Hans Diderik Brinck-Seidelin
Guvernør 7. marts 1825 til 26. marts 1829
Født i Odense 20. nov. 1779. Død i København 4. nov. 1857. Søn af sognepræst ved Vor Frue Kirke i Odense Christian Davidsen Seidelin (1740-1799) og Hedevig Sabine Høyer
(1756-1826).
Brinck-Seidelin startede tidligt som søkadet og blev sekondløjtnant i 1799. I 1803 var han stedfortrædende charge d’affaires i Berlin, derefter overstyrmand
på fregatten KRONPRINS FREDERIK på skibets næstsidste* rejse 1805-06, hvor man bl.a. på vej til Batavia skulle anløbe Trankebar, men pga. en orkan måtte sætte passagerer og gods af længere oppe ad kysten.
Efter hjemkomsten blev Brinck-Seidelin udnævnt til premierløjtnant og udstationeret i Kristiansand, som under Napoleon-krigene var centrum for den norske kaperflådes angreb på svenske,
russiske og engelske fartøjer i nordlige Kattegat og Nordsøen. I 1811 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog, forfremmedes til kaptajnløjtnant i 1813 og kaptajn i 1820.
I
Kristiansand blev Brinck-Seidelin 1810 gift med Lovise Cecilie Swartz (1781-1812) med hvem han fik to piger, den første døde snart efter fødslen, den anden druknede sammen med moderen ved en tragisk ulykke nær Langesund i feb. 1812.
Tabet af kone og børn kom han aldrig over, og han forblev enkemand resten af livet.
Det betød dog ikke, at han forsagede kvinder, for da han i marts 1825 ankom til Trankebar for
at indtræde som stedfortrædende guvernør, medbragte han en husholderske, som blandt koloniens lokale europæiske Trankebar-borgere kom til at gå under navnet ”hans madamme”. De fleste lokale var overbevist om, at hun
var hans elskerinde. Hun var åbenbart en smuk, men uopdragen rappenskralde, der styrede store som små sager i guvernørens liv og gjorde sig selv til førstedame ved hver torsdag i to år at indføre lange og kedsommelige
middage i guvernørboligen for byens honoratiores. Fra Danmark indforskrev hun bl.a. store forgyldte spejle og pragtfulde lysekroner, som desværre først kom frem til Trankebar med det skib, der medbragte Brinck-Seidelins afløser.
Det må have været et kosteligt syn at se de små lokale catamaranies bringe disse genstande ind igennem brændingen. Det uægteskabelige samliv med ”madammen” har vakt forargelse og nok skaffet Brinck-Seidelin en del
fjender og klager i en bornert tid.
Guvernøren var brovten, galsindet og uligevægtig, men hans arbejde var der ikke meget at sætte fingeren på. Han vil bl.a. blive husket for
sin uforbeholdne støtte til pastor David Rosens forslag om at kolonisere de nikobariske øer.
Efter hjemkomsten boede han på Frederiksberg Alle i København og fortsatte
med forskellige hverv til lands, bl.a. som leder af matroskorpset og Søværnets drengeskole. Han døde som Kommandør af Dannebrog og med titel af viceadmiral - og blev begravet i nov. 1857 fra Holmens Kirke.
Jeg blev gjort opmærksom på, at det ikke var den rigtige Brinck.Seidelin, vi havde på vores hjemmeside.
Det er rigtigt
dejligt at få dette at vide.- Jo mere vores sider er på hjemmesiden er rigtige, des bedre. Tak til vores medlem Søren.