres. Højre klik og klik gem som.

Huset van Teylingen, er under kraftig reparation. Lige efter vi flyttede museet ud af huset, gik arbejderne i gang med at "rive" ned. Først taget, derefter verandaen, som er bygget på  søjlerne. Der er betonbjælker som holder gulvet oppe. De skal udskiftes med træbjælker. To arbejdere var i gang med at banke loftet ned. Det kunne de 2 yderste søjler ikke holde til. Pludselig lå arbejder og søjler på jorden. Arbejderne kom gudskelov ikke til skade. men søjlerne blev knust.
 
Da vi skulle have Tsunami-båden ind på museet, var jeg bange for at de ville vælte lige netop den ene søjle, som er styrtet om. Da de ikke kunne få båden ind, uden at den var på højkant. Ville båden vælte over på søjlen kunne det samme havde været sket. At søjlen kun var holdt oprejst af loftet, og båden ville havde væltet søjlen. Godt det ikke skete dengang.

2 dage med regnbyger. De største kom i eftermiddags. 
 
På Nygades kirkegård er der et hold arbejdere gået i gang med at få et indvokset træ ud af gravstedet. Der er 2 grave, der  er ved at blive ødelagt af indgroet træ. -  Træet kom ud i dag.
Den ene grav er en af de store nr. 7 i bogen om gravsteder af K.Kryger og L.Gasparski. Det er et anonymt gravsted. Træet har lavet en dyb revne i den buede del, så der skulle meget kyndige hænder til, for at få træet ud. .. Træet har ellers fået gift flere gange i løbet af de sidste par år, men intet har hjulpet. For at monumentet ikke skulle gå til, var det nødvendig at pille mursten ud, og i morgen skal murerne mure det op igen. Vi har fået noget af den mørtel, de bruger på Guvernørboligen.... Det andet gravsted er nr. 29 Det bøvlede vi også med i 2006. Nu måtte der ske noget drastisk, ellers ville den grav også styrte sammen...
I 2006, blev der gravet ned til fundamentet, da kom der en flisebelagt gang med 4 søjler frem, en i hvert hjørne. De ligger nu igen under jorden.

 Det er utroligt, hvilke kræfter et sådant træ har. Ved brønden har et træ flyttet cementen rundt om brønden, et godt stykke ud fra selve brønden .  

 

Den 21.02.2010 Startede vi Trankebar  Maritime Museum. Da jeg havde fået gæster blev der ikke gjort noget ud af dagen. Men i dag, blev det fejret med te og karameller. Der blev hængt blomster op foran huset, tegnet kolam og skrevet på jorden foran huset "Welcome".
De gæster som har været på museet siger;" det er da et par dejlige huse i har fået lavet, det passer til udstillingen". Jeg mener også vi kan være glade for hytterne.
Sankar har fået lavet et midlertidig W.C. bagest i haven, hvor der i forvejen er en septiktank. Jeg har fået lavet en mand og dame af en plade, sådan at jeg kan klæde en fisker på, med lungi og tørklæde på hovedet. Damen med sari og fiskekurv under armen, de bliver så sat foran hytten. Vores vagtmand er rigtig glad for museet. Han fortæller glædeligt om alle tingene. Jeg skal så bare se at få skrevet sedler om de forskellige ting der er udstillet.

Dagen i dag begyndte med gråvejr. Fra Kl. 11 har det bare småregnet og temperaturen er faldet fra 31 grader til 24, det føles helt koldt.

Tirsdag den 08.02.2011 udgav Foreningen Trankebar et hefte om Foreningens historie og om hvilke ting vi har lavet i Trankebar. Der var indbudt gæster og journalister til at være med til at gøre dagen festlig. Blandt gæsterne var fra Indien Mr. Sultan og Fiskeråds formanden, Sankar, Museets vagtmand. Af journalister var der 4, fra forskellige dagblade. Fra Danmark var Jan Skårup og Gitte, Frank Skovgård og Solveig, Gustav Anneberg, Knud Helles, Viggo Knudsen og Karin, Poul Petersen alle medlemmer af foreningen. Der blev serveret te med kiks, som man gør i Indien. Samt 3 hurra for foreningen. Mødet blev holdt i TMM i Kongensgade. Mødet sluttede med, at vi gik ned i det nye TMM (som næsten er færdigbygget) i Dronningensgade.  

 Ankommet til Trankebar. Hele byen er på den anden ende. Alt er forandret. Kirken har ingen faner i loftet eller elektrisk lys. Fortet er "ombygget" ingen takker på muren , men fine firkanter. Store kanoner i skudhullerne.
Fortet hedder ikke Dansborg, men Mahe. - Paradepladen er  ombygget til en markeds plads, vi kan bare ikke købe noget. "Fanger" bliver sendt i land fra små både. Det engelske millitær holder ro og orden.
Kikker man ordentligt efter er det hele en stor kulisse til en Fransk film.
De fleste af byens gader nær fortet er fyldt med lastbiler, biler med alt muligt udstyr. Alle byens hoteller er optaget. Man kan kun overnatte i Kariakal.

Flora er næsten færdig med sin hovedreparation, taget er blevet fint. I soverummene er der lagt små sten, som inde  i stuen. Al træværket er blevet malet. Bordet i Samlingsrummet er blevet slebet i underkanten. Spisebordet har også fået runde kanter. Nu er der rengøring for resten af pengene.

Trankebar Maritime Museum, til daglig kaldt TMM. Er ved at blive bygget. Vi skal desværre ud af Van Teilingens
hus. Da  Bestseller skal bruge det til Bank. Vi siger tak for lån.-  Det nye TMM bliver bygget i fiskehyttestil. 2 store langhuse. .Jeg synes det ser godt ud. Men i længden er det nok bedst med et stenhus. Foreløbelig skal der hentes penge hjem, inden vi kan drømme om et nyt hus.

Vejret her er selvfølgelig bedre end det i DK. Dog har vi det meget blæsende. Jeg tror der kun har været 2 dage med stille vejr.  Dykkerne kunne såmen ikke sejle ud. Dersom de var ankommet til Trankebar. Der er kun få fiskerer ude på havet.

Trankebar søndag morgen.

En herlig morgenstund . Solen har afløst nattens renvejr. Det friskede virkelig op. En nye dag tog sin begyndelse

Med jagt på et par kakerlakker i vores badeværelse. De er pokkers hurtige de små kræ .

Klokken 9 kørte vi med vores nabo Star ud den kirke hvor han fungere som frivillig præst om søndagen.

Menigheden var ret så beskeden, men stemningen pragtfuld. Normalt er kirken fuld, men på grund af den megen regn vi har fået, er bønderne nødt til at have udplantet risen ellers bliver de små planter for store… så Vor Herre måtte finde sig i at mangle et par sjæle.

Nu sidder vi oppe i tårnet på det hvide hus og lytter til larmen fra byggepladsen ved de nye templer. De arbejder på fuldt tryk selvom det er søndag.

På havet, der er ret så stille i dag ,suser en fiskerbåd forbi. Der har ellers ikke være meget fiskeri som der plejer.

Mange af bådene ligger oppe i floden.

Den Selling vi har købt i Trivandrum bliver nok leveret tirsdag. Vi har i hvert fald aftalt med Star, at han godt må bestille en lastbil… Han påtænker måske at sende en gruppe unge frivillige fra Trankebar ned for at læsse den.

I baggrunden lyder musik ovre fra Ziegelbalgs Spiritual Center. De holder vist en udendørs gudstjeneste .

Mere nyt.

Der er rigtig aktivitet i byen. De er ved at opføre 5 templer foran det gamle tempel ved havet. Det er et kæmpe byggeprojekt. Fiskerfamilierne er væk.

Guvernørboligen skrider meget fint fremad. Intachs mand Das styrer projektet og er en meget fin person.

Desuden har han en undersåt der regerer på Paradepladsen Chandra Murthy.. virker også som en fin fyr. Han har sine problemer med Public Work Departments folk der udfører arbejdet. Vist for mange høvdinge. Men det går fremad.

Anders brolægger fra Marstal får

dem til at lave en fin brolægning-dels på Paradepladsens fortov og dels i Guldsmedsgade… Det bliver rigtig flot med brosten på gaden.

Arbejdet på Guvernørboligen er planlagt til at skulle være afsluttet til marts.. så nu går det hurtigt. De er gået i gang med at fjerne noget murværk inde i haven på van Teylingens hus. Das forventer det vil tage 5 måneder at renovere bygningen.

I morgen går jeg i gang med at filme og tage billeder.

Flora ser ok ud, men trænger til en gang rengøring før der kommer gæster—eller også må de første gæster gøre det…

Vejret er fint rent bortset fra kraftige regnbyger .31 grader…

Ifg. Intach folkene er der faldet ro over Trankebar’s befolkning.

Priserne på den båd vi har købt i Trivandrum er 40.000 rupies + måske 20 til Transport. De planker som Sankar har købt kostede omkring 25.000 inkl. transporten….Bådebyggersjakket på 4 mand skal have samlet 450 rupies pr. dag.. Sankar mener den kan genopføres på 10 dage. Jeg tror det vil tage noget længere tid, da der skal fornys flere planker.

Kære venner, Vi ankom i går og kørte i Trivandrum direkte hen til stranden, hvor vi fandt en fisker der ville sælge en syet båd. Star vores nabo har lovet at hente den med lastvogn. Kun 670 km. Til Trankebar. Kan måske ske først i næste uge. Så har Sankar fået en Selling fra Chennai området. Det drejer sig om gamle træstykker der skal samles. Vi er enige om at få det gjort i januar hvor der er mange folk hernede-som et levende museum. gæsterne kan se den samlede båd og forholde sig til hvordan den gamle Selling vil blive.Den ligger i floras have og Sankar har en bådebygger som kan samle den. Det er den bådebygger der har fundet frem til den.

Vi har lavet en aftale med Sankar og Merinal om hus og grund. De begynder at rydde haven på mandag. Så udvider vi bambushytten hvor tømrerne holder til og flytter museet .laver bådebyggeri i haven også under bambusdække.

Jeg har aftalt med Torkil at han finder en arkitekt fra Pondi der kan tegne en bygning til os. Han er på vej med flyveren i nat til DK.

Der har været over 10.000 besøgende på vores museum siden starten.. så skønt meget beskedent, så sælger det godt.kh. Poul

Poul Petersen og Knud Helles.

Karin, 08 okt 2010 |

Den 26 okt. til 8 nov. smutter Poul og Knud til Sydindien. De vil ned for at se nærmere på en Sellinger. En bådtybe, som desværre er ved at forsvinde. Vi har før ledt efter denne type båd, dog uden held.

Trankebar med Nicolaj Coster-Waldau.

Karin, 01 okt 2010 |

Længes man efter Trankebar, er der en mulighed her. - onsdag 29 sep. kl. 20.00 på DR.1 Kommer udsendelsen med Nicolaj Coster-Waldau slægt, den er ikke kedelig!.
Efter at der er kørt to af udsendelserne over skærmen, kan jeg kun anbefale jer, til at se med. Og selvfølgelig er det for mig sjover, at se med, da jeg fik lov til at være med!!!. Hvordan det kommer til at se ud, er jeg meget spændt på.
Der kommer også lidt fra det gamle hus fra 1844 i Poreia, så se med.

Ved du hvem du er? (3)

En række kendte danskere tager på en overraskende rejse tilbage i deres slægt. De opklarer dystre familiehemmeligheder og afslører forfædres voldsomme skæbner. Rejsen bringer dem gennem danmarkshistorien og verdenshistorien i jagten på at finde ud af, hvem de selv er. Skuespilleren Nikolaj Coster-Waldaus slægt rummer både tragiske og fascinerende skæbner. Flere kom ulykkeligt af dage, én var hovedperson i en af danmarkshistoriens mest slibrige sladderskandaler. En anden oplevede storhed og fald i en dansk koloni i Sydindien. Nikolaj Coster-Waldau følger hans spor. Tilrettelæggelse: Søren Lindbjerg www.dr.dk/hvem Sendes også 04. og 07.10.10

Karin har kæmpet i 3 uger for at få en aftale med TELC. De er ganske urimelige og vil foruden at de vil have os til at bygge et hostel til deres lærerstuderende til omkring 1 million kr. også have ret så store penge under bordet til deres bestyrelsesmedlemmer….

Så, vi står nu i den situation, at vi nok dropper kommandørgården fra vores forenings side. På et tidspunkt kommer TELC nok tilbage og vil sælge bygningen. Bestseller vil godt købe den, men på nuværende tidspunkt vil TELC ikke sælge, kun leje ud i 20 år.

Vi er dog så heldige, at TELC ikke kan opføre en grim betonbygning på stedet, da det ligger inden for den beskyttelseszone på 200 meter, hvor der ikke må bygges op til et beskyttet monument som fort Dansborg.

Så, mon ikke TELC på et tidspunkt kommer tilbage, når de mangler penge – vi får se.

Bestseller vil have van Theilingens hus bygget om til hovesæde for deres mikrokreditbank. Et fint formål der støtter fattige især kvinder med lån.. Så den bygning bliver reddet.

Men, vi mangler et sted til vores Maritime museum. Karin fortæller at det går rigtig godt.

Vi har kig på et nabohus til vores hvide hus + 3 små grunde der alle ligger ud til hotel Tamil Nadu –altså en hjørnegrund samlet.

Begge dele er til salg. En mulighed kunne være at bygge en helt ny museumsbygning som de har oppe i Thorsminde på Strandingsmuseet. Vi har blot et problem. Vi har kun godt 70.000 kr. på foreningens konto.

Jeg kunne forestille mig, at vi køber nabohuset som det første, lejer de 3 grunde i 10 år og starter med at sætte nogle bambushuse op til museet… Så kan vi vise danskerne at vi eksisterer i nogle beskedne rammer og derefter gå i gang med at søge fonde om penge til en permanent museumsbygning.

Vi arbejde hårdt på sagen. Skulle der være nogle af vores medlemmer der kende nogen, der har 300.000 til overs til køb af den første grund med hus, så må de godt lade mig det vide… gode ideer er altid velkomne.

Det vigtigste er at vores nystartede Trankebar Maritime Museum får lov til at køre videre og vokse sig stort.

Mht. Sellingen, som vi har arbejdet hårdt på at skaffe , så arbejder Sankar hårdt på at skaffe en. Det forlyder at et hotel i Chennai har købt resterne af en. Vi forsøger at få navnet. En person fortæller os også at der skulle være en i Vallangani. Det undersøger Sankar også. Sidste mulighed er at bygge en kopi. Den opgave er Sankar sammen med fiskerne også sat på.

Som I kan høre, så arbejder vi hårdt på sagen. Jeg håber at Poul her til efteråret kan tage til Trankebar og sætte en byggeri i gang.

konventets hus

De 2 huse der skal fjernes.!!

I Trankebar er der oprørs stemning. 2 huse ved byporten skal fjernes. De er ulovlig bygget. Folkene i huset mener det er Intach der er skyld i det, ja, også Bestseller og Foreningen Trankebar. Hvem der har skyld i denne strid er nok regeringen selv, de har set igennem fingrene med, at de huse er ulovligt opført. Der er en lov der siger, at man ikke må bygge noget på en afstand af 100m. fra et beskytte mindesmærke. Det samme kan komme til at gælde nede ved Fortet. Der er der også ulovlige opførte bygninger.
Der var så en gruppe på lidt over 100 personer, som gik i protest march ned til Intach husene i Guldsmedsgade. Jeg var oppe ved byporten for at tage nogle fotos, det var nu ganske fredeligt, dog ville de jo høre hvorfor jeg tog billeder. !!!

møde

Vi holdt møde i 3 timer, som jeg syntes var et godt møde. Med lovning på 15 år leje, og lidt under bordet til gengæld.Det med pengene under bordet kunne jeg ikke gå ind for. De får en ny bygning, det må være det. Merinal prøvede at overbevise mig om, at nu fik de jo ingen penge ved selve byggeriet ( som de vel plejer) Så skulle de da have lidt. Nej, de får en ny bygning dermed færdig. Bare det at vi skal finde penge til det nye Hostel, bliver jo lidt af en post. Det var det vi forhandlede med. De får et nyt hus til deres seminar elever, og vi får Kommandørgården. Bedstseller har lovet at restaurere Kommandørgården. Her sparer vi da penge.
Jeg kan godt se jeg havde fået skrevet noget forkert, med penge under bordet. Men det har jeg sagt absolut nej til. Det jeg mente var at noget for noget, vi bygger Hostel tilgengæld får vi kommandørgården.

På vores gade i dag, har der været en kvindegruppe nede fra “bestsellerhuset” De skulle vise deres kunnen i Kolam. Kolam er et tegning i forskellige mønstre som der inden solens opgang tegnes uden foran døren (på gaden) Det er for at hilse velkommen til de gode ånder og holde de dårlige ude. Før var tegningerne kun tegnet med kridtpulver, i dag bruger man alle mulige farver. Det ser ret flot ud.

Hver dag høres Skramlen fra gravkoen, der flytter sten uden på den stensætning de er i gang med foran Templet Masilamani Nathar Kovil. Det skal nok blive godt.
Jeg fortalte om at Guvernørboligen, så ud somom der ikke var sket noget. Det passer dog ikke. Hele den side der var faldet ned, og det meste af bagsiden er bygget op. Og det ser godt ud.
På kirkegården er “krukken ” på Ejebyes gravsted faldet helt ned. Der er ca. 10 geder på stedet, og de æder godt af græsset. Så det ser rimeligt ud.
På TMM. har Sankar fået samlet nye ting, som han har lagt lidt tilfældigt, det har jeg været i gang med at sætte lidt pænere op. Der skal så bare skrive nogle skilte. Der er rigtig mange gæster, kan jeg se i gæstebogen. Vores vagtmand er rigtig glad for at fortælle om hans arbejde. Han er glad for at tale med gæsterne. Og han siger han er glad for sit arbejde.

Jeg har haft møde med dem fra TELC, de er mere positive end før, de har sagt ja til et lejemål på 10 år. Så kommer det næste, hvad vil de så have i stedet for. Nu har Merinal (Sankas hustru) og jeg lavet et forslag, som Torkil (Bestseller) også skal se på. Vi holder nøde i eftermiddag. Så bliver det sendt til deres kontor. De skal helst have det inden den 14. Det har noget med valg af ny bestyrelse at gøre !!!
Biskoppen har jeg kun talt med pr. telefon. Da han skulle på ferie hos sine børn i Dubai.

Stolene.

Karin, 21 mar 2010

Jeg har nu fået sendt stolene vi fået ordnet, over til Jerusalems kirken. De blev flyttet af drengene fra Hostel, som skulle i kirke. 7 stole i alt. Præsten takkede Foreningen Trankebar for at have repareret stolene, inden slutningen af gudstjenesten.

Jeg har fået hængt de sidste billeder op på Fortet. Det ser rimelig ud. For en gangs skyld roste kuratoren mig!!!!   “Vi gjorde så meget for hans fort, som jo også var “mit” fort, det var han sååå glad for.” Da billederne var hængt op, gik tømreren i gang med at reparerer skodderne. De er ophængt med messing hængsler, og de kan ikke klare saltvandet, så de knækker simpelthen, de skulle også havde været smurt for lang tid siden, det ville måske havde hjulpet lidt.

I Guvernørboligen er de ved at rydde op efter  sammenstyrtningen, nu kan vi bare håbe på at de bliver ved.

Alle gaderne i Trankebar, inde ved kanten af gaden, er de ved at grave  render til el ledningerne og vand.  Nu er det ikke kun Paradepladsen der er rode, men alle Trankebars gader. Det skal nok blive godt!!

Paradepladsen er stadig i ombygning. Vi får nok ikke set det færdige resultat, før vi kommer igen.

Biskoppen har endnu ikke givet lyd fra sig, om de vil leje kommandørgården ud til Foreningen Trankebar.

Ellers kan jeg fortælle, det er godt badevejr. Det er dejligt efter en svedig dag, lige et smut i havet. Forgæves prøver jeg at få nabokonerne med i vandet. Jeg tror aldrig det vil lykkes mig.

Vi er jo i gang med vores sidste uge her i Trankebar. Det føles lidt rastløs, er der allerede gået 5 måneder??? har vi nu nået det vi ville??? TMM kører fint, der er en pensioneret skoleleder, der passer museet. Han er glad når han har fået solgt et postkort eller en bluse. Gråspurvene hygger sig rigtig i den lille hytte vi har fået stil op. De flyver ud og ind af de åbne vinduer. Og gør museet mere levende. Der er også spor i sandet, der er lagt ud på gulvet. Jeg kan se der er besøg af en rotte og en kat. Vagtmanden siger han har ikke set den, men der er altså spor i sandet.

Intet nyt.

Karin, 10 mar 2010

Solen brager ned fra en skyfri himmel. 32 i skyggen. Næsten ingen turister, men masser af fisk.

Trankebar ligger hen i en fiskedunst. Men det er jo sådan det skal være. I dag hvor jeg skulle ned for at bade, kom denne fiskedunst mig i møde, da jeg drejede rundt om hjørnet ved det sidste hus på Posthusgade. Puha er de nu også begyndt at lægge fisk ud hernede. ( Ellers foregår det jo oppe ved fiskelandsbyen, nordpå.)

Jeg kravlede op over stenene, dernede på stranden sad en lille fiskepige, sammen med sin mor. Faderen havde tømt nettet ved stranden, og var på vej ud igen. Konen samlede fiskene sammen i en stor bøtte og lille pigen sad og legede med fiskene. Hun kikkede ind i munden på den lille fisk og “kørte” lidt sand hen over dem. Ja, man skal jo begynde i en tidlig alder. Jeg vil tro hun var omkring 2 år. Dejlig det var hun nu, som hun sad der i sandet og legede med fiskene.  Jeg fik min svømmetur, og hun gik sammen med moderen langs stranden hjem.

Her på gaden lyder der hver aften sang og lyden at stokke der ramler sammen. Det er en flok unge mænd der over sig til festival, som kommer i april. De danser i en rundkreds og slå stokkene imod hinanden, som så giver en bestem rytme. En gang imellem er der trommer med, tromme er det nu ikke, men de spiller på blikfade. Det hele lyder knaldgodt. Der er en af dem der er leder, Han fløjter når der skal skiftes position. De øver sig i mange timer, man for helt lyst til at være med. Det hele forgår i gadelygtens skær.

Næstformanden.

Karin, 08 mar 2010

Næstformanden Poul Petersen er taget fra Trankebar.

Han kom herned med en fra Liones Tommerup, Niels Jørgensen.  Der var en del omring TMM. Trankebar Maritime Museum, der skulle gøres færdig. Det har Næstformanden taget sig af. Han har også været ude for at se om der dog ikke fandtes en Sellinger. Det vil ikke rigtigt lykkes. De  kom hjem efter en hel dags kørsel og havde ikke fundet noget der bare lignede en Sellinger. Mon vi så ikke bare skal til at få bygget en ????

Biskoppen skulle havde fået sit brev i dag. Det vi sendte ham omkring Kirkegården. Vi ville se om det  kunne lykkes at få en aftale med dem om, at der kunne sættes en kæde omkring porten, så bare gederne kunne komme ind for at æde græs. Jeg har ikke haft “damer” til at ordne stedet i år. Der er også fra Bestsellers side planer om at plante en række træer ned af midtergangen.  Vi håber vi for et svar inde vi skal hjem.

Hvordan ser det ellers ud i Trankebar.

Jo, Guvernørboligen står stadig hvor den stod for 200 år siden, der er ikke sket mere forandring end at den stadig forfalder. Paradepladsen er ved at få sin egen form igen. Der er flyttet mange læs jord, nu er de så ved at planlægge voldgraven. Den skal makeres med sten, desværre har de gravet noget af den bro som går over voldgraven, op. Det var nok ikke meningen. Jeg har været henne for at give INTACK nogle tegninger fra den tid, hvor broen blev planlagt. Jeg håber de gør det rigtige.

Fiskelandsbyen er ved at se pæn ud, Bestseller har fået ordnet det sådan at de også rydder for affald der. Fiskerne slæber stadig fisk ind. Kommer man ned langs havet hvor de lander fiskene, så er der en “herlig” lugt af fisk. Fiskene ligger til tørre på jorden, derefter bliver de puttet i sække som derefter går til Kerela m.m

Trankebar er stadig et dejligt sted at være. Vi nyder stilheden, den ikke fortravlede hverdag og Merinals mad.

Sand storm.

Karin, 06 mar 2010

Her er hans fine  Tsunami kvinde statue.

Kl. 10 var jeg inviteret ned til “kraftcentret” hvor de havde en dag for Trankebars beboer. Kvinder mænd og børn. Der kom ikke en kvinde (jo mig) men ingen fra Trankebar. Derimod kom der flere mænd og 8 -9 drenge.

Der var lagt op til at man skulle udfolde sig i ler. Drengene var rigtig gode, de fik lavet en oksekærre. Med en okse foran. Den var rigtig fin. De lavede også en bil. Mændene lavede køkkenredskaber, hvor pussigt. !!! Jeg lavede en katamaram og en sellinger.  Katrine Rose kom et smut forbi og vi satte os ind for at få en pandekage te og kaffe.

Poul, Viggo og Sankar er et sted nordpå, for at finde en Sellinger, det bliver spændende når de kommer hjem, om der var en sådan.

Og så BLÆSER der en halv pelikan. Alt bliver belagt med et fint lag sand. Paradepladsen er en stor støvsky. Der ligger så meget fint tyndt sand, som bare hvirvler op for et godt ord. Når busserne kommer ind eller ud fra pladsen står det hele gråt i gråt. Det må knase godt mellem tænderne. Jeg sidder oppe i tårnet og skrive, her er bordet belagt med et fint lag sand. Selvom jeg tørrer bordet, er der ti minutter efter sand på bordet igen. (mon PC:en har godt af det???) Ude på havet er det skumtoppe. Fiskerne 2 stk. - kæmper bravt med at sejle imod strømmen, nordpå går det lidt bedre. Det ser meget sjovt når han stikker sit bræt ned i vandet, som han bruger til at ro med. Hver gang det kommer op af vandet blinker solen i det. Nu har jeg næsten fået sandblæste brilleglas. Så jeg slutter her.

En varm torsdag.

Karin, 05 mar 2010

Vi sad i køkkenet og læste avis. Pludselig kom der musik i ikke særlig køn udgave. Og en mandestemme der sagde et eller andet på tamilsk. Nå, hvad var nu det ???  Jeg måtte da lige ud på gade for at se hvad det var for noget.  Der stod en mand med sin knallert og talte i mobil.  Han kunne da ikke lave så meget larm. Da han var færdig med at tale, startede han sin knallert og sikke en larm. Han havde på sit styr fastgjort en lille båndoptager og en højtaler. Det var ham der kunne give al den lyd fra sig. Han solgte  grønsager. !!! Herligt

Karin, 03 mar 2010

Fiskebåden er i dag trukket op på land. De trækker båden op med “mandekræfter”, det ser ret så fantastisk ud.

Der er en dims der kaldes et spil. Der er 16 mand der drejer spillet rundt. Dem har de 2 af. For at spillet ikke  skal rende sin vej, har de bundet den fast til en af de store kampesten som er lagt langs kysten. Det var bare ikke nok, da spillet flyttede sig. De måtte så grave et hul bagved spillet for at gøre den fast med en kæmpe sten, som blev gravet ned i sandet, hvor de havde bundet et reb rundt om stenen.Nu stod den fast.

I dag har de fået båden en bådlængde op på land. Nu skal den så repareres. Båden er en træbåd, hvor bunden er belagt med glasfiber. Gad vide om de skal til at pille al glasfiberen af for at komme ind for at reparere træværket. Der ligger er stort  arbejde forude.

På det lille museum kommer der en del gæster, vi har solgt bluser, men ingen postkort.

Kommandørgården:

Mødet med Biskoppen som var aftalt til idag, er blevet aflyst fra deres side. Vi har nu bedt dem om at finde ud af om de vil leje deres bygning ud til os, og give os besked. Vi har givet dem et ultimatum, som går ud på: Vi restaurer Ziegensbalgs hus, gør Bedehuset helt færdig og kalke forhuset. Mod at vi lejer Kommandørgården i 20 år. - NU er det op til dem!!!!!

Lidt nyt.

Karin, 02 mar 2010

Godmorgen til endnu en dejlig varm dag. Vi kan godt mærke

at vi kommer ind i en varmere periode.
Der er næsten slut med danske turister, der kommer franskmænd i stedet.!!!
På museet har vi solgt bluser, det ser ud til at det går rigtig godt.
Postkortene bliver også solgt.
Hvad sker der ellers i Trankebar.? Vejene er stadig under opbygning. Der hvor der ikke er cement vej er der rigtig støvet. Kommer skolebussen en tur ned ad Dronningensgade er alt støvet til. På paradepladsen har de været med en buldozer for at grave op, de gør klar til at voldgravsmuren kan  opbygges igen. Desværre var de ved at grave “broen “op også . Så jeg var en tur ned til arkitekterne, for at vise dem tegningerne af broen, at de da ikke måtte grave den gamle bro i stykker. Om det hjælper ved jeg ikke.
Om natten blæste det op, en af de store både som ligger på red, havde fået vand ind, da de havde glemt at lukke en dør. Næste morgen lå båden under vand, 2 både af de store, trak den ind på det lave, så de kunne pumpe den fri for vand. Nu ligger den inde på den flade sandstrand, med lidt vand under kølen.
Så har der  igen været en festival. det var fiskernes dag. Der var tempelpiger der dansede 5 i alt og en mand. “Kongen og hans slavinder”  Sankar siger at de danser næsten i trance og kan fortælle noget om fremtiden, så man tror på at en gud har besat pigerne. Men det er ikke altid det sker, siger han. Optoget gik fra fiskernes det blå Tempel ned langs stranden og ud til de store gude figurer som er blevet opbygget efter Tsunamien. Kvinder med lerpotter på hovedet, hvor de har ris og mælk, går med i procession.  På pladsen foran guderne koger de mælken og putter risene i, lige som til pongal. Når risene er kogt bliver de hældt over guderne. Det sker alt sammen med musik fra “levende” trommespillere. Der festes med kanonslag og raketter. Kl. 10 er det  hele forbi.
Dagen efter var alle fiskerne igen på havet. Jeg talte over 100 både. Det lyder som om der er et kæmpe fly på vej. Når fiskebådene skal trække nettet ind, som de er flere både om, kommer der en sort sky fra motoren, jeg troede at skibet var gået i brand, men det var bare motoren der osede. Fiskerne har tomme både med derude, som de så fylder med fiske. En for en tager de ind til kysten for at losse dem af. Sådan har det nu været i over en måned. - På vej om til Gude pladsen, ligger der tørfisk, så der er en fæl stank af tørfisk.
I går skulle vi sende små pakker hjem til DK. Tænk jer, man kunne ikke få frimærker. Dem fik hun først om 2- eller 3 dage. Vi kunne køre til Posthuset i Poreia. Jo, TAK.

Vi har lige haft besøg af to kunstnere som kommer fra Norge. De har vundet et projekt som, erudsmykning af et gulv. Gulvet ligger i en nybygget kunstbygning i Kristianssand. Det er et billede af Trankebar set fra oven, hvor gaderne skal være som et terrazzogulv, hvor de fylder op med ting de har fundet her i Trankebar. Det er mursten, plastikstole, glas og porcelæn. Alt det er blevet banket og skåret i småstykker, pakket og bliver sendt til Norge, hvor det så skal nedlægges.

Når det lige blev Trankebar, så var det jo fordi ”Elefanter” med Ove Gedde kom til Kristianssand.

Voldgrav mod vest.

I Trankebar er der ca. 19 aber som holder til midt i byen. De er meget hyggelige at have her, men de ødelægger  de gamle tage. Kun  kort tid efter at foreningen havde ordnet taget på Bedehuset, var der igen tagsten der var revet løs. Vi kørte til Nagapatinam, til Amtsbygningen hvor der er et kontor for Vild life. De måtte kunne hjælpe os. Ok jo de havde da mænd til at indfange aber, det er de rigtig gode til, I skal bare betale deres rejse frem og tilbage, plus bananer til aberne. Det lød jo fantastisk. Manden der havde forstand på abeindfangning kom, han satte et bur op, som aberne så skulle gå ind i og hente bananerne. Han var her en uge, og måtte konstatere at aberne nok var for kloge.  - Aberne skulle indfanges og køres 200 kilometer syd på hvor der er et reservat.

Vi har så været i Nagapatinam igen for at spørge om der ikke var mulighed for at fange aberne på en anden måde, da de da ikke ville gå ind i det lille bur han havde med. Kunne man indfange dem med en skud bedøvelse???  -   Nej, så ville der træde alt for mange restriktioner i kraft og alt for mange instanser skulle spørges. Så det kunne ikke lade sig gøre. “Lad mig lige tale med ham indfangeren igen, måske er det rigtigt med et større bur. !!!  Så nu venter vi på, hvad der nu skal ske.

På paradepladsen har de nu fundet resterne af den vestlige voldsgravmur. Muren ligger kun 30 cm. under pladsen. Selve pladsen er ikke andet end et stort udgravnings plads. Det skal nok blive rigtig godt når de er nået til vejs ende.

Sankar samler ting sammen til det lille museum vi er ved at stable på benene. Det bliver godt når vi kan få tingene ind i huset. Så vi har mulighed for at se hvordan det kan indrettes.

Guvernørboligen ligger stille. Der har ikke været arbejdet på stedet i lang tid. De venter nok på at murstenene bliver tørre, oven på al den regn.

Aktiviteter

24 maj 2009

Foreningen Trankebar fik inden vi rejste hjem i marts 2009, en ordning på, at vi ville hjælpe med at restaurere taget på “The Prayer hall ” Den gamle bygning ligger i Admiralsgade, som har haft en omskiftende tilværelse.

Bederum, seminar, elevsamlingsrum. NU ligger huset hen som en ruin. hvor taget lige så stille falder ned. Rummet bliver brugt til opbevaring af ” skrammel”  .  Huset er fra 1741.

Nu sker der det, at først skal huset rengøres for “skramlet” og derefter begyndes der på at restaurere taget. Hvad bygningen så skal bruge stil er ikke planlagt. Men mon ikke skolen har en plan. De snakker om Computer

rum. Vi ser !!!

Ziegenbalg’s hus ligger ved siden af.  Det hus fik han bygget til sig selv i 1716. Det har de seneste år været brugt som bolig for præsterne.  Til Ziegenbalg’s 300 år dag skulle huset restaureres og bruges til museum for at vise Ziegenbagls arbejde i Billeder og andre ting som fortæller hans historie.

Huset blev ikke færdig restaureret, da der ikke var flere penge i TELC. pengekasse. Huset stod som bedehuset tomt. -  Bedehuset var dog lukket af, det var Zigenbalg’s hus ikke . -  Det var knap så heldigt. Da huset blev brugt til “legehus” .  Eleverne fra skolen brugte det til lidt forskelligt.

Nu har Foreningen ” sat sig på det”  Vi har en aftale om,  at vi får sat lås på huset og restaureret de vinduer som er blevet ødelagt. At der bliver ordnet omkring huset, så det kan bruges til det, det egentligt skulle bruges til, nemlig et museum.

Sidste nyt

Karin, 20 dec 2009

Til alle Foreningen Trankebar medlemmer.

I har nu alle fået tilsendt bladet pr. post  med  et indbetalingskort. (I der har betalt for 5 år har ikke fået et)

Det store spørgsmål til mig er nu, “Hvad skal vi indbetale.”!!!!

For et år hedder det 125 pr. person. Vil man betale for 5 år, er det 500kr.

Jeg sidder nede i Trankebar sammen med Viggo. Der har været næsten 2 måneder med regn. Solen har idag været fremme et par timer, for derefter at forsvinde i regnvejr igen. Men hellere det end SNEVEJR.

Taget på bedehuset er færdig, men der er så sket det at aberne har revet fat i tagstenene igen, så der er flere tagsten der igen er blevet løse. - Vi prøver i øjeblikket at fange aberne, ja altså ikke os, men en abefanger. Det har ikke lykkes ham at fange en eneste. Dersom han få fanget nogen aber, skal de transporteres til et vildtreservat, hvor de slippes løs. Det vil nok tage dem et par måneder at finde tilbage, dersom de ikke kan undvære Trankebar.

Hvad laver vi ellers. Jo, Flora er blevet kalket inde i alle rummene. Dog trænger vi til sol så det hele kan tørre. Alle huse her er meget fugtig, også det hvide hus. Cement gulvene bliver fugtige, så det faktisk ikke er rart at gå på  med bare tæer.

Jeg har brugt nogle dage sammen med et filmhold, som er ved at lave en udsendels klar til DR.DK. Det er ikke direkte Trankebar det drejer sig om. Men en historie hvor Nicolaj Coster- Waldau  der finder sine rødder. Det har krævet at der skulle filmes inde på Fortet.  I den sydlige ende hvor guvernøren havde sin bolig, ville vi jo gerne ind.Det har været en ret så kedelig oplevelse. Nej og nej og nej, det kunne ikke lade sig gøre at komme ind. Hvorfor kan man jo spørge sig selv. Der er intet, INTET. inde i de rum, andet end gamle kontobøger og skabe. Dog kun fra dette århundrede. Kan man forstå det. !!! Og de stakkels vagtmænd kan jo ikke gøre ved det. De passer jo bare deres arbejde.

Poul var her i 14 dage, hvor vi var rundt og se på forskellige projekter. Det var små kunsthåndværksteder. Et sted hvor de lavede bambusting, et andet med palmeplade og til sidst en pottemager. Det var ret så interessant at se.  Vi har også lovning på at starte et maritimt museum i van Teilingenshus. Det er vi gået i gang med at samle gamle Fisketing sammen til museet.

Udstilling på Hørvævsmuseet.

af Karin, 18 sep 2009 |

Til alle Foreningen Trankebar medlemmer.

I har nu alle fået tilsendt bladet pr. post  med  et indbetalingskort. (I der har betalt for 5 år, har ikke fået et)

Det store spørgsmål til mig er nu, “Hvad skal vi indbetale.”!!!!

For et år hedder det 125 pr. person. Vil man betale for 5 år, er det 500kr.

Jeg sidder nede i Trankebar sammen med Viggo. Der har været næsten 2 måneder med regn. Solen har idag været fremme et par timer, for derefter at forsvinde i regnvejr igen. Men hellere det end SNEVEJR.

Taget på bedehuset er færdig, men der er så sket det at aberne har revet fat i tagstenene igen, så der er flere tagsten der igen er blevet løse. - Vi prøver i øjeblikket at fange aberne, ja altså ikke os, men en abefanger. Det har ikke lykkes ham at fange en eneste. Dersom han få fanget nogen aber, skal de transporteres til et vildtreservat, hvor de slippes løs. Det vil nok tage dem et par måneder at finde tilbage, dersom de ikke kan undvære Trankebar.

Hvad laver vi ellers. Jo, Flora er blevet kalket inde i alle rummene. Dog trænger vi til sol så det hele kan tørre. Alle huse her er meget fugtig, også det hvide hus. Cement gulvene bliver fugtige, så det faktisk ikke er rart at gå på  med bare tæer.

Jeg har brugt nogle dage sammen med et filmhold, som er ved at lave en udsendels klar til DR.DK. Det er ikke direkte Trankebar det drejer sig om. Men en historie hvor Nicolaj Coster- Waldau  der finder sine rødder. Det har krævet at der skulle filmes inde på Fortet.  I den sydlige ende hvor guvernøren havde sin bolig, ville vi jo gerne ind. Det har været en ret så kedelig oplevelse. Nej og nej og nej, det kunne ikke lade sig gøre at komme ind. Hvorfor kan man jo spørge sig selv. Der er intet, INTET. inde i de rum, andet end gamle kontobøger og skabe. Dog kun fra dette århundrede. Kan man forstå det. !!! Og de stakkels vagtmænd kan jo ikke gøre ved det. De passer jo bare deres arbejde.

Poul var her i 14 dage, hvor vi var rundt og se på forskellige projekter. Det var små kunsthåndværksteder. Et sted hvor de lavede bambusting, et andet med palmeplade og til sidst en pottemager. Det var ret så interessant at se.  Vi har også lovning på at starte et maritimt museum i van Teilingens hus. Det er vi gået i gang med at samle gamle Fiskerting sammen til museet.

Ajit fra Intach havde sammensat et program, hvor vi kunne få indblik i, hvad der var at lavet i Trankebar indtil nu og hvad fremtiden ville bringe, dersom man havde penge nok. De fik udleveret et hæfte, hvor alle detaljerne var nedskrevet. Billede, som viste, hvordan det så ud nu, og hvordan det kunne komme til at se ud. Senere kom Collectoren, han nåede ikke at se programmet.

Torsdag 7.02.08: Stor travlhed her til morgen. Der var folk der for frem og tilbage på Posthusgade. En mand der sprøjtede for moskito langs gaden, andre der kom kørende på motorcykler. De standsede op lige uden for vores hus. Postmesteren der bor lige overfor var uden for, at se hvad der foregik. Han blev spurgt om et eller andet som jeg ikke forstod, så kørte de igen. Postmesteren råbte op til os “Collectoren kommer den vej forbi” Nå, det må vi da se.

En af renovationsvæsnets cykler standser op, han fik besked på at han skulle blive stående. 7 biler svingede om hjørnet, nede ved paradepladsen ind på Posthusgade. Stoppede ud foran vores hus.
Alle sprang ud af bilerne, jeg sprang ned af trappen for at hente kamera. Ud på gade for at tage billede. Så her er det.!!!!

Collectoren skulle høre om det nye system med at samle skidt sammen, og få det genbrugt. Jeg fik lige indskudt, at Trankebar har aldrig været renere. Selv turister bemærker det. - Collectoren sagde så: “Så mangler i jo bare træer langs vejen, så komposten kan bruges der”. Der blev fortalt, at der var blevet plantet træer. - Så hurtig som de kom lige så hurtig var de væk.

Nationalmuseet graver

 05 feb 2008

Nils Engberg er kommet igang med at grave, det skete her i formiddags kl. 11.00 indisk tid. (04.02.08) Efter at havde diskuteret frem og tilbage hvordan man skulle måle op, fandt de frem til felt som kunne bruges. Derefter blev der gjort Puja, for at velsigne arbejdet og arbejderne.
Nu graver de og sigter.

Der er blevet ansat 9 mandlige arbejder og 5 kvinder. Der er tre fra det indiske ASI og Nils. Alle er meget spændte på, hvad der dukker op.

Arkiv for marts, 2008

Van Teylingens gravsten

 01 mar 2008

På den katolske kirkegård, uden for Trankebar, er der en meget fin lille gravsten. (se billedet ) Skriften på stenen er næsten ulæselig. Der ses dog ord som Danmark, født d. 29. januar 1812, død august …3.. 187 .

Da jeg så stenen for et par år siden, tænkte jeg ikke så meget på at studere stenen så grundigt. Kun at det var en flot sten. I år ville jeg gerne finde ud af lidt mere om det gravsted, da den mindede lidt om de flotte gamle gravsteder på Nygades kirkegård.

Palmebladsmanuskripter på Syddansk Universitetsbibliotek.

af Foreningen Trankebar, 18 sep 2007 |

Tirsdag d. 18.9 var der åbning af udstilling af Christian Christoffer Ejbys hjemsendte palmeblade fra Kolonien Trankebar.

Der var lavet en lille fin udstilling med effekter omkring de 2 æsker med palmeblademanuskripter. Der var en del fotos bl.a. af Ejbys gravsted i Trankebar. – Det er den første grav til højre, man kommer til, når man drejer ind på Nygades kirkegård. – ( Jeg fik dog ikke set hele udstillingen, da snakken gik meget livligt. Mange kendte hinanden, og der var en del bekendte der gerne ville have tid til en snak). Udstillingen er åben indtil slutningen af september, så de af jer, der ønsker at se den, kan se den i Informationssalen, Syddansk Universitetsbibliotek, Campusvej Odense (gratis adgang).

Advarsel til dem, der ikke er stedkendt: Det er stort som en lufthavn. Ret så stort og uoverskueligt. Godt de snakkede dansk, folkene der. Man kan nemt fare vild.

Erik Hellerup Madsen, medlem af vores forening, var personen, der fandt æskerne med disse Palmeblademanuskripter i et brand-skab, på biblioteket. Senere fik han god hjælp af forskningsspecialist P.S. Raman, en inder der bor i DK. Han har studeret den gamle skrift i Indien og kan læse palmebladeteksterne og hvad der var skrevet på alle disse blade. Raman har brugt rigtig mange studietimer på at læse sig igennem de 2 bøger. Den ene bog er på ca. 60 palmeblade, hvor der er skrevet på langs af bladet. På hvert blad er der skrevet 6 linier, på begge sider. Den anden bog er lidt længere, men samme blad- antal, i stedet for 6 linier er der 8. Raman fortalte, at da han skulle læse bogen igennem ved af en lup, var det meget svært, når bladet var så langt. Bogen er skrevet med lidt ældre tamilske bogstaver, så ud fra det, kunne han sige, at bøgerne måtte være fra ca. 1670 - næsten det samme tal, kom Kaare Rasmussen fra institut for fysik og kemi SDU frem til ved at lave en C14 analyse på en lille stump fra et af palmebladene. Han sagde:” ca. 1676 må man have fældet træet. Lidt frem eller tilbage”. Raman fortalte: ”Den lille bog har nok taget en uge at skrive. Den store en måned.”

Hvad handlede bøgerne så om ??? Indisk mytologi og moralske fortællinger. Der kunne inddeles i 3 kategorier, på indisk:

• Venpa : Meget strikse fortællinger.
• Viruththam: sang imellem historier.
• Aathichoodi.: Moralske fortællinger.

Rama gav os en lille fortælling fra en af bøgerne: ”Koen, der mødte en sulten tiger.” Den historie findes stadig den dag i dag i Indien.

Hvornår præcis bøgerne er kommet til Danmark kunne Erik Hellerup Madsen ikke sige. Det kan være vi senere, kan komme det nærmere. Da han ikke er færdig med emnet – endnu…